Forfatter: Tor Bagger

Hej Tor
Findes der ingen cd med glamrock gruppen Shabby Tiger, jeg har kun en LP fra dengang de var populære og hvor kan den evt. købes? Sangen GO med Tina Charles, hvilken cd findes den på ?
Mvh. V.

Hej V.
Så vidt jeg kan se, er Shabby Tigers album aldrig udgivet på CD. Musiksiden discogs.com er normalt særdeles detaljeret og velorienteret, hvad angår udgivelser, formater, særudgaver osv., og her figurerer deres eneste album “Shabby Tiger” fra 1976 kun som udgivet på LP.

Tina Charles’ sang “Go” var med på albummet “Heart ‘n’ Soul”, der udkom i 1977. De formentlig bedst kendte sange fra det album er “Love Bug” og “Rendezvous”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Der er masser af eksempler på bands, der har taget navn efter andre musikeres sange – men et af de store navne inden for den tunge rock opkaldte sig efter en af deres egne sange, og i denne uge giver de deres allersidste koncert.

Om nogle dage er sangeren Ozzy Osbourne fra Black Sabbath nemlig centrum for en stor en-dags-festival i hans engelske hjemby Birmingham, hvor han sætter punktum for en lang karriere. Osbourne har en Parkinsons-diagnose og er blevet opereret i nakken, hvilket betød, at han måtte aflyse en soloturné i 2023. Han har haft et ønske om at tage rigtigt afsked med sine fans, så derfor slutter det hele med et brag på lørdag under overskriften ”Back to the Beginning” (Tilbage til begyndelsen, red.). Her giver Ozzy Osbourne sin sidste koncert ved et arrangement, der også rummer metal-stjerner som Metallica, Slayer, Pantera, Alice In Chains og mange andre, som på forskellig vis står i musikalsk gæld til heavy metal-pionererne Black Sabbath.

Koncerten bliver samtidig allersidste chance for at opleve Black Sabbath, som i de spæde år omkring 1970 tog samme navn som en af deres egne sange. De havde i en periode optrådt under navnet Earth, men da de opdagede, at der fandtes et andet band med samme navn, måtte de finde på noget andet. En af deres sange bar navnet ”Black Sabbath” ligesom en gyserfilm med Frankenstein-skuespilleren Boris Karloff. I bogen “Black Sabbath: The Ozzy Osbourne Years” kan man læse, at de fire musikere Ozzy, Bill, Geezer og Tony havde en nærmest overnaturlig oplevelse med dette nummer: ”Geezer og Tony spillede nye riff for Ozzy og Bill, da de til alles store overraskelse begge slog de samme toner an i samme tempo – selvom ingen af dem havde hørt den anden spille dette stykke før! Overbevist om, at dette var et forvarsel, døbte Geezer sangen og gruppen Black Sabbath (efter filmen)”.

For halvandet år siden udkom en allersidste sang med The Beatles, som Paul McCartney og Ringo Starr færdiggjorde på baggrund af en John Lennon-demo og kasserede studieoptagelser med George Harrison. Nu er der igen en ny sang fra McCartney, Lennon og Starkey, men det er ikke de gamle Beatles-medlemmer, der udgiver den. Det er derimod tre sønner af de fire musiklegender som har fundet sammen på en ny indspilning. Ringo Starrs søn Zak Starkey har nemlig inviteret Paul McCartneys søn James McCartney og John Lennons søn Sean Ono Lennon med i en slags anden-generations-supergruppe, Mantra of the Cosmos, som på Instagram har løftet lidt af sløret for nummeret ”Rip Off”. Sangen ligger dog ikke i direkte forlængelse af den arv, de har med sig fra deres kendte Beatles-fædre.

