Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Kirsten & Søren på svensk

Hej Tor
Jeg har en årlig ”guilty pleasure” i at se svensk grand prix, og her til aften (lørdag, red.) var der i en af optakterne/underholdningsklippene noget, der grangiveligt lød som Kirsten og Sørens ”Det’ lige det”, men på svensk. Det gik hurtigt, men jeg er næsten 100 procent sikker. Kan det passe?
Med venlig hilsen Tue

Hej Tue
Jeg forstår dig udmærket. Melodifestivalen er flottere, sjovere og mere ambitiøst end det danske Melodi Grand Prix, så jeg er også ofte med på samme vogn. Hvorfor ”Det’ lige det” skulle dukke op i lørdags, kan jeg ikke forklare, men den blev rigtigt nok udgivet på svensk i 1984 – samme år, som den vandt det danske Grand Prix. ”Det är ju dej jag går och väntar på” var med Stefan Borsch, men Kirsten & Søren udgav den også selv på tysk med titlen ”Mit dir will ich zusammen sein”.

UPDATE 16/2: En læser har gjort mig opmærksom på, at “Det är ju dej jag går och väntar på” blev genindspillet forrige år af sangeren Lucianoz, og at det nok er populariteten for denne version, der gjorde, at nummeret fandt vej til Melodifestivalen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Smukt som en stjernestund

På en februardag for 25 år siden, skete der noget, de færreste havde forventet – og nogle måneder senere gik det fra at være en musikalsk overraskelse til at være den totale triumf. I begyndelsen af år 2000 var det længe siden, den 49-årige Jørgen Olsen og hans 45-årige bror Niels ”Noller” Olsen havde været i nærheden af den succes, de oplevede i ungdomsårene i 1970’erne med hits som ”Angelina” og ”San Francisco”. De arbejdede på deres første rigtige album i 21 år, så Brødrene Olsen var på papiret et ekko fra fortiden, da DR inviterede dem til at deltage i årets Melodi Grand Prix. Invitationen var en kærkommen mulighed for opmærksomhed omkring deres comeback-ambitioner, så sangvalget til Grand Prixet var en vigtig beslutning. I dag kan det synes indlysende, at ”Smuk som et stjerneskud” skulle blive en klassiker, men på det tidspunkt var den blot en blandt flere muligheder i bunken af nye Olsen-sange.

Jørgen og Noller Olsen har i flere sammenhænge fortalt historien om, hvordan de besøgte deres mangeårige manager Steen Wittrock for at diskutere mulighederne i fem demoindspilninger, de havde medbragt til kontoret. Det var et åbent spørgsmål hvilken af sangene, de skulle præsentere for DR’s Grand Prix-redaktion, men da de forlod kontoret, hørte de, at Wittrocks sekretær sad og fløjtede melodien til ”Smuk som et stjerneskud”. Hun havde lyttet med undervejs, og det var netop denne melodi, der havde fæstnet sig hos hende. Hendes instinktive reaktion gjorde udslaget, og Brødrene Olsen valgte derfor at satse på ”Smuk som et stjerneskud”. I næste uge er det 25 år siden, de to midaldrende mæng gik på scenen i Melodi Grand Prix som forhenværende ungdomsidoler og forlod showet som sejrherrer og genetablerede stjerner. Knapt tre måneder senere sikrede de Danmark en overbevisende sejr ved Det Internationale Melodi Grand Prix med den engelske version af sangen, ”Fly On the Wings of Love”.

Kategorier
Musiknyheder

Som en ballon af bly

Det er tre et halvt år siden, at man på filmfestivalen i Venedig kunne opleve en tidlig version af en dokumentarfilm om rockbandet Led Zeppelin, men siden da har filmen ikke været vist offentligt. Nu er ”Becoming Led Zeppelin” klippet færdig og klar til for alvor at finde sit publikum. I dag og i morgen kan dokumentaren ses i de store IMAX-biografer i Storbritannien, før den rammer de almindelige biografer. Gennem nye interviews, gamle klip og hidtil ukendte optagelser fortælles historien om, hvordan en gruppe musikere blev til Led Zeppelin, og hvordan Led Zeppelin blev et af de mest betydningsfulde rockbands nogensinde.

Gruppen opstod i asken fra bandet Yardbirds, hvor guitaristerne Eric Clapton og Jeff Beck havde været medlemmer, før bandet gik endeligt i opløsning i juni 1968. Den nye guitarist Jimmy Page måtte herefter i gang med at samle musikere til et nyt band, og da de i september 1968 gav koncert første gang, var det under navnet The New Yardbirds – og endda på dansk jord ved et såkaldt Teen Club-arrangement på en skole i Gladsaxe. Først i oktober 1968 kunne man for første gang se navnet Led Zeppelin på en plakat i forbindelse med en koncert i London. Grundidéen til det specielle navn opstod dog allerede et par år forinden, da Yardbirds-guitaristen fik hjælp fra en gruppe habile musikere til at indspille et soloalbum, blandt andre den senere Led Zeppelin-guitarist Jimmy Page og The Who-medlemmerne Keith Moon og John Entwistle. Indspilningerne gik så godt, at det var på tale at fortsætte samarbejdet i en decideret supergruppe, men den idé fik en spydig kommentar med på vejen fra et af The Who-medlemmerne. Der har været diskussion om hvem af dem, der lod ordene falde, men det blev sagt, at projektet ville falde til jorden som en ballon af bly (det engelske udtryk ”go down like a lead balloon”). Jimmy Page bed mærke i udtrykket, og da hans nye band skulle have sit eget navn, blev ballonen af bly til en zeppeliner af bly. Led Zeppelin faldt dog ikke til jorden med et brag, men skabte rockklassikere som ”Stairway to Heaven”, ”Whole Lotta Love”, ”Black Dog” og ”Immigrant Song”. Herhjemme vil man kunne opleve dokumentarfilmen ”Becoming Led Zeppelin” i en række biografer fra d. 6. marts.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Nu gynger jeg i regnbuen igen

Hej Tor
Der var engang et dansktopnummer, ”Nu gynger jeg i regnbuen igen”. En ven siger, at den er svensk. Hvordan finder jeg den svenske?
Marianne

Hej Marianne
Skipper & Co. udgav i 1989 ”Nu gynger jeg i regnbuen igen”, men det er rigtigt nok, at forlægget er svensk. Den originale udgave hed ”Nu gungar jag på regnbågen igen” og var med Flamingokvintetten.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Rocklegender til Grammy-fest

I weekenden bliver de amerikanske Grammy-priser uddelt til tidens store musikere og deres bedste udgivelser, men der er ikke kun de unges prisfest i år. Yngre superstjerner som Post Malone, Billie Eilish, Charlie XCX og Shaboozey fylder naturligvis en del, når man kigger på, hvem der er nomineret i de 66 kategorier, Grammy-organisationen arbejder med, men der er også nogle af fortidens giganter med på listen. The Rolling Stones er nomineret for albummet “Hackney Diamonds” i kategorien Bedste rockalbum, og The Beatles er med i den mest prestigefyldte kategori, Record of the Year, der bedst kan oversættes til Årets udgivelse. For lidt over et år siden udkom ”Now and Then”, der blev præsenteret som den allersidste Beatles-sang, og det er den, der har bragt bandet over alle bands ind i Grammy-feltet igen.

Nummeret er baseret på en ufærdig John Lennon-sang, som hans enke Yoko Ono i 1994 overdrog til Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr, da de arbejdede med “The Anthology”-projektet, der bragte demo-versioner og studieoptagelser frem fra arkiverne. En af de sange, de fik på kassettebånd, var ”Grow Old With Me”, som også havde med på et posthumt Lennon-album, så den rørte de ikke ved, men ”Free As a Bird” og ”Real Love” blev færdiggjort og udgivet i midten af 1990’erne under stor bevågenhed.

Den fjerde sang, “Now and Then”, var ikke helt så komplet i sin form som ”Free As a Bird” og ”Real Love”, og optagelsen af John Lennons stemme blev forstyrret af en summelyd, som man havde på det tidspunkt ikke de teknologiske værktøjer til at fjerne. Særligt George Harrison var derfor modstander af at gå videre med nummeret, og efter en enkelt dag i studiet blev arbejdet med “Now and Then” derfor skrinlagt.

Paul McCartney gav dog ikke helt slip på tanken: “Der var en sang mere, som vi ikke lavede, hvilket var en skam. Den havde ikke en særligt god titel, og den havde brug for en smule bearbejdning, men den havde et smukt vers, og det var John, der sang den”, sagde McCartney til magasinet Q i 2006.

Men for nogle år siden blev det med hjælp fra kunstig intelligens og andre nye teknologier muligt at rense John Lennons optagelse så meget, at man kunne arbejde videre med nummeret. George Harrison var i mellemtiden også død, men optagelserne med hans guitar fra den dag i midten af 1990’erne blev fundet frem fra arkiverne, og Paul McCartney og Ringo Starr kunne dermed færdiggøre ”Now and Then” som den allersidste fælles Beatles-sang.

Natten til mandag dansk tid bliver det afsløret om de gamle mestre får en statuette med hjem fra Grammy-festen. Blandt de andre nominerede i samme kategori er Sabrina Carpenters “Espresso”, Beyoncés “Texas Hold ’Em”, Taylor Swift og Post Malones “Fortnight” og Billie Eilish’ “Birds of a Feather”.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Death in Paradise

Hej Tor

Jeg har forelsket mig i et musiknummer, som stammer fra krimiserien ”Death in paradise”, sæson 12, afsnit 8. Nummeret hedder ”I wish I had never let you go” med Babette, tror jeg det var. Jeg kan imidlertid ikke finde det på nettet uden, at det er en mand, der synger. For mig er det ikke ”den rigtige version”. Kan du finde ud af mere, og om nummeret er indspillet osv. Håber at du kan hjælpe mig med Babettes sang (forkortet, red.).
På forhånd tak.
Birte Pedersen

Hej Birte
Jeg har fundet serien på TV 2 Play, og det er rigtigt nok en vældigt fin lille melodi. Jeg kan se, at mange andre også har forsøgt at finde en indspilning af den, men uden held. Rulleteksterne fortæller blot, at seriens musik er skrevet af Magnus Fiennes og David Michael Celia, så udover underlægningsmusikken må de også formodes at stå bag “Let You Go” (eller hvad vi nu skal kalde den uudgivne sang). Det er ganske normalt, at tv-serier bruger sange, der er skrevet til formålet, da det blandt andet letter processen med tilladelser og royalties, sammenlignet med hvis man skal anvende en allerede kendt sang med andre rettighedshavere.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Make Y.M.C.A. Great Again

Mandag blev Donald Trump genindsat som USA’ præsident, og som altid blev ceremonien ledsaget af mere folkelige arrangementer. Allerede søndag var der sejrsfest med deltagelse af ikke blot den tiltrædende præsident, men også en gruppe, hvis musik han har brugt undervejs i sin valgkamp. Flere gange har man ved vælgermøder kunnet se Donald Trump vrikke på scenen til det gamle discohit ”Y.M.C.A.” med The Village People. For nogle år siden bad Victor Willis, der er en af grundlæggerne af The Village People, Trump-lejren om at holde op med at bruge deres musik, men han er for nylig vendt på en tallerken. Som B.T. har refereret, skrev Willis i december på Facebook, at han hos gruppens fans fornemmede en modstand mod at gribe ind over for Trumps brug af “Y.M.C.A.”, og at Donald Trump virkede oprigtig og så ud til at have glæde af nummeret – og derfor ville han ikke kræve, at kampagnen ændrede deres musikvalg.

Forleden gik Willis og resten af Village People skridtet videre og optrådte til Trumps “forfest” med “Y.M.C.A.”, som ikke kun er kendt for musikken, men også for den medfølgende dans, hvor man former bogstaverne Y, M, C og A med armene over hovedet. Denne koreografi blev udbredt, efter Village People i januar 1979 optrådte i musikprogrammet ”American Bandstand”, mens publikum i tv-studiet lavede bogstaver med armene. Det er i dag uklart, om tv-holdet havde instrueret publikum, eller om det bare var en idé, der spredte sig på tilhørerpladserne under tv-showet, men umiddelbart efter deres optræden sagde Victor Willis i et interview, at de formentlig ville indarbejde bogstavdansen i deres sceneshow.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Hvad blev der af Kjukken?

Hej!
Nytårsaften genudsendte DR den flotte mindeudsendelse om Kim Larsen. Men hvor er medlemmerne af Kjukken blevet af? Jeg synes ikke at have set dem nævnt på nogen måde.
Mvh. Gert Rasmussen, Aabybro

Hej Gert
Efter Kim Larsens død gik Kjukken i opløsning, fordi musikerne vurderede, at det ikke gav mening at fortsætte i samme opstilling, når “chefen” var væk. Det betyder dog ikke, at deres tid med Larsens sange er helt slut af den grund, for nogle af bandmedlemmerne fører arven videre på anden vis. Der har været lidt udskiftning på holdet fra den første plade med Kim Larsen og Kjukken i 1995 til Larsens død i 2018, men guitarist og orkesterleder Karsten Skovgaard var med hele vejen. I dag optræder han med Karsten Skovgaard Trio, som spiller både musik af Skovgaard selv og nye fortolkninger af Larsens sange. Bassisten i hans nye trio, Bo Gryholt, var også med i Kjukken i de første år. Jørn Jeppesen var manager for Kim Larsen fra 2001, og i de sidste år var han desuden rytmeguitarist i Kjukken. Han optræder fortsat, dog ikke med Larsens sange, men udelukkende med sin egen musik, og han har udgivet et album i både 2019 og 2020 under navnet Jeppesen.

Hvis du undrer dig over, at Kjukkens medlemmer ikke var med i en mindeudsendelse, kan det skyldes, at tv-tilrettelæggerne foretrækker kendte ansigter, og her stod Kjukken altid i skyggen af deres berømte sanger.
Med venlig hilsen
Tor Bagger