Det er de færreste, der skriver noget, som får lov til at blive stående i flere hundrede år, men de største salmedigtere lever videre gennem deres værker, og et af dem fylder denne jul 200 år. Julenat i 1824 forberedte Grundtvig den prædiken, han skulle holde ved julegudstjenesten næste dag, og i den forbindelse forfattede han den tekst, vi i dag kender som ”Velkommen igen, Guds engle små”. Højskolesangbogens hjemmeside beretter, at man tidligere mente, at salmeteksten var fra 1825, men Grundtvig-forskeren Kaj Thaning har påvist, at den må være digtet julenat 1824 under forberedelserne til juleprædikenen, som salmeteksten er tæt knyttet til. Grundtvig var i denne periode bekymret over den fornuftsprægede udlægning af Bibelen kaldet rationalismen, som for ham var en fornægtelse af den kristne tro. Linjen ”som sig med hjertet rimer” står således i modsætning til de ting, der blot er for forstanden, og bønnen om, at ”julesorgen” må slukkes, handlede for 200 år siden om hans bekymring over kirkens åndelige forfald.
Grundtvig forfattede “Velkommen igen, Guds engle små” på C.E.F. Weyses melodi til “Den signede dag”, og nogle år senere komponerede Weyse en ny melodi til teksten. I dag er det dog A.P. Berggreens melodi fra 1832, der er den mest kendte i denne sammenhæng.