Forfatter: Tor Bagger

Publikum i en lang række byer får chancen inden længe, men fra i morgen kan man i København opleve en ny opsætning af en af de seneste årtiers mest populære musicals. Siden urpremieren i London i 2002 har musicalen “We Will Rock You” været verden rundt og har været med til at holde liv i de store hits fra rockbandet Queen. Den har også været sat op herhjemme flere gange, men torsdag har en ny oversættelse af Line Knutzon og en nyopsætning af Nikolaj Cederholm premiere i Tivolis Koncertsal.

Forestillingen er naturligvis opkaldt efter et af Queens hits fra 1977, som guitaristen Brian May skrev. I dokumentarfilmen ”Days of Our Lives” fortalte han, at han havde bemærket, hvordan mange fodboldfans sang – og stadig synger – ”You’ll Never Walk Alone” på tribunerne, og det satte tankerne i gang om, hvorvidt man med musik kunne få et stadionpublikum til at bidrage med andet og mere end blot deres stemmer: ”De er stuvet sammen, men de kan klappe i hænderne og stampe med fødderne, og de kan synge. Om morgenen vågnede jeg og havde idéen til We Will Rock You i mit hoved”.

Brian May Han havde fået idéen til at involvere publikum, som med tramp og klap skulle udgøre grundrytmen i et nummer. Den slags kan nu opleves ved store koncerter, men ved indspilningen af ”We Will Rock You” skulle man finde en måde at simulere et meget stort publikum. Selvom Brian May er bedst kendt som guitarist og sangskriver, er han også fysiker og har endda for nogle år siden opnået en doktorgrad i astrofysik. Han forsøgte derfor at regne sig frem til, hvordan man kunne skabe illusionen af tusind mennesker, der tramper og klapper rytmen i takt. I et virkeligt publikum ville man opleve en svag lydforsinkelse alt efter afstanden, så i stedet for blot at lægge et ekko på rytmelyden sørgede han for, at der i optagelserne blev tilført svage gentagelser med bittesmå forsinkelser af de enkelte optagelser. Og for at skabe uforudsigelighed i effekten blev ”afstanden” markeret til at være primtal, så lytteren får fornemmelsen af at stå midt i folkemængden. På den måde konstruerede han et gigantisk publikum, som ikke fandtes til at begynde med, men som i snart 50 år siden da har vist sig verden over, når Queen har spillet ”We Will Rock You”.

Musicalen, der også hedder ”We Will Rock You”, har i morgen premiere i Tivolis Koncertsal, og hen over foråret og den tidlige sommer tager det store show på tur gennem landet til Aarhus, Esbjerg, Randers, Odense, Aalborg, Frederikshavn, Vejle og Holstebro.

Hej Tor
Jeg husker en gammel sang fra min barndom, som jeg ikke har hørt i mange, mange år. Jeg husker den fra slutningen af 1950érne, men den kan i princippet være lidt ældre. Det er jeg lidt usikker på. Det er noget med “bare en lille serenade”. Kan du hjælpe med det?
Med venlig hilsen
Betty

Hej Betty
Mit bud er, at du skal have fat i “Lille Serenade”, som Lise Reinau indspillede sammen med Poul Reinaus Kvartet i 1958. Det var en dansk version af den italienske “Piccolissima Serenata”, som Knud Pheiffer skrev en ny tekst.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Før Aqua væltede det meste af verden med deres farvestrålende dance-pop i slutningen af 1990’erne, havde en anden dansk duo gjort noget lignende med i hvert fald en enkelt single. Søstrene Susanne og Pernille Georgi har i årtier optrådt som Me & My, og nu udgiver de bogen ”Me & My – Musik, magt og misbrug” i anledning af 30-års-jubilæet for deres kæmpehit ”Dub-I-Dub”.

I 1995 bragede ”Dub-I-Dub” gennem lydmuren, men historien om ørehængeren startede en decembernat i 1994, hvor Susanne Georgi var på vej hjem fra en julefrokost i det københavnske datafirma, hvor hun var kontorelev på det tidspunkt. Søstrene gengav historien i Politiken for et års tid siden, og her fortalte Susanne Georgi, at hun havde satset på at score en bestemt fyr den aften, men at han havde været optaget af andre ting. På vej hjem i taxien lavede hun derfor en simpel sang om ham og om situationen: ” Dub-i-dub-i-dub-i-dub, I don’t need your love”. Den 18-årige Susanne var bange for, at hun ikke ville kunne huske det i ædru tilstand dagen derpå, så hun ringede hjem til sin telefonsvarer og indsang den lille sangidé. Dagen efter ringede hun til sin søster Pernille:

”Susanne siger, at hun har lavet noget i nat, som jeg lige skal høre. Jeg synes, det er superfedt, men vi skal lige have nogle flere ord på. Vi kan ikke bare synge Dub-I-Dub”, fortalte Pernille Georgi til Politiken i 2023. Og der blev selvfølgelig skrevet mere tekst, men vrøvledelen med ”Dub-I-Dub”-ordene blev stående, som de var. Efter at have løbet musikbranchens ledvogtere på dørene i en periode fik søstrene hul igennem hos manageren John Aagaard i Aalborg, som satte dem sammen med produceren Dean’N, og herefter blev lyden af et ægte verdenshit skabt. Den historie og mange flere bliver fortalt i bogen ”Me & My – Musik, magt og misbrug”, der udkommer på Kvindernes Internationale Kampdag på lørdag.

I fredags gik årets udgave af ”X Factor” ind i den afgørende fase, hvor de udvalgte deltagere optræder i liveshows i håbet om at kvalificere sig til næste uges program – og næste uge og næste uge igen. Der blev taget særligt godt imod den nordjyske trio, der med navnet 9000 HÅB er opkaldt efter hjembyen Aalborgs postnummer. 21-årige Gustav Kappel, 22-årige Nikolaj Lange Sørensen og 22-årige Magnus Fløe Simonsen optrådte i deres første liveshow med tv-2’s hit ”Be Bab A Lu La”, som til lejligheden havde fået en kreativ overhaling.

”Be Bab A Lu La” stammer fra tv-2-albummet ”Nutidens unge”, der udkom i 1984, og selvom mange nok forbinder titlen med Gene Vincents gamle rockabilly-hit ”Be-Bop-a-Lula” fra 1956, er udtrykket endnu ældre. Allerede i 1945 blev der udgivet en single med titlen ”Be-Baba-Leba”, og udråb af denne slags dannede også grundlag for navnet på jazz-genren bebop. Men tv-2’s brug af udtrykket kom fra et mere hjemligt og folkeligt udgangspunkt. I bogen ”tv-2 – historierne – pladerne – sangene”, der udkom i december, kan man læse den forklaring, som forsanger Steffen Brandt gav til Herning Folkeblad i 1984: ”Det er sjovt at bruge de tekster, vi allesammen kender – de er en eller anden kulturarv. I studiet fik vi at vide, at Bamses Venner lige havde været der og indspille deres danske undersættelse af Be-Bop-A-Lula. Den hed Birger Og Lulu. Og så brugte vi den gamle sang som ’cue-tekst’, altså en tekst, man indspiller efter, indtil man får skrevet en rigtig tekst. Og så blev den der bare”.

Et udtryk fra amerikansk jazz og R’n’B i 1940’erne blev således til et rockabilly-hit i 1950’erne, som fik en dansk undersættelse, der fostrede idéen til en midlertidig poptekst i 1984, som endte med at blive permanent, og 41 år senere fik aalborgensiske 9000 HÅB et bragende bifald for deres fortolkning i ”X Factor”. Hvad 9000 HÅB og deres mentor Simon Kvamm finder på næste gang, kan man se på TV 2 på fredag.

Hej Tor
Trine Dyrholm synger ”Avenuen” på dansk, men hvem er den oprindeligt med?
Hilsen Jonna

Hej Jonna
Når man som jeg har besvaret læserspørgsmål om musik gennem mange år, kan man se, at der er nogle bestemte spørgsmål, der dukker op igen og igen. Et af dem handler om ”Avenuen”, som mange tror, er en dansk version af en udenlandsk sang – måske fordi der er noget tidløst over den. Men det var såmænd Kim Larsen, der skrev melodien til ”Avenuen”, og teksten er af Anders og Peter Lund Madsen, da den blev skabt til deres forestilling ”Mr. Nice Guy” på Bellevue Teatret i 2004.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Hjælp mig lige med den her strofe, der kører rundt i mig hoved. Det er en sang (på engelsk, nok fra 60érne) med et fjollet omkvæd, der lyder noget a la “Boom tjikka boom tjikka boom tjikka boom boom boom”. Når jeg prøver at søge på det, er det mest Kaj & Andrea, der dukker op, og det er med sikkerhed ikke dem, jeg leder efter. Har du et godt bud på, hvor jeg skal hen?
Mvh. Birgit

