Hej Tor Bagger
Efter at have hørt Beatles i uge 36, har jeg fundet denne opsamlings lp med en plakat i gemmerne, jeg vil høre om den er noget værd.
Mvh. Ole

Hej Ole
Det er nu ikke en opsamlings-LP, du har sendt mig et billede af, men omslaget til dobbeltalbummet “The Beatles”, normalt omtalt som “The White Album”. Hvis det er den originale udgivelse fra 1968, du har, vil der altid være et marked for det, men eftersom det trods alt er en sjældenhed, men en af de almindelige og dermed ganske udbredte LP’er, findes der masser af eksemplarer rundt omkring – og det påvirker naturligvis prisen. En søgning viser, at den slags som udgangspunkt sættes til nogle hundrede kroner, men heller ikke mere end det. Spørgsmålet er derfor, om den ikke er mere værd at have stående i samlingen, end den vil være som salgsvare?
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I denne uge er det 30 år siden, tre unge amerikanere udsendte en plade, der ændrede rockverdenen for altid. Den definerede en ny lyd og en ny attitude, og den blev ikke bare lydsporet til de tidlige 1990’eres ungdomsgeneration, den blev også en plade, som yngre årgange opsøger igen og igen. Det var trioen Nirvana, der i september 1991 udsendte deres andet album ”Nevermind” med numre som ”Come As You Are”, ”In Bloom”, ”Lithium” og ikke mindst ”Smells Like Teen Spirit”, og som skudt af sted fra en katapult sendte det grunge-genren ud i verden på rekordtid, så hidtidige rocksucceser som Def Leppard og Guns’n’Roses pludselig kom til at fremstå en smule gammeldags. Grungen var beskidt og melankolsk på en anden måde end de forgange års heavy metal, men den var samtidig mere melodisk og iørefaldende end fortidens punk-nicher. Med i samme grunge-bølge var bands som Pearl Jam, Soundgarden og Stone Temple Pilots, men det var Nirvana, der var det absolutte hovednavn i de år. Navnet Nirvana er hentet fra buddhismen, hvor det er et svært begribeligt begreb, der beskriver det højeste mål for den religiøse stræben, og det var forsanger Kurt Cobains ønske, at bandet skulle have et smukt navn som kontrast til musikken, i modsætning til de mange rockbands, der valgte et provokerende navn til at ledsage deres hårde ydre. Cobain er mange steder citeret for, at ”Punk er musikalsk frihed. Det handler om at sige, gøre og spille, hvad man har lyst til. I Webster-ordbogens termer betyder ’nirvana’ fraværet af smerte, lidelse og den ydre verden, og det er ret tæt på min definition af punk-rock”.

Den 10. september 1991 udkom singlen ”Smells Like Teen Spirit”, og den 24. september fulgte albummet ”Nevermind”, som i løbet af nogle måneder lagde verden for Nirvanas fødder. Succesen fik en trist udgang, da Kurt Cobain tog sit eget liv i april 1994.

Hej Tor
Jeg er ved at blive sindssyg! Ved et tilfælde hørte jeg sangen ”A little bit of loving”, som nok er fra slutningen af halvfjerdserne (lyder lidt som Abba), men jeg kan også høre den for mit indre øre med en dansk tekst (som jeg selvfølgelig ikke kan huske). Det er egentlig ikke vigtigt, men jeg kan bare mærke, at jeg ikke kan slippe det, før jeg har fået det opklaret…
Mhv. ”Jokke”

Hej Jokke
Jeg kender lidelsen, så jeg iler med lindring: Oprindeligt er sangen på svensk med titlen ”Mycke’ mycke’ mer”, og den var i 1980 med i det svenske Melodi Grand Prix med gruppen Chips. De udgav herefter den engelsksprogede version ”A Little Bit of Loving”, hvorefter Keld & Hilda herhjemme overtog hele instrumentalversionen og blot tilføjede en dansk tekst. Den blev udgivet som ”Et lille bitte smil” i 1981. Jeg håber, at dette giver dig ro i sjælen. 
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det er langt fra alle sange, der vinder alles hjerter fra den ene dag til den anden. Udbredelsen er nogle gange mange år undervejs, og i denne tid går mange nok og nynner en sensommervise, som blev til på små skovstier på Midtsjælland for 40 år siden, men som kun ganske langsomt er blevet kendt flere og flere steder. Sangen fra 1981 har det tilbagevendende omkvæd ”Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik, går og nynner en sensommervise fjernt fra byens larmende trafik”. Kirsten og Finn Jørgensen havde begge arbejde på Borup Skole mellem Køge og Ringsted, og sidste år fortalte ægteparret til Kristeligt Dagblad, hvordan de for at koble af fra arbejde og familietravlhed ofte gik tur i skoven nær Borup, hvor Kirsten også kom i sin barndom. Finn havde skrevet en melodi, som de begge var glade for, og som virkede som en rigtig sensommersang. ”Men den skulle ikke bare være en kopi af de gamle efterårssange. Og så blev det meget naturligt at tage udgangspunkt i den her skov, hvor vi gik så meget,” fortalte den 81-årige Kirsten Jørgensen til Kristeligt Dagblad for et år siden.

Sammen med sin mand begyndte hun at skrive ord og linjer ned, som kunne passe til deres sensommervise, og kladderne lå på køkkenbordet længe, før den rette stemning og alle vers var på plads. ”Sensommervise”, som deres sensommervise meget passende blev døbt, fik en beskeden lancering, da den i 1982 blev trykt i sanghæftet ”Pølsemand” fyldt med nye børnesange, men støt og roligt vandt sangen indpas mange steder, blandt andet fordi Finn Jørgensen selv tog den med, når han i årene efter holdt kurser i undervisningspædagogik for børn, kor og musik mange steder i landet. I 2006 blev ”Sensommervise” optaget i Højskolesangbogen, hvilket ifølge Finn Jørgensen var ”som at få en Bodil”, og siden da har endnu flere lært at sætte pris på sangen, der er skabt til overgangen mellem sommer og efterår.

Hej Tor
Jeg skal have fundet den sang der brugt keyboardet fra ”Midt Om Natten” med Kim Larsen og så havde noget sang/rap henover. Det må du da vide.
Mvh Malle

Hej Malle
Det lyder helt bestemt som ”City of Dreams”. Kim Larsen var meget tilbageholdende med at give andre lov til at sample brudstykker af sine sange, men gruppen The Loft fik i 2004 lov til at bruge temaet fra ”Midt om natten” på ”City of Dreams”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

På lørdag markeres 20-års-dagen for en af de mest skelsættende begivenheder i nyere tid. Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og de følgende mange års ”krig mod terror”, som den amerikanske præsident George W. Bush døbte det, vendte op og ned på både storpolitik og hverdagsliv. Kulturlivet og underholdningsindustrien forsøgte gennem film, bøger og musik at fortolke alt fra sorg og vrede til patriotisme og sammenhold, og meget hurtigt fik sange som “Hero” af Mariah Carey og “Superman (It’s Not Easy)” af Five For Fighting en symbolsk værdi. Efterfølgende er der udkommet talrige sange, som behandler begivenhederne og følelserne omkring 11. september, blandt andet Tori Amos’ “I Can’t See New York” og Mark Knopfler og Emmylou Harris’ “If This Is Goodbye”. Det mest kendte musikværk om 11. september og tiden derefter er dog nok Bruce Springsteens album ”The Rising”, der udkom i 2002. På det tidspunkt havde Springsteen ikke udgivet en plade siden 1995, og historien, der ofte fortælles om ”The Rising” er, at han nogle dage efter 11. september 2001 tog familien med på stranden i bydelen Asbury Park ikke langt fra New York. En mand i en bil fik øje på ham og råbte ”Vi har brug for dig nu” ud gennem sit åbne vindue, og dermed blev en af de store fortolkere af den amerikanske folkesjæl sat i gang med overvejelserne om, hvordan han ville kunne sætte ord og musik til den traumebearbejdning, hans landsmænd nu stod over for. Ved et stort tv-transmitteret indsamlingsshow allerede den 21. september fremførte Bruce Springsteen sangen ”My City In Ruins”, som sammen med sange som ”The Rising” og ”Waitin’ On a Sunny Day” kom med på albummet ”The Rising i juni året efter. Titelnummeret rummer dels en fortælling om en brandmands indsats den 11. september og dels et mere religiøst eller spirituelt budskab, hvilket Bruce Springsteen også koblede sammen i et interview i tv-programmet ”Nightline”:

”Et af de stærkeste billeder på 11. september, som jeg læste i avisen, var om de folk, der kom ned og fortalte om redningsfolkene, der var på vej op. Tanken om disse fyre på vej op ad trapperne, op ad trapperne, opadstigende, opadstigende. Jeg mener: Du kan stige op ad en røgfyldt trappe, du kan være i det hinsidige, på vej videre”.

