Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Death in Paradise

Hej Tor

Jeg har forelsket mig i et musiknummer, som stammer fra krimiserien ”Death in paradise”, sæson 12, afsnit 8. Nummeret hedder ”I wish I had never let you go” med Babette, tror jeg det var. Jeg kan imidlertid ikke finde det på nettet uden, at det er en mand, der synger. For mig er det ikke ”den rigtige version”. Kan du finde ud af mere, og om nummeret er indspillet osv. Håber at du kan hjælpe mig med Babettes sang (forkortet, red.).
På forhånd tak.
Birte Pedersen

Hej Birte
Jeg har fundet serien på TV 2 Play, og det er rigtigt nok en vældigt fin lille melodi. Jeg kan se, at mange andre også har forsøgt at finde en indspilning af den, men uden held. Rulleteksterne fortæller blot, at seriens musik er skrevet af Magnus Fiennes og David Michael Celia, så udover underlægningsmusikken må de også formodes at stå bag “Let You Go” (eller hvad vi nu skal kalde den uudgivne sang). Det er ganske normalt, at tv-serier bruger sange, der er skrevet til formålet, da det blandt andet letter processen med tilladelser og royalties, sammenlignet med hvis man skal anvende en allerede kendt sang med andre rettighedshavere.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Make Y.M.C.A. Great Again

Mandag blev Donald Trump genindsat som USA’ præsident, og som altid blev ceremonien ledsaget af mere folkelige arrangementer. Allerede søndag var der sejrsfest med deltagelse af ikke blot den tiltrædende præsident, men også en gruppe, hvis musik han har brugt undervejs i sin valgkamp. Flere gange har man ved vælgermøder kunnet se Donald Trump vrikke på scenen til det gamle discohit ”Y.M.C.A.” med The Village People. For nogle år siden bad Victor Willis, der er en af grundlæggerne af The Village People, Trump-lejren om at holde op med at bruge deres musik, men han er for nylig vendt på en tallerken. Som B.T. har refereret, skrev Willis i december på Facebook, at han hos gruppens fans fornemmede en modstand mod at gribe ind over for Trumps brug af “Y.M.C.A.”, og at Donald Trump virkede oprigtig og så ud til at have glæde af nummeret – og derfor ville han ikke kræve, at kampagnen ændrede deres musikvalg.

Forleden gik Willis og resten af Village People skridtet videre og optrådte til Trumps “forfest” med “Y.M.C.A.”, som ikke kun er kendt for musikken, men også for den medfølgende dans, hvor man former bogstaverne Y, M, C og A med armene over hovedet. Denne koreografi blev udbredt, efter Village People i januar 1979 optrådte i musikprogrammet ”American Bandstand”, mens publikum i tv-studiet lavede bogstaver med armene. Det er i dag uklart, om tv-holdet havde instrueret publikum, eller om det bare var en idé, der spredte sig på tilhørerpladserne under tv-showet, men umiddelbart efter deres optræden sagde Victor Willis i et interview, at de formentlig ville indarbejde bogstavdansen i deres sceneshow.

Kategorier
Uncategorised

Spørgsmål: Hvad blev der af Kjukken?

Hej!
Nytårsaften genudsendte DR den flotte mindeudsendelse om Kim Larsen. Men hvor er medlemmerne af Kjukken blevet af? Jeg synes ikke at have set dem nævnt på nogen måde.
Mvh. Gert Rasmussen, Aabybro

Hej Gert
Efter Kim Larsens død gik Kjukken i opløsning, fordi musikerne vurderede, at det ikke gav mening at fortsætte i samme opstilling, når “chefen” var væk. Det betyder dog ikke, at deres tid med Larsens sange er helt slut af den grund, for nogle af bandmedlemmerne fører arven videre på anden vis. Der har været lidt udskiftning på holdet fra den første plade med Kim Larsen og Kjukken i 1995 til Larsens død i 2018, men guitarist og orkesterleder Karsten Skovgaard var med hele vejen. I dag optræder han med Karsten Skovgaard Trio, som spiller både musik af Skovgaard selv og nye fortolkninger af Larsens sange. Bassisten i hans nye trio, Bo Gryholt, var også med i Kjukken i de første år. Jørn Jeppesen var manager for Kim Larsen fra 2001, og i de sidste år var han desuden rytmeguitarist i Kjukken. Han optræder fortsat, dog ikke med Larsens sange, men udelukkende med sin egen musik, og han har udgivet et album i både 2019 og 2020 under navnet Jeppesen.

Hvis du undrer dig over, at Kjukkens medlemmer ikke var med i en mindeudsendelse, kan det skyldes, at tv-tilrettelæggerne foretrækker kendte ansigter, og her stod Kjukken altid i skyggen af deres berømte sanger.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Uncategorised

Trump og præsidentfanfaren

Om få dage bliver Donald Trump atter indsvoret som USA’s præsident, sådan som det altid sker den 20. januar efter et amerikansk præsidentvalg. Der vil være edsaflæggelse, bøn og ikke mindst tonerne af ”Hail to the Chief”, som i mere end 200 år har været forbundet med de amerikanske præsidenter.

”Hail to the Chief” udspringer af det engelske fortællende digt ”Lady of the Lake” fra 1810, som fik melodi i 1812 og var en del af et skuespil. Allerede i 1815 blev melodien første gang brugt til at hylde en amerikansk præsident, og i 1837 blev den spillet ved indsættelsen af præsident Martin van Buren. I årene herefter blev det kutyme at bruge ”Hail to the Chief” ikke blot ved præsidentindsættelser, men også ved præsidentens ankomster helt generelt. Det var dog først i 1954, at ”Hail to the Chief” officielt blev den amerikanske præsidents hyldestmelodi.

Engang i det 20. århundrede blev sangens oprindelige digt om en skotsk høvding udskiftet med en tekst, der rent faktisk passer til det amerikanske præsidentembede. Det er dog meget sjældent, at ”Hail to the Chief” bliver fremført med tekst og ikke blot som en slags instrumental fanfare. Og fra på mandag vil den atter akkompagnere Donald Trump, når han ankommer til diverse arrangementer.

Kategorier
Uncategorised

Det var i 1948 eller cirka deromkring…

En gammel Kim Larsen-sang er blevet trukket med ind i debatten om krigen i Gaza og den israelske hærs fremfærd i området. Nytårsaften lancerede sangeren Isam B en omskrevet nyfortolkning af Larsens klassiker ”Jutlandia”, som oprindeligt handlede om det danske hospitalsskib, der hjalp sårede under Korea-krigen ”i 1949 eller cirka deromkring”. Nu er ”Jutlandia” blevet til ”Palæstina”, og den indledende linje i den nye version lyder ”Det var i 1948 eller cirka deromkring, at Palæstina blev stjålet”. Den nye tekst og indspilning vil helt sikkert finde både tilhængere og kritikere, blandt andet fordi de letgenkendelige blæsere i Kim Larsens version er blevet udskiftet med det messende slagord ”From the river to the sea, Palestine will be free”. På sin Facebook-side kalder Isam B blandt andet situationen for ikke bare en humanitær krise, men en moralsk og juridisk falliterklæring. “Sangen er mit bidrag til at sætte fokus på de stemmeløse, der lider under en konflikt, som verdenssamfundet har undladt at tage ansvar for”, skriver han.

I 1986 gav Kim Larsen et interview til musikmagasinet MM, som citeres i bogen ”Solisten – historien om Kim Larsen”, og her fortalte han lidt om tilblivelsen af ”Jutlandia”: ”Egentlig ville jeg lave en antikrigssang, men så kom jeg til at tænke over, hvor meget jeg egentlig er imod krig. Og så måtte jeg jo indrømme, at det er jeg ikke under alle omstændigheder. Hvis det havde været under besættelsen, ville jeg givet have været frihedskæmper. Så kan du ikke lave en antikrigssang, tænkte jeg, og kom så til at fundere over, hvem der er the real hero i det her spil. Og mit blivende idol, helt fra jeg var helt lille, er den barmhjertige samaritan. Dem, der kommer ind, når det hele bare er total madness, og alligevel er humanister”, forklarede Larsen. Samtidig kom han i tanke om, at selvom det er mændene, der drager i krig, spiller kvinderne altid en rolle på den ene eller den anden måde, og her begyndte idéen til Jutlandia-hyldesten at tage form:

”Er det en eller anden form for naturvanvid, en eller anden skæv form for jalousi, der gør, at de der Irma-høns får krudtet os op til at gå i krig? Pludselig kunne jeg se spillet: Når drengene drøner ud, så kommer damerne med deres hvide skibe med de røde kors på og sygeplejeruniformerne. Og samtidig sidder Lili Marleen i radioen og synger ”Auf Wiedersehn”. Og så buum, du ved: Til sidst, når drengene har gjort, hvad de skulle, og ligger og er ved at forbløde, så kommer sygeplejersken på 16 og hælder jod på. Det var bare noget omkring kvinder, som kom frem der. Den er ikke tænkt igennem, men der er en glødelampe der”.

”Jutlandia” findes på Kim Larsens album ”Forklædt som voksen”, mens Isam B’s nye ”Palæstina” kan høres på blandt andet Youtube og Isam B’s Facebook-side.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Du er min datter

Kære Tor
Jeg kan huske Anne Linnets sang “Du er min datter”, men jeg kan ikke finde frem til hvilken af hendes LPér, den er på. Ved du noget, jeg ikke kan finde frem til her?
Med venlig hilsen
Astrid

Kære Astrid
Hvis du har haft problemer med at finde nummeret på en Anne Linnet-plade, skyldes det, at den ikke er fra en af Anne Linnets perioder som solokunstner. “Du er min datter” er nemlig fra tiden, hvor hun optrådte i gruppen Shit & Chalou. Du kan derfor finde nummeret på albummet “Shit & Chalou 2” fra 1977 og på flere af deres opsamlinger.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Julesalme i januar

De fleste vil nok mene, at ”Dejlig er den himmel blå” allerede i den seneste uges tid burde være pakket væk sammen med julepynten, men faktisk er nu på mandag det allermest passende tidspunkt at synge den. For selvom salmen nu om stunder er nært knyttet til juledagene, så er den skrevet til brug ved Helligtrekonger, som falder den 6. januar, og som historisk har markeret afslutningen på julen. Omdrejningspunktet i teksten er heller ikke blot Jesu fødsel i sig selv, men derimod historien om de tre vise mænd, der ledes til stalden i Betlehem. Teksten er af Grundtvig, og ifølge Højskolesangbogen repræsenterer den digterpræstens første bevidste forsøg på at forny den danske salmedigtning, hvilket han først for alvor fik greb om 25 år senere. Den er nemlig oprindeligt skrevet som en børnesang, der genfortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen og fødslen af en ny konge. Særligt i den oprindelige version fra 1810 med hele 19 vers kan man mærke intentionen om at bruge en salme som historiefortælling for børn, blandt andet med linjer som ”Vil I små ej også gerne se den lyse, milde stjerne”. Dette aspekt fremstår knapt så klart i Grundtvigs redigerede udgave med syv vers, som han udgav i ”Fest-Psalmer” mange år senere i 1853.

Melodien til ”Dejlig er den himmel blå”, som vi kender den i dag, er blot én blandt mange. Salmen, der på et tidspunkt hed ”En Barnesang”, har i hvert fald seks forskellige melodier, heriblandt melodier af kendte komponister som C.E.F. Weyse og Thomas Laub. Men den melodi, som i dag bruges af alle, er skrevet af Jacob Gerhard Meidell, som musikalsk ikke er kendt for andet end netop ”Dejlig er den himmel blå”. I mange år var komponisten anonym, og ifølge Det Kongelige Bibliotek skyldtes det formentlig, at Meidell som toldkontrollør var en del af embedsværket og derfor ikke ville eller burde associeres med sangskrivning. Alligevel stod han – sammen med Grundtvig – bag en af de mest elskede salmer, der bruges gennem hele juletiden, men egentlig er skabt til Helligtrekonger d. 6. januar.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Stoledans på P3

Hej Tor
P3 spiller en dansk sang i øjeblikket hvor ordet “stoledans” bliver brugt. Hvem er kunstneren?
Torben

Hej Torben
Her i december har det været let at forveksle ”stoledans” med ”støvledance”, men det er bestemt ikke De Nattergale, der har været på P3 på det seneste. Det er derimod det nye udspil fra gruppen Patina, ”Krystalklart Kaos”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger