Musikbrevkassen.dk

Mange musikere kan fortælle om, at de har haft sange, de troede, ville blive taget godt imod, men alligevel floppede – og sange, som de knapt nok selv troede på, men som alligevel væltede verden. Der findes også undtagelser: ”Det er svært at regne ud, hvornår man laver et hit. Man fornemmer det ikke altid selv. ’Dancing Queen’ var en undtagelse. Vi vidste med det samme, at den ville blive gigantisk”, har Abba-sangerinden Agnetha Fältskog sagt om gruppens største hit, som i denne uge fylder 50 år. Eller mere præcist: Der er 50-års-jubilæum for selve udgivelsen af ”Dancing Queen” som single, for nummeret dukkede op flere steder, i månederne før den udkom rigtigt.

Benny Andersson og Björn Ulvæus skrev ”Dancing Queen” i august 1975, og allerede i januar 1976 optrådte de med den på tysk tv og i marts på australsk tv. Men den mest kendte ”forpremiere” for singlehittet ”Dancing Queen” fandt sted på svensk tv i juni 1976. Landets unge konge Carl XVI Gustaf skulle giftes med Silvia Sommerlath, og dagen før brylluppet blev der afholdt et tv-transmitteret gallashow i operahuset i Stockholm. Abba var inviteret til at optræde, og hvad var mere naturligt end at fremføre den nye sang ”Dancing Queen” for den kvinde, som dagen efter ville blive landets dronning ved at gifte sig med kongen?

”Dancing Queen” er således ikke skrevet direkte til dronning Silvia eller til gallaforestillingen for det forlovede par. ”Nej, nej, nej. Jeg hader den historie, den er overhovedet ikke rigtig. Jeg er ægte republikaner. Det svenske kongehus interesserer mig ikke rigtigt, så det er ikke min førsteprioritet”, sagde Björn Ulvæus for nogle år siden i podcasten ”Björn from Abba and Friends”. ”De var lige blevet forlovet eller gift, eller hvad det nu var, og der skulle være en stor gallaforestilling i operaen for det unge par. Og tilfældigvis havde vi ’Dancing Queen’ klar og ville udgive den som single. Vi skulle ud og markedsføre den, og det gjorde vi i Sverige med den optræden, udklædt i 1700-tals-kostumer for at mindes hans tip-tip-tipoldefar, som var en af Napoleons løjtnanter. Vi vender altid tilbage til Waterloo, ikke sandt?”

To måneder senere, den 16. august 1976, landede singlen med ”Dancing Queen” i de svenske pladeforretninger, og dette 50-års-jubilæum markeres i denne uge. Abbas pladeselskab afholder onsdag i London den første af en række Dancing Queen-fester, som i de kommende dage også rammer Stockholm, Berlin, Sydney, Amsterdam og en række andre storbyer. Og på fredag kommer et genoptryk af singlen på såkaldt sparkling vinyl, hvor man på en glitrende singleplade får både en nyligt restaureret udgave af ”Dancing Queen” og den spansksprogede version ”La Reina Del Baile”.

Beatles-fans og selvbestaltede rockarkæologer fik noget at glæde sig til, da det i sidste uge blev annonceret, at albummet ”Rubber Soul” snart bliver genoptrykt i flere forskellige formater. Albummet fra 1965 er blevet finpudset og mixet på ny, og den nye udgivelse på både LP, CD og Blu-ray rummer også demo-versioner og studieoptagelser af de kendte sange, som ikke tidligere har været udgivet. Det gælder også tidlige versioner af ”Day Tripper” og ”We Can Work It Out”, som er fra samme periode, men som dengang kun udkom på single, mens ”Rubber Soul” indeholdt numre som ”Norwegian Wood”, ”Drive My Car”, ”Michelle” og ”Nowhere Man”.

Det nyrestaurerede album lanceres naturligvis med det originale cover med et lidt besynderligt forvredet fotografi af de fire Beatles-medlemmer, der ser ud, som om de er fotograferet lidt nedefra. Men billedet til omslaget i 1965 var til at begynde med ganske regulært og uden visuelle forvrængninger. Fotografen Robert Freeman havde taget billeder af bandet og ville vise dem, hvordan billederne hver især ville fungere på et LP-cover. Det gjorde han med en overhead projector, der viste motiverne på et stykke pap på størrelse med et pladeomslag. Ved en fejl blev pap-pladen vippet en smule bagud, hvilket medførte, at perspektivet i billedet blev forvrænget en smule på pappet, og de fire ansigter blev trukket en anelse ud af proportion. Denne lille, men overraskende effekt tændte en idé hos musikerne, og på den måde blev det afgjort, hvordan deres nye album skulle tage sig ud.

Forsiden af omslaget nævner slet ikke bandnavnet, men kun albumtitlen ”Rubber Soul”, der udspringer af et udtryk, de kendte fra sorte musikere. Rolling Stones’ musik blev af nogen kaldt ”plastic soul”, altså en uægte udgave af de sortes soulmusik, og Paul McCartney ændrede udtrykket til ”rubber soul” (gummi-soulmusik, red.). I biografien ”Maximum Volume” er gruppens faste producer George Martin citeret for at sige, at ”Rubber Soul” var den første af de plader, der introducerede verden for en ny form for Beatles: ”Frem til dette tidspunkt havde vi lavet albummer, der nærmere var en samling af deres singler, og nu begyndte vi virkelig at betragte albummer som en slags kunstform i egen ret. Vi så albummet som en enhed i sig selv, og ”Rubber Soul” var det første, der opstod på den måde”, sagde George Martin. De nye bokssæt med ”Rubber Soul”-pladen og de hidtil ukendte versioner af de kendte sange udkommer den 2. oktober, men allerede nu kan man høre den allerførste studiegennemspilning af ”Michelle”, som ikke tidligere har været ude i offentligheden.

Hej Tor
”4 År På Vand & Brød”. Når jeg hører den sang, hører jeg for mit indre øre Bent Werthers stemme. Det sjove er, at en anden på Facebook skrev det samme. Søgninger på nettet leder alle hen til Ole T. Nielsens version fra 1971. Har mine fornemmelser nogen hold i virkeligheden? Har Bent Werther nogensinde sunget den sang? Jeg ved godt, at titlen indgår i sangen ”Bare der er sol i dine øjne”. Men jeg knytter altså Bent til melodien (Butterfly af Daniel Gerard). Og det har heller ikke noget med “Madsens Hjemmebryg” at gøre.
Mange hilsner
Kurt Hjorth, Hobro

Hej Kurt
Jeg havde ikke på forhånd kendskab til, at Bent Werther skulle have haft fingrene i ”Fire år på vand og brød”, og efter at have søgt grundigt og gennemgået alverdens musikbaser kan jeg heller ikke finde spor af det. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at Werther for eksempel har optrådt med den i tv, men der ser ikke ud til at være pladeudgivelser med den. Sporene ender kun hos Ole T. Nielsen og hans 1971-version af sangen, som rigtigt nok hedder ”Butterfly” oprindeligt, skrevet også indspillet af Danyel Gérard. Men hvis der sidder en læser derude og er klogere end både dig og mig, hører jeg meget gerne fra vedkommende.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det engelske fodboldlandshold sikrede sig en tredjeplads ved VM, men det var også involveret i en anden topplacering. Oasis-sangen ”Wonderwall” nåede ikke førstepladsen på den engelske hitliste, da den udkom i 1995, og denne sommer strøg den atter op ad hitlisterne, da sangen fra den ene dag til den anden blev en del af folkestemningen omkring Harry Kane, Jude Bellingham og de andre engelske stjerner. Mens spillerne hilste på deres fans efter holdets første VM-kamp mod Kroatien, satte stadion-DJ’en ”Wonderwall” på, og spillere og fans samledes i fællessang. Med ét var ”Wonderwall” blevet en slagsang, der fulgte englænderne gennem VM, og det åbnede for gætterier om, hvorvidt ”Wonderwall” mon kunne indtage toppen af den engelske hitliste for første gang nogensinde. Da salgstal og streamingaktiviteter blev opgjort i dagene efter VM-bronzekampen, indtog ”Wonderwall” andenpladsen på hitlisten, så heller ikke denne gang lykkedes det af blive nr. 1. Hverken for landsholdet eller for Oasis.

Bandets sangskriver Noel Gallagher fortalte i bogen “The Art of Noise: Conversations with Great Songwriters”, at han efter en koncert i Glasgow havde taget en kvinde med hjem på sit hotelværelse. Hun havde en sten i lommen, som hun insisterede på at forære ham bagefter, og han navngav derfor en af sine nye sange ”Wishing Stone”. Titlen blev dog ændret, da han faldt over Beatles-guitaristen George Harrisons soundtrack til den psykedeliske film ”Wonderwall”, og en rockklassiker var født.

Søndag var fodboldfans verden over ikke blot vidner til den spanske finalesejr over de forsvarende verdensmestre fra Argentina, men også til VM-historiens første ”halftime show”. De amerikanske værter havde i bedste Super Bowl-stil arrangeret en meget omdiskuteret pauseunderholdning med blandt andet stjerner fra musikkens verden. Madonna indledte og blev efterfulgt af blandt andre Justin Bieber, BTS, Shakira og Coldplay, men undervejs dukkede også dukkerne fra The Muppet Show op. Sammen med et stort orkester spillede Muppet-hånddukkerne de let genkendelige toner fra et særligt rock-hit, der over tid også er blevet et sportsstadion-hit.

Gruppen The White Stripes udgav i 2003 nummeret ”Seven Nation Army” med et guitarriff, der har vist sig at fungere usædvanlig godt som fællessang (eller fællesråb). Brugen af ”Seven Nation Army” i fodboldsammenhæng kan spores tilbage til i hvert fald 2006, hvor den indgik i fejringen af Italiens sejr ved VM, og ved EM i 2008 blev nummeret spillet før kampene. Nogle år senere fortalte bandets guitarist og sanger Jack White, at han var begejstret for det liv, ”Seven Nation Army” pludselig havde fået i sportssammenhæng: ”Jeg er beæret over, at italienerne har taget den sang til sig som deres egen. Intet er smukkere, end når folk omfavner en melodi og lader den blive en del af folkemusikkens hellige haller. Som sangskriver er det noget, der er umuligt at planlægge”, fortalte Jack White til musikmediet NME. Han kunne også godt lide tanken om, at de folk, der synger med på guitarriffet ikke nødvendigvis har nogen anelse om, hvor det stammer fra: ”Dét er folkemusik”.

Riffet opstod under en lydprøve før en koncert i Australien, og for at kunne finde det frem på et senere tidspunkt navngav han det ”Seven Nation Army”. Teksten til sangen havde han ikke på det tidspunkt, så der var endnu ingen tekstreference til en syv-nationers-hær. Udtrykket ”Seven Nation Army” stammede fra en misforståelse i hans barndom, hvor han troede, at Salvation Army – som på dansk hedder Frelsens Hær – hed Seven Nation Army. Først senere byggede han sangen og teksten rundt om den, så titlen kunne bibeholdes, og undervejs i arbejdet med nummeret havde han en idé om, hvad riffet kunne bruges til. The Independent har i en artikel gengivet, at Jack Whites tanke var, at hvis han nogensinde blev tilbudt at skrive en James Bond-tema, skulle dette riff bruges.

I 2008 skrev Jack White rent faktisk James Bond-nummeret ”Another Way To Die”, men på det tidspunkt havde ”Seven Nation Army” for længst fået sit eget liv – og i søndags tilførte dukkerne fra The Muppet Show endnu et uventet kapitel til den lange historie om White Stripes-sangen fra 2003.

Hej Tor
Jeg hører af og til en sang med Sebastian i radioen (P5), vist en nyere sang. Jeg ved ikke, hvad den hedder, men undervejs lyder det som om han synger fiskefrikadeller (jeg tror virkelig det er det, han synger).
Mvh. Karl Erik G.

Hej Karl Erik
Den er god nok, det med fiskefrikadellerne, for det er titelnummeret fra Sebastians nye album ”Den omvendte verden”. På Facebook har Sebastian fortalt, at nummeret handler om, at der er så meget i verden, der er ændret og vendt på hovedet, at det er svært at forstå: ”Bare tag sådan en ting som alle de falske fotos, der er skabt af AI og flyder rundt på nettet. Du aner ikke længere, hvad der er den virkelige verden”. Og det med fiskefrikadellerne stammer fra, at han gik i gang med at skrive sangen efter at have set et tv-indslag med bomber og krig, hvorefter der blev stillet om til en by, hvor det vigtigste var om fiskefrikadellerne til byfesten var gode.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hun var i Danmark så sent som i februar og skulle have givet endnu en koncert i marts næste år, men i sidste uge gik Bonnie Tyler bort. Den walisiske sangerinde med den karakteristiske hæse stemme stod bag en lang række hits særligt i 1970’erne og 1980’erne såsom ”Total Eclipse of the Heart”, ”It’s a Heartache”, ”Lost In France” og ”Holding Out For a Hero”. Selvom det lyder som hendes rigtige navn, hed Bonnie Tyler slet ikke Bonnie Tyler. Hun blev døbt Gaynor Hopkins, men efter at være blevet opdaget af en talentspejder midt i 1970’erne gik hun på jagt efter et kunstnernavn, hvilket hun fortalte om i selvbiografien ”Straight From the Heart”, som udkom i 2023. Her kan man læse, at hun en dag havde pløjet sig gennem en avis for at finde inspiration til et velklingende navn: ”Steven Tyler fra Aerosmith må have været i avisen den dag, for jeg opkaldte mig efter ham. Jeg har altid elsket navnet Bonnie, og de to navne syntes at passe samme”, fortæller hun i bogen ifølge musikmediet Billboard. Selvbiografien udkommer i en ny paperbackudgave i næste uge, hvilket dog var planlagt allerede før sangerindens død.

Bonnie Tyler var også i sine sidste år ganske aktiv. Alene herhjemme havde hun tre koncerter i kalenderen, eftersom hun skulle have optrådt i Næstved i november og i både Esbjerg og Aalborg i marts til næste år. I maj blev hun dog syg og skulle have en akut tarmoperation på et hospital i Portugal. Ifølge Bonnie Tylers egne kanaler blev sangerinden lagt i koma for at hjælpe hende med at hele bedre, og senere blev det fortalt, at Tyler var vågnet, og at lægerne var optimistiske, selvom hun stadig var meget syg. Bonnie Tyler blev 75 år.

Hej Tor
Jeg har i løbet af året flere steder hørt (dele af) en ret iørefaldende countrysang, der handler om Texas. Det er ikke mange ledetråde, men jeg tror det er en kendt sang, så måske kan du hjælpe alligevel.
Kh. Trine, Frh.

Hej Trine
Det er rigeligt med oplysninger, vil jeg mene, for det er nu nok den unge amerikanske countrysanger Ella Langley, der har fået sit store, brede gennembrud med sangen ”Choosin’ Texas”. Den handler i øvrigt ikke om Texas som sådan, men om at hendes texanske kæreste fravælger hende til fordel for en kvinde fra hans hjemstat.
Med venlig hilsen
Tor Bagger