Musikbrevkassen.dk

Det var en af favoritsangene fra hans egen opvækst, som popstjernen Ed Sheeran overraskede sit publikum med, da han under en stor stadionkoncert forrige lørdag inviterede nye gæster på scenen. På nettet har der spredt sig optagelser fra koncerten i Hamborg, hvor man indledningsvis kan høre Ed Sheeran fortælle, at han som 12-årig var med i et band, der hed Rusty. De andre bandmedlemmer er den dag i dag nogle af hans bedste venner, og i april gendannede verdensstjernen og hans ungdomsvenner det gamle band for at optræde til en af deres fælles venners bryllup. Ved denne koncert spillede de – ligesom i de gode, gamle dage – sangen ”Teenage Dirtbag”, som var et stort hit for bandet Wheatus i 2001, og det var så sjov en aften, at Ed Sheeran fik lyst til at tage ungdomskammeraterne med på scenen for at spille ”Teenage Dirtbag” ved en af sine gigantiske koncerter. Men udvidelsen af hans normale band stoppede ikke der, for Sheeran fortalte publikum, at han havde fået endnu en idé, der kunne løfte deres version af sangen: ”Jeg sender forsangeren en email for at høre, om han vil komme og synge den. Og han er fløjet fra New York blot for dette, og det bliver pissefedt. Jeg kan slet ikke vente. Det her er en af mine yndlingssange nogensinde. Jeg vil sige, at den er på min Top 10 over yndlingssange nogensinde”.

På scenen i Volksparkstadion i Hamborg stod derfor ikke bare Ed Sheeran med trommeslageren og bassisten fra det gamle band Rusty, men også Wheatus-forsangeren Brendan B. Brown, som skrev ”Teenage Dirtbag” for mange år siden. Han har senere fortalt i et interview med magasinet Tone Deaf, at historien om ”Teenage Dirtbag” strækker sig helt tilbage til 1984, da han boede på Long Island i New York: ”Den sommer blev der i skoven bag mit hus begået et satanisk rituelt, narkopåvirket teenagemord, og fyren, der begik det, hed Ricky Kasso, og han blev anholdt iført en AC/DC-t-shirt”. Brendan B. Brown var blot ti år gammel, og fordi han var optaget af heavy metal-bands som AC/DC, Iron Maiden og Metallica, troede alle de voksne, at han også var en slags satanist. ”Så når jeg synger ’ ‘I’m just a teenage dirtbag’, handler det egentlig om at sige ’Okay, skide være med jer, hvis I ikke bryder jer om det. Bare fordi jeg kan lide AC/DC, betyder det ikke, at jeg er djævletilbeder, og du er et fjols. Det er der, det stammer fra”.  

Den helt tidlige oplevelse af at være en ”teenage dirtbag” er dermed mere end 40 år gammel, og sangen om udkom for 24 år siden. Men med en genopblomstring af nummeret på TikTok for et par år siden og nu med en viral koncertbegivenhed med Ed Sheeran lever Wheatus-hittet ”Teenage Dirtbag” stadig i bedste velgående.

Hej Tor
Giv mig alt du har på RØST. Jeg har absurd mange gange hørt deres fantastiske version af “Solen Er Så Rød Mor”, men nu har jeg efter flere år fattet der ligger et album, måske flere.
Mvh. Thomas

Hej Thomas
RØST udgav rigtigt nok albummet “Drømte mig en drøm” i 2011 med stemningsfulde fortolkninger af viser og folkesange som “Jeg gik mig ud en sommerdag” og “Sensommervise”. Desværre er det det eneste album fra RØST, som bestod af jazzpianisten Søren Bebe og sangerinden Ditte Rønn. Så hvis du hungrer efter mere, kan du udforske f.eks. udgivelserne med Søren Bebe Trio – eller Ditte Rønns projekter, som inkluderer både soloplader, lydinstallationer og teatermusik. Men du finder nok ikke noget, der helt minder om det, du har forelsket dig i ved deres fælles udgivelse under navnet RØST.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Blandt musikhistorikere og rockarkæologer er det en tilbagevendende diskussion, hvornår man kan tale om, at rock’n’roll-musikken blev født. Var det med Jackie Brenstons ”Rocket 88” i 1951? Eller med “How Many More Years” af Howlin’ Wolf? Eller ”Crazy Man Crazy” af Bill Haley & His Comets? Hvornår krydsede man grænserne fra blues, jazz og rhythm’n’blues i så høj grad, at man kan tale om rock’n’roll som en ny, selvstændig genre?

Det findes der ikke noget klart svar på, men der er bred enighed om, at det i dag er 70 år siden, et rock’n’roll-hit for første gang lå nummer 1 på amerikanske hitliste. Den 9. juli 1955 indtog Bill Haley & His Comets førstepladsen med deres indspilning af ”Rock Around The Clock” og satte fart på den musikalske revolution, som tog til i styrke i årene derefter. Det kan synes underligt, at komponisten bag det første store hit i rock-genren, der blev kædet sammen med teenagehysteri og ungdomsoprør, blev skrevet af en mand på næsten 60 år, men det var tilfældet, da Max Freedman i 1953 kreerede ”Rock Around The Clock”. I første omgang blev den indspillet af musikeren Sonny Dae, men uden den store gennemslagskraft, og i 1954 samlede Bill Haley & His Comets den op. Deres version blev heller ikke nogen overvældende succes i første omgang, men komponisten Max Freedman ville ikke give op og lade ”Rock Around The Clock” forsvinde ud i glemslen. Han forsøgte at afsætte sangen blandt filmproducenter i Hollywood og fik den placeret i filmen ”Blackboard Jungle” i 1955 (på dansk ”Vend dem ikke ryggen”). Filmen, der også havde en ung Sidney Poitier i en af rollerne, blev en succes, og den hjalp ”Rock Around The Clock” med at komme ud til et stort publikum. Sangen strøg op ad hitlisterne, og den 9. juli 1955 blev den med førstepladsen i USA udødeliggjort som en af de allervigtigste udgivelser i rockmusikkens unge år.

Hej Tor
Findes der ingen cd med glamrock gruppen Shabby Tiger, jeg har kun en LP fra dengang de var populære og hvor kan den evt. købes? Sangen GO med Tina Charles, hvilken cd findes den på ?
Mvh. V.

Hej V.
Så vidt jeg kan se, er Shabby Tigers album aldrig udgivet på CD. Musiksiden discogs.com er normalt særdeles detaljeret og velorienteret, hvad angår udgivelser, formater, særudgaver osv., og her figurerer deres eneste album “Shabby Tiger” fra 1976 kun som udgivet på LP.

Tina Charles’ sang “Go” var med på albummet “Heart ‘n’ Soul”, der udkom i 1977. De formentlig bedst kendte sange fra det album er “Love Bug” og “Rendezvous”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Der er masser af eksempler på bands, der har taget navn efter andre musikeres sange – men et af de store navne inden for den tunge rock opkaldte sig efter en af deres egne sange, og i denne uge giver de deres allersidste koncert.

Om nogle dage er sangeren Ozzy Osbourne fra Black Sabbath nemlig centrum for en stor en-dags-festival i hans engelske hjemby Birmingham, hvor han sætter punktum for en lang karriere. Osbourne har en Parkinsons-diagnose og er blevet opereret i nakken, hvilket betød, at han måtte aflyse en soloturné i 2023. Han har haft et ønske om at tage rigtigt afsked med sine fans, så derfor slutter det hele med et brag på lørdag under overskriften ”Back to the Beginning” (Tilbage til begyndelsen, red.). Her giver Ozzy Osbourne sin sidste koncert ved et arrangement, der også rummer metal-stjerner som Metallica, Slayer, Pantera, Alice In Chains og mange andre, som på forskellig vis står i musikalsk gæld til heavy metal-pionererne Black Sabbath.

Koncerten bliver samtidig allersidste chance for at opleve Black Sabbath, som i de spæde år omkring 1970 tog samme navn som en af deres egne sange. De havde i en periode optrådt under navnet Earth, men da de opdagede, at der fandtes et andet band med samme navn, måtte de finde på noget andet. En af deres sange bar navnet ”Black Sabbath” ligesom en gyserfilm med Frankenstein-skuespilleren Boris Karloff. I bogen “Black Sabbath: The Ozzy Osbourne Years” kan man læse, at de fire musikere Ozzy, Bill, Geezer og Tony havde en nærmest overnaturlig oplevelse med dette nummer: ”Geezer og Tony spillede nye riff for Ozzy og Bill, da de til alles store overraskelse begge slog de samme toner an i samme tempo – selvom ingen af dem havde hørt den anden spille dette stykke før! Overbevist om, at dette var et forvarsel, døbte Geezer sangen og gruppen Black Sabbath (efter filmen)”.

For halvandet år siden udkom en allersidste sang med The Beatles, som Paul McCartney og Ringo Starr færdiggjorde på baggrund af en John Lennon-demo og kasserede studieoptagelser med George Harrison. Nu er der igen en ny sang fra McCartney, Lennon og Starkey, men det er ikke de gamle Beatles-medlemmer, der udgiver den. Det er derimod tre sønner af de fire musiklegender som har fundet sammen på en ny indspilning. Ringo Starrs søn Zak Starkey har nemlig inviteret Paul McCartneys søn James McCartney og John Lennons søn Sean Ono Lennon med i en slags anden-generations-supergruppe, Mantra of the Cosmos, som på Instagram har løftet lidt af sløret for nummeret ”Rip Off”. Sangen ligger dog ikke i direkte forlængelse af den arv, de har med sig fra deres kendte Beatles-fædre.

Det er ikke første gang, der er musikalsk samarbejde mellem Beatles-sønnerne. Sidste år udgav James McCartney og Sean Ono Lennon sangen ”Primrose Hill” sammen. Og i 2012 fik James McCartney skabt en del opmærksomhed i et interview på BBC, hvor han legede med tanken om en yngre McCartney/Lennon/Harrison/Starkey-gruppe. Dengang forudså han, at Ringo Starrs søn Zak Starkey nok ikke ville have lyst til at medvirke. Udtalelserne i interviewet førte til så meget medieomtale, at han efterfølgende måtte gå på Facebook og forklare, at det bare var løse tanker om at kunne spille med venner af familien.

Den drøm udlever han nu, selvom det dog er uden nogen af George Harrisons sønner. Det ville ellers have kunnet give grundlag for at omdøbe Harrisons Beatles-klassiker ”Here Comes the Sun” til ”Here Come the Sons”.

Hej Tor
Engang i midten af halvfemserne var der et instrumentalhit med en fløjte. Det er ikke Whistle Song med DJ Aligator, men mere et funky club-hit med en panfløjte/tværfløjte/blokfløjte. Jeg har en idé om at det var danskere, men jeg kan tage fejl der. Der er ikke nogen tekst på nummeret (så vidt jeg husker), så den er svær at søge frem. Kender du noget, der passer på beskrivelsen?
Mvh. Joakim

Hej Joakim
Jeg vil tro, at du leder efter gruppen e.t.a. bestående af to fyre fra Randers, som i 1997 fik et hit flere steder i Europa. Deres nummer ”Casual Sub” var baseret på en fløjtesekvens fra det gamle nummer ”Burning Spear” med soulgruppen S.O.U.L. Singlen ”Casual Sub” kunne afspilles på både 45 og 33 omdrejninger med to vidt forskellige stemninger til følge, men det var den langsomme version, der vandt udbredelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Min kone og jeg kørte tidligere på året rundt i USA, og jeg kan godt lide at høre radiostationer når jeg er i udlandet. En country-kanal spillede en gammel sang, ”As usual”. Og jeg kunne ”mærke” at den også findes på dansk, men jeg husker ikke med hvem. Ved du det?
Med venlig hilsen
Johannes

Hej Johannes
Det har måske været Brenda Lees version af ”As Usual” fra 1963, du har hørt, og den er rigtigt nok også indspillet på dansk. Som jeg husker det, var den et mindre radiohit i 1990 i udgaven med Lecia, hvor den hed ”For altid”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger