Musikbrevkassen.dk

Hej Tor
Jeg var i Aalborghallen til Milling og Molbechs show/foredrag/koncert om Abba og har siden da nynnet bla. Thank you for the music. Der findes også en dansk udgave af den, hvis jeg ikke husker galt. Hvem lavede den?
K.T.

Hej K.T.
Der er muligvis flere, der har forsøgt sig med fordanskninger af ”Thank You For the Music”, men den version, jeg kender, hedder ”Tak for al musikken” og er indspillet af både Johnny Reimar og Birthe Kjær.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

En af de tilbagevendende julesange de seneste mange år har på sin vis en historie, der strækker sig helt tilbage til 1845. Cliff Richard-hittet ”Mistletoe and Wine” fra 1988 er nemlig beslægtet med H.C. Andersens eventyr ”Den lille pige med svovlstikkerne”, som i år er 180 år gammelt.

I 1970’erne blev den engelske musical ”Scraps” skrevet over det gamle eventyr. En af sangene var en traditionel julesang, der skulle synges af et sangkor, og selvom det var på tale blot at lade dem synge en klassisk, engelsk julesang, endte sangskriverne med at skrive en ny sang, ”Mistletoe and Wine”, der skulle lyde som en klassisk julesang. I 1986 viste BBC en tv-udgave af musicalen, og produceren fik idéen om, at netop sangen med sangkoret kunne være interessant for Cliff Richard. Idéen blev godt modtaget, men Cliff Richard lavede nogle justeringer i teksten for at styrke den religiøse del af julebudskabet – og fik et stort hit med ”Mistletoe and Wine” i 1988.

Historien om Cliff Richards succes med ”Mistletoe and Wine” har dog den krølle, at sangskriverne ikke var vilde med planen. I musicalen var sangen nemlig ment som en slags karikatur af en julesang, hvor de pæne medlemmer af sangkoret klichefyldt synger om julens glæder og gavmildhed, samtidig med at de ikke bekymrer sig om den forfrosne og sultende pige med svovlstikkerne. Sangskriveren Leslie Stewart fortalte for nogle år siden til BBC, at han ikke brød sig om Cliff Richards planer og hans ændringer i teksten:

”Jeg hadede det. Jeg syntes, teksten var fornærmende. Jeg er ikke selv udøvende kristen. Jeg vidste ikke noget om det, før jeg hørte demoen, og så hørte jeg om det vers, han ville lave. Men retfærdigvis skal det siges, at han gjorde sangen til sin egen”. I lang tid undgik han Cliff Richards version, men da han nogle år senere hørte den i radioen, overgav han sig og tænkte ”Det er okay”.

Og det var han ikke den eneste, der syntes. Cliff Richards version af ”Mistletoe and Wine” endte med at ligge nr. 1 på den britiske singlehitliste i juledagene, blev den bedst sælgende single i England i 1988 og betragtes i dag som en af popmusikkens juleklassikere.

Hele Danmark kendte Raquel Rastenni for hendes iørefaldende sange, men der var grænser for, hvor meget offentligheden kendte til hende som person. Sangerinden bag slagere som ”Her i vores hus er glæde”, ”Hele ugen alene” og ”Vovsen i vinduet” værnede om sit privatliv, men en ny bog forsøger at samle historien om hende. Det sker med hjælp fra folk som Jørn Hjorting, Henrik Krogsgaard og Dorthe Kollo, der kendte Rastenni, og gennem de interview og lignende, der trods alt findes fra hendes lange karriere.

I bogen ”Raquel Rastenni – en kvinde med solskin i hjertet” kan man også læse et af de sjældne tilfælde, hvor Rastenni selv forholdt sig til indholdet af en af de sange, der gjorde hende så afholdt. ”Heksedansen” fra 1960 – også kendt som ”Her kommer mutter med kost og spand” – havde i et menighedsblad fået nogle ord med på vejen fra en præst, som skrev, at der fra sangskriverens side nok ikke var nogen dybere mening med ”denne lille døgnflue”. Han tilføjede, at ”den nu godt kan give stof til eftertanke. Den kan minde os om, at vi skal passe på ikke at blive så fortravlede, at ’livet det går som en hexedans’ og den fare truer jo i vor tid adskilligt flere end husmødrene.”

Raquel Rastenni følte sig kaldet til at kommentere, at fordi ”tiden er så kort”, som der synges i ”Heksedansen”, så er det vigtigt, at man bruger den rigtigt: ”Jeg ved ikke, hvad forfatteren har tænkt på med bemærkningen om at komme for sent til livets ende, men jeg ved, at der kan komme til at stå ’for sent’ over et menneskeliv … Når en præst skriver det i sit menighedsblad, viser det jo, at selv enkle linjer kan fortælle noget væsentligt – måske mere end så meget poesi, der er så snørklet, at det aldrig når frem til læserne”.

”Heksedansen” var oprindeligt norsk, men fik en dansk oversættelse af ”Peter Mynte”, som i virkeligheden var et pseudonym for den meget produktive tekstforfatter Thøger Olesen. Det er journalist og forfatter Torben Kitaj, der har skrevet den første biografi om Raquel Rastenni, som udkom i torsdags.

Hej Tor
Jeg er faldet i et Lars Muhl-hul og lytter en del til en opsamling han engang lavede. Der er en sang, The Answer, som jeg er sikker på, jeg kender i forvejen på dansk, men jeg kan ikke placere den, og jeg er ved at blive skør af det! Hjælp!
Kh. Johanne

Hej Johanne
Det er der heldigvis råd for: Det er Lis Sørensens ”Morgensol” med tekst af Jens Folmer Jepsen, som blandt andet er kendt fra blandt andet På Slaget 12. Lis Sørensen havde tidligere lavet en dansk version af Lars Muhls ”One More Minute” som fik titlen ”Indtil dig igen” – men det var en lidt anderledes sag med ”Morgensol”. Den udsendte hun nemlig i 1989, mens Muhls egen engelsksprogede sang ”The Answer” først udkom i 1997.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Der kører tit en radioreklame for Bet 365 med noget musik i baggrunden. Jeg har en idé om, at det er en gammel sang jeg kender, men der er aldrig nok af den til at jeg kan få greb om hvad for en (eller at jeg kan fange den med Shazam-appen).
Dbh. Paul

Hej Paul
Jeg har selv bemærket deres brug af musik (og undret mig en smule over det). Det er Bonnie Tylers ”Holding Out For a Hero”, som var et hit i 1984 og var med på soundtracket til filmen ”Footloose”. Den er skrevet af Jim Steinman og er delvist baseret på hans eget nummer ”Stark Raving Love”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Siden slutningen af 90’erne og starten af 00’erne har rapperen Clemens på forskellig vis været involveret i hiphop-hits, pop-plader, musicalforestillinger og meget andet. Men på trods af hans kunstneriske bredde var der alligevel nok ikke mange, der havde forudset det album, han udsendte for et par uger siden. Pladen hedder ”Til mine døde homies” og består først og fremmest af det, man kan kalde bodega-pop eller danske julebox-klassikere. Den ellers ofte hårdtslående rapper har nemlig valgt at genindspille numre som ”Ensom dame 40”, ”Sidder på et værtshus” og ”Jeg vil bo på Vesterbro”. Lyden er nutidig med elementer fra hiphop og elektronisk musik, men sangene og teksterne er, som man kender dem.

Sangvalget er formentlig faldet nogle af Clemens’ trofaste hiphop-fans for brystet – og på samme måde var der stor uenighed under den oprindelige tilblivelse af en af sangene: Shu-bi-duas ”Vuffeli-vov”. Sangen om ikke blot hunde, men også ”kvinder og kager og jordbær for sjov” udsprang af, at Shu-bi-duas guitarist og gennemgående komponist Michael Hardinger havde fået hund, og i en Storm P.-tegning havde han set et restaurantskilt med teksten ”Jordbær for sjov”. Hardinger præsenterede melodien og de første idéer til en tekst for de andre i bandet under arbejdet med pladen ”Shu-bi-dua 3”, men som man kan læse i bogen ”Den røde tråd” blev hundesangen forkastet. ”Jeg brækker mig på gulvet”, skulle trommeslager Bosse Hall Christensen have sagt på det tidspunkt.

På ”Shu-bi-dua 4” havde de dog brug for en ekstra sang mere, så Hardinger bragte idéen op igen. Bosse Hall fik lov til at give teksten lidt mere kant ved at tilføje verset med ”Når vi så har niflet, så skal vi ha’ en lille én, for vi ved, at øl er meget sundt for sjælen”.

”Og efter jeg fik Bella, øl og værtshus ind i teksten, gled den bedre ned, men helt stolt var jeg ikke. Ingen var på det tidspunkt klar over, at vi med Vuffeli-vov stod med et af danmarkshistoriens største hits overhovedet”, fortæller Bosse Hall Christensen i ”Den røde tråd – 50 år med Shu-bi-dua”. De havde næppe heller forestillet sig, at deres hundehymne 48 år senere skulle genindspilles af en rap-veteran.

Hej Tor
Jeg kan huske en Dansk version af titelmelodien fra Grease-filmen, som handler om en gris, en svinebonde eller noget i den stil. Altså hvor Grease bliver til Gris. Det er mange år siden jeg har hørt den og mange år siden jeg overhovedet har tænkt på den. Men efter jeg kom i tanke om den i sidste uge har jeg tænkt på at det kunne være sjovt at finde den. Er det noget du kender til?
Klaus

Hej Klaus
Det var de vittige hoveder i Østjydsk Musikforsyning, der fordanskede Grease-temaet i 1979, og titlen på sangen var rigtigt nok bare ”Gris”. Den handler om svinekødets lyksaligheder: ”Det er den danske nationalret, vi bliver aldrig træt af svineri, flæskesteg kan vi li’”. Nummeret stammer fra deres LP med den svinagtige titel ”En på trynen”, som blandt andet også indeholdt ”YMCA” med den naturlige danske oversættelse ”K.F.U.M/K.”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I dag er sangen ”Everybody Wants to Rule the World” nok mere berømt end gruppen bag sangen, men i midten af 1980’erne var bandet Tears for Fears et af de helt store navne i musikverdenen. For de fleste er bandnavnet med årene nok blevet en lyd frem for et meningsfuldt navn, men der ligger overraskende meget mening gemt i netop navnet Tears for Fears.

Den amerikanske psykolog og psykoterapeut Arthur Janov forestillede sig i 1960’erne næppe, at hans terapeutiske arbejde og hans faglige begreber ville komme til at sætte spor i rock- og popmusik flere årtier frem, men det blev ikke desto mindre tilfældet. Arthur Janov var manden bag den såkaldte primalterapi, altså tanken om, at mennesker kan frigøres fra deres fødselstraume gennem terapi. Han sendte en udgave af sin bog ”Primalskriget” til John Lennon, som sammen med Yoko Ono endte med at gå i primalterapi på Arthur Janovs institut, og det smittede også af på deres musik. Flere af Lennons sange i begyndelsen af 1970’erne var farvet af oplevelserne fra primalterapien, blandt andet ”Mother”, der slutter med skrig. Nogle år senere var der andre britiske musikere, der lånte fra Arthur Janovs virke. Roland Orzabal og Curt Smith havde læst i en af Janovs bøger, hvordan man kan udskifte frygt med tårer, og begrebet ”tears for fears” klingede så godt, at de opkaldte deres band efter det. Bandet Tears for Fears debuterede i 1983, men deres helt store gennembrud kom i 1985 med albummet ”Songs From the Big Chair”, der indeholdt hits som ”Shout” og ”Everybody Wants To Rule the World”.

40-års-jubilæet for deres vigtigste udgivelse markeres, når Tears for Fears på fredag udsender en særudgave af ”Songs From the Big Chair” med sjældne indspilninger, demoversioner og alternative versioner af sangene fra 1985.