De er indtil videre en smule kryptiske og tilbageholdende med oplysningerne, men der er meget, der tyder på, at Abba på torsdag udgiver ny musik. Det er 39 år siden, det er sket sidst, og det er tre år siden, de fire svenskere overraskede hele verden med beskeden om, at de havde været sammen i studiet igen, så en lancering af nye sange i morgen vil blive afslutningen på en lang ventetid, uanset hvordan man regner på det. Forleden annoncerede det nye website ABBAvoyage.com, at man skal holde øje med datoen 2. september, og man har kunnet registrere sig for at få direkte besked, når der er nyt at fortælle. Hvad det så er, der sker i morgen torsdag, er uvist, men der er god grund til at tro, at det handler om udgivelsen af nye sange fra Agnetha, Bjørn, Benny og Anni-Frid. Allerede i april 2018 annoncerede de nemlig, at det, ingen havde troet ville ske, rent faktisk havde fundet sted: At de havde været sammen og havde indspillet nye sange af Björn Ulvaeus og Benny Andersson.

”Det var, som om tiden havde stået stille, og at vi bare havde været væk på en lille ferie. Vi må være blevet ældre, men sangen er ny. Og det føles godt”, forklarede de dengang i en fælles pressemeddelelse.

Den såkaldte ferie siden sidste Abba-indspilning i 1982 havde godt nok været vældig lang, men med lidt god vilje kan man godt betragte det som en ferie. Gruppen gik nemlig aldrig officielt i opløsning, og nok fremstod det som Abbas endeligt i begyndelsen af 1980’erne, men der kom aldrig en besked om et egentlig brud. I stedet brugte Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad tid på at udvikle deres solokarrierer, mens Björn Ulvaeus og Benny Andersson i fællesskab kastede sig ud i arbejdet med at skrive musicals. Kvartetten var samlet for en kort stund, da de i programmet ”Her er dit liv” på svensk tv i 1986 optrådte med harmonika og guitar til ære for deres mangeårige manager Stig Anderson med en vise, han havde skrevet i sine unge dage. Men fansenes håb om ny musik forekom ganske urealistisk, indtil de i 2018 meddelte, at de var på vej med de to sange ”I Still Have Faith In You” og ”Don’t Shut Me Down”. Senere fik offentligheden at vide, at der var hele fem nye sange på vej, og verden venter også på et live-show med hologram-versioner af de fire medlemmer, men det er blevet forsinket af blandt andet pandemien. Dertil kommer, at det engelske medie The Sun viderebringer en oplysning om, at Abba Voyage-projektet også rummer en slags dokumentarfilm, der følger deres tilbagevenden til studiet – men hvor meget vi får i hvilken rækkefølge, bliver vi formentlig klogere på i løbet af torsdagen.

Hej Tor
Jeg er meget interesseret i musik fra 1980’erne og fandt det her forum med diverse danske hitlister: https://www.ukmix.org/forum/chart-discussion/chart-analysis/121831-danish-chart-archive-singles-1979-__-b-t-ifpi-dk. Det er også lykkedes mig at finde lister fra DR TV programmet Eldorado gennem DRs Bonanza, men jeg kan ikke finde listerne fra DR P4s Det Elektriske Barometer fra da det startede i 1986 og indtil 1990. Jeg husker at høre det i 1987 med musik fra bl.a. Lars H.U.G, The Smiths, og U2. Jeg faldt over din Musikbrevkasse og tænkte at du måske har en ide om hvor jeg skal lede?
God weekend og venlig hilsen
Jesper

Hej Jesper
Jeg er ret sikker på, at de gamle hitlister fra Det Elektriske Barometer ikke er tilgængelige nogen steder på nettet – desværre. Mit bedste bud lige på det område er at kontakte DR direkte. Måske kan du ske at være heldig… Helt generelt kan det være svært at finde brugbare oplysninger om gamle danske hitlister, men der er en samling, du bør kende. En kulturforsker drev for nogle år siden hjemmesiden danskehitlister.dk, som var en slags database med gamle lister, bl.a. Dansktoppen, Tjeklisten og LP Top 20. På grund af tekniske problemer er siden desværre lukket i sin almindelige form, men der findes en smutvej til oplysningerne. Internetarkivtjenesten Wayback Machine rummer en spejling af siden og de opdateringer, der blev lavet på den over tid. Vælg en dato og klik på klokkeslæt, så får du adgang til en kopi af siden, som den så ud på det pågældende tidspunkt. Den er lidt langsom at arbejde med, men ikke desto mindre er den en lille guldgrube for hitliste-aficionadoer som os.
Med venlig hilsen
Tor Bagger