Hej Birgit
Nu kan jeg selvfølgelig ikke høre melodien i dit spørgsmål, men det, jeg primært kommer til at tænke på, er “Goodness Gracious Me” med det tilbagevendende omkvæd “It goes boom boody-boom, boody-boom boody-boom, boody-boom boody-boom, boody-boom-boom-boom”. Det var skuespillerne Peter Sellers og Sophia Loren, der udgav den i 1960 parallelt med deres medvirken i filmen “Millionøsen”. “Goodness Gracious Me” blev i øvrigt produceret af George Martin, som få år senere skulle blive fast mand i pladestudiet for The Beatles.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I morgen er der premiere på endnu en film i kategorien biopics, som har været særdeles populær de seneste år. Biopics er dramatiserede historier om virkelige personer, og når det handler om kendte musikere, synes kilden at være uudtømmelig. Herhjemme har vi set Rasmus Bjerg som John Mogensen, Anders W. Berthelsen som Flemming ”Bamse” Jørgensen og inden længe også Anders Matthesen som Tommy Seebach. De seneste år har der været internationale biograffilm om blandt andre Elton John, Elvis Presley, Queen og Bob Marley, og der er film på vej om både Bruce Springsteen, Michael Jackson og de fire Beatles-medlemmer. Men allerede i morgen lander en ny musiker-biopic i de danske biografer, når der er premiere på Bob Dylan-filmen “A Complete Unknown”, hvor Timothée Chalamet spiller rollen som den unge Bob Dylan, der forsøger at finde sin helt egen plads i musikbranchen.

Titlen “A Complete Unknown” er hentet fra en linje i Bob Dylans store hit “Like a Rolling Stone” fra 1965-pladen “Highway 61 Revisited”. Rullestens-titlen refererede ikke til bandet The Rolling Stones, men til den faste vending om, at der ikke gror mos på en rullesten. Bob Dylan havde samlet udtrykket op i countrylegenden Hank Williams’ sang ”Lost Highway” fra 1949, som indledes med linjen ”I’m a rolling stone, all alone and lost” (”Jeg er en rullesten, helt alene og fortabt”, red.).

Sangen “Like a Rolling Stone” har faktisk en gang tidligere givet navn til en film om Bob Dylan. Da Martin Scorsese i 2005 lavede sin Dylan-dokumentar ”No Direction Home”, hentede han titlen fra Like a Rolling Stone”-linjen ”How does it feel to be on your own, with no direction home”.

Hej Tor
Jeg har en årlig ”guilty pleasure” i at se svensk grand prix, og her til aften (lørdag, red.) var der i en af optakterne/underholdningsklippene noget, der grangiveligt lød som Kirsten og Sørens ”Det’ lige det”, men på svensk. Det gik hurtigt, men jeg er næsten 100 procent sikker. Kan det passe?
Med venlig hilsen Tue

Hej Tue
Jeg forstår dig udmærket. Melodifestivalen er flottere, sjovere og mere ambitiøst end det danske Melodi Grand Prix, så jeg er også ofte med på samme vogn. Hvorfor ”Det’ lige det” skulle dukke op i lørdags, kan jeg ikke forklare, men den blev rigtigt nok udgivet på svensk i 1984 – samme år, som den vandt det danske Grand Prix. ”Det är ju dej jag går och väntar på” var med Stefan Borsch, men Kirsten & Søren udgav den også selv på tysk med titlen ”Mit dir will ich zusammen sein”.

UPDATE 16/2: En læser har gjort mig opmærksom på, at “Det är ju dej jag går och väntar på” blev genindspillet forrige år af sangeren Lucianoz, og at det nok er populariteten for denne version, der gjorde, at nummeret fandt vej til Melodifestivalen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger