Musikbrevkassen.dk

Hej Tor
Nu må du lige hjælpe mig. Jeg husker en vrøvlesang fra mine barndomsår i 80érne, som ”handlede om” Coca Cola (i gåseøjne, fordi teksten ikke betød noget, men der var genkendelige ord).
Kh. Bettina

Hej Bettina
Det lyder grangiveligt som ”Coca Cola – Seven Up – Fanta Fanta”, som duoen Cirkus Montebello havde et lille, fjollet hit med i 1988. Bag navnet Cirkus Montebello stod de to skuespillere og komikere Niels Olsen og Thomas Mørk, som har arbejdet sammen nu og da siden deres unge dage. Du kan se en kort udgave af nummeret i en noget senere optræden på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

En af de store datoer i rock- og pophistorien er den 16. maj 1966, for på denne dag landede et af de mest skelsættende album i pladeforretningerne. I næste uge er det 60 år siden, The Beach Boys udgav mesterværket ”Pet Sounds” med numre som ”Wouldn’t It Be Nice”, ”God Only Knows”, ”Caroline, No” og ”Sloop John B”.

”Pet Sounds” var en milepæl i den venskabelige rivalisering mellem The Beach Boys og The Beatles og kom i forlængelse af The Beatles’ LP ”Rubber Soul”. Og den udfordrede de engelske rivaler til efterfølgende at nå nye kreative højder på ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band”.

Albumtitlen ”Pet Sounds” (kæledyrslyde, red.) har altid været omgærdet af både anekdoter, vandrehistorier og endda kritik – blandt andet fordi nogen har ment, at den lidt barnagtige titel ikke yder de komplekse pop-produktioner retfærdighed. En af historierne om navngivningen af den populære LP er blevet bragt til torvs af Beach Boys-sangskriveren Brian Wilson selv. I en selvbiografi skrev han, at idéen kom, da bandmedlemmet Mike Love brokkede sig over musikken: ”Hvem skal lytte til det lort? En hunds ører?”. Mike Love selv har dog afvist, at han skulle have sagt dette.

Mange har også troet, at titlen udspringer af billedet på omslaget, hvor de fem musikere fodrer en flok geder, men ifølge Brian Wilson var titlen på plads, forud for den lidt aparte foto-session i San Diego Zoo. Og endelig er der dem, der mener, at ”Pet Sounds”-forbogstaverne PS var en indirekte hilsen til produceren Phil Spector, der havde udviklet den store poplyd, som blandt andre The Beach Boys byggede videre på. I dette tilfælde var den store lyd dog i mono og ikke i stereo, primært fordi Brian Wilson havde nedsat hørelse på det ene øre.

60-års-jubilæet for albummet, der adskillige gange er blevet kåret som et af de bedste og mest helstøbte nogensinde, bliver markeret med særudgaver af ”Pet Sounds” samt ved koncerter hen over året. Gruppen har på grund af dødsfald og uenigheder skiftet form flere gange, men det oprindelige medlem Mike Love og en gruppe sangere og musikere optræder fortsat som The Beach Boys. I øjeblikket turnerer de i USA, men i juni giver de også en række jubilæumskoncerter i Storbritannien.

Hej Tor
Jeg kan ikke finde den længere, men jeg kan huske, at der sidste år eller forrige år var en reklame for en elbil med ham den svenske skuespilleren fra serien om ubådssagen/Peter Madsen-sagen. Kan du hjælpe?
Karin

Hej Karin
Når du har skrevet til mig, går jeg stærkt ud fra, at det er sangen fra reklamen, du søger. Jeg kan godt huske reklamen, som var for Volvo. Rolf Lassgård, som herhjemme blandt andet er kendt fra rollen som far til mordofferet Kim Wall i tv-serien ”Efterforskningen”, leger med biler med et barn, men der er ikke enighed om, hvor meget en bil larmer.

Musikken er ”Anything You Can Do (I Can Do Better)” fra musicalen ”Annie Get Your Gun” af komponisten Irving Berlin, som blandt andet også skrev ”White Christmas”. Siden premieren for 80 år siden er den selvfølgelig indspillet i masser af udgaver, men jeg har fundet frem til, at versionen i Volvo-reklamen er indspilningen med Ethel Merman og Ray Middleton fra den oprindelige Broadway-musical i 1946.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det er et af dansk rocks mest respekterede og mest sejlivede bands, som i denne uge kommer til Aalborg. Det har ellers flere gange set ud til, at Sort Sol var væk for altid, men med nogle års mellemrum finder de tilbageværende medlemmer sammen igen og drager ud i landet. I 2024 brød de seks års koncertpause med en meget rost optræden på festivalen Copenhell, og i forlængelse af det blev der lagt en plan for en decideret turné i 2026. Turnéen, som er udsolgt i langt de fleste byer, Sort Sol besøger, bringer dem på lørdag til Musikkens Hus i Aalborg, hvor gamle og nye fans formentlig vil kunne opleve numre som ”Let Your Fingers Do the Walking”, ”Daughter of Sad”, ”Siggimund Blue” og ”Holler High”.

Bandet har sine rødder i den tidlige danske punkscene og blev dannet i 1977 under navnet Sods, men skiftede navn til Sort Sol i 1983. Som de fleste nok er klar over, deler gruppen navn med et særligt naturfænomen, hvor enorme stæreflokken formørker himlen over marsken i Sønderjylland. Selvom fænomenet rækker langt tilbage, er betegnelsen for det af nyere dato. I begyndelsen af 1970’erne leverede naturvejlederen Ivar Gram en artikelidé om fænomenet til dagbladet Jydske Tidende. Hans egne forslag til overskrifter var ”Ballet på aftenhimlen” og ”Kom og se stærene danse ballet”, men avisredaktøren var først tilfreds, da Ivar Gram fandt på udtrykket ”sort sol”, har Gram mange år senere fortalt til Politiken.

I dag består Sort Sol – bandet, vel at mærke – af de to medstiftere Steen Jørgensen og Tomas Ortved og det mangeårige medlem Lars Top-Galia samt to supplerende musikere.

Der er næppe mange i Danmark, der ikke kender Birthe Kjærs sang ”Vi maler byen rød”, og man kan nemt argumentere for, at den er et af de mest populære Melodi Grand Prix-numre nogensinde. I fredags berettede de fleste danske nyhedsmedier, at den engelske version af ”Vi maler byen rød” nu for første gang kan høres på diverse musikstreamingtjenester. ”I’m Chasing Butterflies”, som den hedder på engelsk, blev indspillet i forbindelse med Birthe Kjærs deltagelse i Eurovision-finalen i 1989, og selvom man i fredags kunne få det indtryk, at den aldrig havde været udgivet før, så findes den allerede både på udgivelser fra 1989 og på Youtube. Det nye er, at den også helt officielt er udkommet digitalt og dermed får plads på blandt andet Spotify og Apple Music.

“Den blev aldrig et hit på engelsk – men det ændrer ikke på, at mine fans fortjener at kunne høre den engelske version og selv bedømme, hvad de synes om sangen. Så nu får den endelig sit eget lille streaming-liv – og hvem ved…”, siger Birthe Kjær i pressemeddelelsen, der annoncerede den nye udgivelse af den gamle indspilning.

I Ole Tøpholms ”De største øjeblikke” fortæller Birthe Kjær selv om det store arbejde med at give ”Vi maler byen rød” gode vinderchancer i Melodi Grand Prix. Hun havde hele tre gange opnået en andenplads, så et stærkt sceneshow skulle være med til at løfte hendes bidrag i 1989. Den oprindelige plan var, at hun skulle have to sæt tøj på, og at danserne skulle rive det yderste sæt af hende undervejs i sangen som en overraskelse for publikum. ”Jeg fik specialsyet et buksesæt, der skulle være yderst, og når det blev revet af, skulle der folde sig en kæmpe stor flot rød kjole ud”, fortæller Birthe Kjær i bogen. Men idéen var bedre på papiret end i praksis: ”Jeg lignede simpelthen en rullepølse med tøjet på. Det så forfærdeligt ud, og det var så frygteligt”. I stedet måtte hun i al hast finde en designer, der fik til opgave at lave en rød kjole til hende – en kjole, som i dag er et af de mest ikoniske outfits i dansk Grand Prix-historie.

”Vi maler byen rød” vandt det danske Melodi Grand Prix i 1989 og blev nummer tre ved det internationale Grand Prix samme år, hvor den blev fremført på originalsproget, sådan som reglerne foreskrev dengang. Keld Heicks engelske tekst til ”I’m Chasing Butterflies” blev således ikke skabt til Eurovision-brug, men for at have en international version klar, hvis Birthe Kjær skulle vinde konkurrencen, eller hvis der på anden vis skulle opstå udenlandsk interesse for det danske bidrag. Efter 37 års stille tilværelse på gamle LP’er og i små hjørner af internettet er ”I’m Chasing Butterflies” nu tilgængelig på streamingtjenesterne – samtidig med at Birthe Kjær medvirker på Tobias Rahims nye single ”Den Danske Sommer”.

Hej Tor
Jeg har et par gange hørt et nummer i radioen uden at fange navnet på sangerinden/sangen. Jeg tror den er ny, og hun synger om at føle sig som en alien, der ikke føler hun hører til her. Omkvædet er ”Kom og hent mig”, men det får jeg ikke nogen (brugbare) søgeresultater på.
Mvh. Klara

Hej Klara
Hvis du indsætter det lille ord “nu” i din søgning, dukker der formentlig noget op. Omkvædet er nemlig ”Kom, kom, kom, kom nu og hent mig” i din nye single ”En anden planet” med Ida Laurberg. Hun har tidligere har hittet med blandt andet ”Terrier”, ”Håber din kæreste dør” og ”Jeg ka’ rigtig godt li’ dig”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I slutningen af marts kunne Pet Shop Boys markere et stort jubilæum, men selve fejringen foregår i april. Den 24. marts var det præcis 40 år siden, den britiske popduos debutalbum udkom og cementerede den succes, som de første singler allerede havde givet dem. Albummet hed ”Please”, og de to musikere har flere steder fortalt, at titlen blev valgt, fordi de syntes, det var sjovt, at deres fans kunne stå i pladebutikkerne og sige ”Må jeg bede om det nye album med Pet Shop Boys, please”.

Selve bandnavnet var heller ikke kommet ud af det blå. Neil Tennant og Chris Lowe havde mødt hinanden i en elektronikforretning, hvor de opdagede, at de begge var interesseret i den nye bølge af elektronisk musik. I begyndelsen af deres musikalske virke kaldte de sig West End, opkaldt efter London-bydelen af samme navn, men de skiftede navn, før de udgav deres første single – som til gengæld hed ”West End Girls”. I deres omgangskreds var et par fyre, som arbejdede i en dyrehandel, og som derfor altid blev omtalt som ”the pet shop boys”, dvs. dyrehandeldrengene. Tennant og Lowe syntes, at dette kælenavn var så tilpas mærkværdigt og genkendeligt, at de overtog det som navnet på deres nye duo.

I marts 1986 udkom debutalbummet ”Please” med hits som ”West End Girls”, ”Suburbia” og “Opportunities (Let’s Make Lots of Money)”, og det blev i sidste uge markeret med en stribe intimkoncerter. Mange musikere i samme situation ville nok være fristet af at holde en fest med de største hits for fansene, men Pet Shop Boys gik i den modsatte retning: De fem koncerter på London’s Electric Ballroom bestod udelukkende af albumnumre, som ikke har været udgivet som singler samt B-sider fra singlepladerne gennem hele karrieren. Derudover har de nu også udgivet bogen ”Volume”, som samler hele deres visuelle output i kronologisk rækkefølge. Bogen rummer 592 sider med billeder af albumcovers, scenedesign, kostumer, optrædener, merchandise, musikvideoscener og meget andet.

En af de store personligheder i dansk musik gik bort i weekenden. Johnny Reimar var ikke kun en kendt sanger, men også en stor entertainer, en fremsynet forretningsmand og en driftig iværksætter, der fik sit første job som professionel musiker allerede som 15-årig i 1958. Dengang optrådte han under sit borgerlige navn Reimar Kristensen, og i starten af 1960’erne slog han igennem med gruppen The Cliffters. Under navnet Johnny Reimar indledte han en lang karriere som solokunstner, og det store gennembrud kom i 1965 med sangen om ”Lille fregnede Louise” – og om den sjællandske by Karise. Herhjemme kender vi sangen på dansk med Johnny Reimar, men nummeret var oprindeligt svensk, og en tysk version med Reimar skabte desuden en del ballade.

Musikforskeren Henrik Smith-Sivertsen har i en artikel beskrevet sangens vej over landegrænserne med den svenske gruppe Sven-Ingvars som første drivkraft. Gruppen havde i starten af 1960’erne fået succes med at give traditionel svensk musik en ung lyd, hvilket flere år senere blev kopieret herhjemme af blandt andre Keld & The Donkeys, da de genindspillede en pigtrådsversion af den gamle schlager ”Ved landsbyens gadekær”. Sven-Ingvars fik i Sverige et hit med ”Fröken Fräken” (Frøken Fregne), mens Johnny Reimar var ansat som ungdomskonsulent på pladeselskabet Nordisk Polyphon, som var en del af Philips-koncernen. Her skulle han blandt andet gennemlytte plader fra koncernens pladeselskaber i andre lande for at vurdere, hvad der skulle udsendes i Danmark, og her fik han adgang til Sven-Ingvars’ repertoire og kunne se potentialet i ”Fröken Fräken”. I stedet for at udsende den på svensk i Danmark eller give opgaven til en anden dansk kunstner greb han selv muligheden og indspillede det svenske hit under titlen ”Lille fregnede Louise”, og på en efterfølgende LP dukkede der også andre danske udgaver af Sven-Ingvars’ hits op.

Hans arbejde med at udbrede ”Fröken Fräken” stoppede dog ikke her, for han lavede også en tysk version, ”Rote Lippen hat Louise”. Ifølge populærmusikforskeren Henrik Smith-Sivertsen havde Sven-Ingvars selv en drøm om at indtage det tyske marked, og de blev derfor så vrede over at se en dansk Philips-medarbejder overhale dem indenom, at de forlod Philips til fordel for et andet pladeselskab. Dermed var Johnny Reimar heller ikke længere den første i køen til at kunne fordanske gruppens svenske hits, men han skabte sig en lang karriere med pigtråd, partyhits, smølfesange, dansktop og tyrolerfest.

Johnny Reimar døde lørdag, 82 år gammel. Ifølge datteren Lotte Reimars besked på Facebook sov han efter kort tids sygdom stille ind, omgivet af sine børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn og hustruen Annie, som han var gift med i knapt 60 år.