Det er ikke første gang, der er musikalsk samarbejde mellem Beatles-sønnerne. Sidste år udgav James McCartney og Sean Ono Lennon sangen ”Primrose Hill” sammen. Og i 2012 fik James McCartney skabt en del opmærksomhed i et interview på BBC, hvor han legede med tanken om en yngre McCartney/Lennon/Harrison/Starkey-gruppe. Dengang forudså han, at Ringo Starrs søn Zak Starkey nok ikke ville have lyst til at medvirke. Udtalelserne i interviewet førte til så meget medieomtale, at han efterfølgende måtte gå på Facebook og forklare, at det bare var løse tanker om at kunne spille med venner af familien.

Den drøm udlever han nu, selvom det dog er uden nogen af George Harrisons sønner. Det ville ellers have kunnet give grundlag for at omdøbe Harrisons Beatles-klassiker ”Here Comes the Sun” til ”Here Come the Sons”.

Hej Tor
Engang i midten af halvfemserne var der et instrumentalhit med en fløjte. Det er ikke Whistle Song med DJ Aligator, men mere et funky club-hit med en panfløjte/tværfløjte/blokfløjte. Jeg har en idé om at det var danskere, men jeg kan tage fejl der. Der er ikke nogen tekst på nummeret (så vidt jeg husker), så den er svær at søge frem. Kender du noget, der passer på beskrivelsen?
Mvh. Joakim

Hej Joakim
Jeg vil tro, at du leder efter gruppen e.t.a. bestående af to fyre fra Randers, som i 1997 fik et hit flere steder i Europa. Deres nummer ”Casual Sub” var baseret på en fløjtesekvens fra det gamle nummer ”Burning Spear” med soulgruppen S.O.U.L. Singlen ”Casual Sub” kunne afspilles på både 45 og 33 omdrejninger med to vidt forskellige stemninger til følge, men det var den langsomme version, der vandt udbredelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Min kone og jeg kørte tidligere på året rundt i USA, og jeg kan godt lide at høre radiostationer når jeg er i udlandet. En country-kanal spillede en gammel sang, ”As usual”. Og jeg kunne ”mærke” at den også findes på dansk, men jeg husker ikke med hvem. Ved du det?
Med venlig hilsen
Johannes

Hej Johannes
Det har måske været Brenda Lees version af ”As Usual” fra 1963, du har hørt, og den er rigtigt nok også indspillet på dansk. Som jeg husker det, var den et mindre radiohit i 1990 i udgaven med Lecia, hvor den hed ”For altid”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I disse dage bliver der gjort klar til bål, taler og symbolske hekseafbrændinger, for på mandag bæres de gamle sankthans-traditioner videre. Det gælder naturligvis også sang omkring bålet, og her er den gamle ”Midsommervisen” eller den nyere ”Midsommersangen” også et fast element. Holger Drachmanns tekst fra 1885, der begynder med ”Vi elsker vort land”, indgik oprindeligt i eventyrspillet ”Der var engang”. Med årene blev den et nærmest ufravigeligt sangvalg ved sankthans-bålet, men P. E. Lange-Müllers melodi har altid voldt problemer på grund af komplicerede tonespring og taktændringer mellem 9/8-takt, 3/4-takt og 2/4-takt. I 1980 blev Shu-bi-dua derfor præsenteret for idéen om at skrive et alternativ til den gamle melodi, som var skrevet til en professionel tenor og et teaterkor. I bogen ”Den røde tråd – 50 år med Shu-bi-dua” fortæller journalisten Kirsten Jacobsen, at idéen opstod, fordi hun tænkte på alle dem, der ikke var til sankthansbål, men i stedet sad så fjernsyn: ”Jeg syntes, det var dem, der trængte til noget, som var lidt fantastisk. Og så opstod ideen om at lave en ny midsommervise. Jeg ville ønske, jeg havde fået en krone for hver gang, den er blevet sunget.”

TV-værten Gregers Dirckinck-Holmfeld tog idéen med videre til Shu-bi-dua-medlemmerne, som sagde ja til denne utraditionelle bestillingsopgave, men på det tidspunkt var der næsten et halvt år til sankthansaften, fortæller guitarist Claus Asmussen i samme bog: ”Så vi gik i studiet, tog på turné og glemte alt om det. Indtil Gregers ringede og spurgte, hvordan det gik med melodien. Så gik vi i storpanik. Hardinger har altid været meget konstruktiv og leveringsdygtig. Så fem minutter efter var melodien klar. Vi havde ikke mere tid at lave den i.” Ifølge komponist Michael Hardinger var det i øvrigt den eneste gang, gruppen ikke arbejdede med en allerede eksisterende melodi, som de skulle skrive en tekst til, men i stedet måtte arbejde ud fra en allerede eksisterende tekst, som de skulle skrive en melodi til. Men på trods af storpanik og sidste-øjebliks-arbejde blev melodien vellykket og fortrængte mange steder den næsten hundrede år gamle melodi af P. E. Lange-Müller.

Hej Tor

Jeg kan fra min barndom huske en slags megamix med Bamses Venner med nogle af deres mest kendte sange. Hørte det tit i radioen i en periode. Jeg har ledt efter det, men indtil videre uden held. Jeg har fundet et Bamse-mix med Rockrosinen & Pølseenderne, men det er helt klart ikke det, jeg leder efter. Men hvad er det så. Jeg håber, du kan hjælpe. Det er dybest set ikke vigtigt, men nu hvor jeg er gået i gang med at lede efter det, vil jeg bare gerne finde det og få ro i sjælen.
Mvh. Kim

Hej Kim
Den følelse kender jeg udmærket, så jeg håber, at vi svar kan hjælpe dig (det forventer jeg faktisk, det kan). I 1990 udgav bandet Status Quo et omfattende medley med nogle af deres største hits fordelt på “The Anniversary Waltz Part 1” og “The Anniversary Waltz Part 2”, og selvom pladekøberne i de år nok var mere til DJ-producerede megamix end til bandindspilninger af medleys, så fik Status Quo stor succes med disse udgivelser. Bamses Venner tog idéen op og udsendte samme år et tilsvarende medley med titlen “Rock’n’Roll Live Mix”, som indeholdt brudstykker af blandt andet ”Rend og hop”, ”Lovlig alvorlig”, ”I en lille båd, der gynger” og ”Spil whist igen”. Jeg er ret sikker på, at det er den, du leder efter.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Den nationalmelodi, man sædvanligvis synger i Grønland, er “Utoqqarsuanngoravit (Vort ældgamle land)”, men om få dage kan man forvente at høre “La Marseillaise” i Nuuk. På søndag er Frankrigs præsident Emmanuel Macron på besøg i Grønland sammen med statsminister Mette Frederiksen, og ved statsbesøg af denne slags er det kutyme, at gæstens nationalmelodi afspilles, efterfulgt af værtsnationens. Det vil sige, at man forud for mødet om sikkerhed, klimaforandringer og energi vil kunne høre “La Marseillaise”, som har været fransk nationalmelodi i 230 år.

Den franske revolution begyndte i 1789, og i 1792 deltog soldaten Claude-Joseph Rouget de Lisle i en middag til ære for revolutionshæren. Her fortalte han Strasbourgs borgmester, at han ikke kun var soldat og ingeniør, men også amatørkomponist. Historienet.dk har tidligere delt historien om, at borgmesteren foreslog Rouget de Lisle at komponere en enkel marchsang, som kunne synges af soldaterne. Rouget de Lislet tog udfordringen op, og ”Krigssang til Rhin-arméen”, som den oprindeligt hed, spredte sig hurtigt over landet. Blandt andet tog et kompagni soldater fra Marseille revolutionshymnen til sig, hvilket var grunden til, at den blev kendt som “La Marseillaise”. Allerede i 1795 – seks år efter Stormen på Bastillen – blev “La Marseillaise” Frankrigs nationalsang.