Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: De Gyldne Løver maler byen rød

Hej Tor
Jeg har et spørgsmål omkring De gyldne Løver og nummeret “Lad os male byen rød”! Jeg mindes, at have hørt dette nummer i en studieudgave, hvor det afsluttes med en sand, spansk/mexicansk trompet del! Findes det på plade-cd eller har det været en udgave, som er spillet i en radioudsendelse? Jeg kender godt udgaven “live” som er på flere albums, men det er ikke den udgave, jeg er ude efter! Håber du kan give mig et fyldestgørende svar på dette spørgsmål!
Vh Carsten Nielsen, Sæby

Hej Carsten
For at være sikker på, at der er styr på detaljerne, har jeg været i kontakt med en af medstifterne af De Gyldne Løver, guitarist og sanger Carsten Holst. Han henviser til den version af ”La’ os male byen rød”, som var på side 2 af studiealbummet ”En mærkelig blanding” fra pladeselskabet STUK i september 1977. Her var det ”løverne” Karl Albert Jørgensen, Jens Memphis Nielsen og Jens Bjørn-Hansen, der spillede den omtalte afslutning på deres blæseinstrumenter.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

20 år: Jeg skal hjem og pudse mit klaver…

Den er allerede begyndt at pible frem, og i de kommende uger bliver julemusikken allestedsnærværende i radioen, i butikkerne og på alverdens playlister. For 20 år siden afrundede spasmagerne fra tv-programmerne ”Drengene fra Angora” deres uhyre populære serie med musikvideoen til deres sang ”Jul i Angora”, hvor deres mange fiktive figurer hver især sang en linje eller to, og netop 20-års-jubilæet forholdt en af bagmændene sig til i et interview for mange år siden.

Esben Pretzmann fra Drengene fra Angora talte i 2008 med bladet Koda/DK om tilblivelsen af og fremtidsudsigterne for ”Jul i Angora”: ”Tiden vil vise, om den er lige så slidstærk som MC Einars ”Jul det’ cool” eller Gasolin’s ”Endelig jul igen”. Måske giver teksten ikke så meget mening om 20 år, hvis ingen kan huske programmerne. En sætning som ’Vi skal ha’ mad med lort og porrer’ er nok sjovest, hvis man har set kokken Solo Jan lave sin gourmet-sovs. Til gengæld rapper MC Einar om Dalle-Valle og andre 80’er-fænomener, men den sang må jo siges at være blevet en evergreen”, pointerede Esben Pretzmann.

Melodien bestod af et omkvæd fra Rune Tolsgaards skrivebordsskuffe og et supplerende vers fra Simon Kvamm, mens Angora-drengene fik hjælp udefra til den særlige julerocklyd: ”Vores producer Thomas Troelsen fandt på at give den et Slade-touch i stil med ”Merry Christmas Everybody” med shuffle-spade og klokker. Men sangen er i sin rene form egentlig bare en god popsang med den indbyggede melankoli eller nostalgi, som ethvert godt julehit indeholder”, har Esben Pretzmann fortalt om 20-års-jubilaren ”Jul i Angora”.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Ib Grønbechs sure kone ved Brugsen

Hej Tor
Vi har for nylig været på Vendsyssel Teater og se ”Her går det godt”. Fantastisk forestilling med dejlige sange af Ib Grønbech. De sang sangen om en mand der holdt ved Brugsen i Sønder Harritslev. Konen til manden kommer og skælder ud, konen har været til banko med nabokonen. Konen har vundet 1 1/4 gris og 2 købmandsposer m.m. Hvem er damen der skælder ud?
Mvh. Lis Thomsen, Lønstrup

Hej Lis
Den forestilling ville jeg gerne have set, men af og til går man jo glip af noget. Når du spørger, hvem konen, der skælder ud, er, formoder jeg, at du tænker på Ib Grønbechs oprindelige indspilning og ikke forestillingen ”Men her går det godt”. Nummeret ”Sdr. Harritslev” stammer fra albummet ”Gunnars rekordbog” fra 1986, og jeg har kunnet læse mig til, at den vrisne frue med bankopræmierne spilles af Stinne Krog. At finde ud af hvem denne Stinne Krog var, krævede dog assistance fra Ib Grønbech, som har forklaret mig, at han mødte Krog i sine unge dage som musiker i Tornby-Revyen, hvor han lagde mærke til hendes særlige talemåde: ”Hun talte altid vendelbomål, og rullede ofte på R’erne og havde af og til en gennemtrængende stemme, som jeg ikke kunne stå for”. Da han i 1987 skulle indspille sin anden LP, fik Stinne Krog rollen som den vrede kone foran Brugsen. Gennem årene mødte Ib Grønbech ofte Stinne og hendes mand Ejnar: ”Jeg lagde mærke til, at parret var ualmindelig glade for hinanden. De talte altid så pænt til hinanden og jeg fandt altid en indre ro, når jeg var på besøg i deres hjem”. Ib Grønbech fortæller, at han også kom forbi og gav et par numre ved Stinne Krogs 100-års-fødselsdag i 2015, ikke længe før hun gik bort.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Gertrud Sand på de skrå brædder

Man må formode, at der bliver et genhør med De Nattergales halvengelske juleklassikere, når ”The Julekalender” i denne uge tager skridtet fra tv-skærmen til teaterscenen. Torsdag har Herning Ny Teater nemlig danmarkspremiere på en teaterudgave af ”The Julekalender”, som kunne opleves på TV 2 for første gang i 1991. Denne gang er det dog ikke Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk fra trioen De Nattergale, der indtager dobbeltrollerne som nisserne Fritz, Günther og Hansi og som kartoffelavlerparret Oluf og Gertrud Sand og deres mystiske logerende Benny. Det gør i stedet Christian Damsgaard, Jesper Lohmann og Gordon Kennedy, og det er den erfarne Lars Knutzon, der instruerer det specielle julekalenderdrama. Hvis det for alvor skal blive jul på Herning Ny Teater, må man formode, at publikum også får lov til at opleve sange som ”The Støvle Dance”, ”It’s Hard To Be a Nissemand” og ”Thousands of Vendings”,

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Stepdans på trapper

Hej Tor
Lad os se, om det her er uden for din dit felt, men jeg prøver alligevel. Jeg har engang set et klip (Youtube, Facebook?), måske fra 1950érne med to stepdansere, der danser foran et publikum og et stort orkester. Blandt andet ned af nogle trapper. De er vildt dygtige. Jeg tror, det var fra en gammel film. Kender du det?
Mvh. Lenette

Hej Lenette
Ja, det kender jeg faktisk godt! Det krævede et par søgninger, men jeg kunne huske, at det var den berømte orkesterleder Cab Calloway, der stod for musikken i klippet, så det lykkedes mig at finde frem til det. Det stammer fra filmen ”Stormy Weather” fra 1943, og det er The Nicholas Brothers, der står for den imponerende – og radbrækkende – step-opvisning. Musikken er ”Jumpin’ Jive”, som Cab Calloway oprindeligt indspillede i 1939. Du kan se filmscenen på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Dizzy Mizz Jubilæums-Lizzy

For 1990’ernes teenagere vil det måske komme som en ubehagelig påmindelse om tidens gang, men i år er det 30 år siden, rockgruppen Dizzy Mizz Lizzy udsendte deres voldsomt populære debutalbum. Jubilæet bliver markeret med to store koncerter senere på ugen, hvor bandet for første gang i mange år vil spille samtlige numre fra albummet så som ”Love Is a Loser’s Game”, ”Silverflame”, ”Glory”, ”Love Me a Little” og gennembrudshittet ”Waterline”. Som en del af optakten til jubilæumskoncerterne har forsanger og sangskriver Tim Christensen i de seneste uger fortalt små anekdoter om hvert nummer på Dizzy Mizz Lizzys Facebook-side, og her afslører han, at ”Waterline” tog sin begyndelse på hans 18-årsfødselsdag, hvor han fik en check af sine forældre, som kunne bruges på enten et kørekort eller et nyt guitaranlæg:

”Og de nåede dårligt nok at færdiggøre den sætning, før jeg sad i S-toget ind til Aage Jensen, den store musikforretning i København”, beretter Tim Christensen.

Han brugte fødselsdagspengene på Marshall-forstærker og -højttalerudstyr, som blev fragtet hjem samme dag, og i løbet af den første halve time, efter han havde fået sat udstyret op, skrev han det nu så velkendte guitarriff til ”Waterline”. Efter at have ringet til trommeslager Søren Friis for at præsentere sin nye kreation over telefonen, samledes de tre unge rockstjerneaspiranter:

”Samme aften var vi så ude i vores øvelokale ude i Hvidovre, og der spillede vi så det her nye riff sammen og kunne godt mærke, at nu var vi på vej et eller andet sted hen, som var noget særligt”.

Den 4. marts 1994 udkom debutalbummet med den simple titel ”Dizzy Mizz Lizzy”, som solgte mere end en kvart million eksemplarer, og som stadig står som en af de store danske rockudgivelser. Jubilæet bliver markeret jubilæumskoncerter på fredag i Royal Arena i København og lørdag i Jyske Bank Boxen i Herning.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Hella Good på dansk

Hej Tor
Der blev på et tidspunkt lavet en dansk “undersættelse” af No Doubts “Feeling hella good”. Nummeret havde nogle ikke politisk korrekte linier som jeg husker det, men hvem lavede nummeret?
Mvh. Carsten

Hej Carsten
Dansk musikhistorie er fuld af humoristiske og satiriske oversættelser og undersættelser af udenlandske hit, og jeg er sikker på, at jeg ville kunne huske det, hvis jeg havde hørt en dansk version af ”Hella Good”, som No Doubt udgav i 2001. Men der er desværre ingen klokke, der ringer, og diverse søgninger og forespørgsler har heller ikke båret brugt. Jeg sender derfor bolden videre til den kollektive hukommelse blandt Musikbrevkassens læsere og håber, at der er nogen, der kan hjælpe dig (og mig) på vej i denne sammenhæng.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder Uncategorised

Anemoner i november

Med sangtitlen ”Jeg plukker anemoner i november” kunne man tro, at teksten er skrevet i en tid med klimaforandringer og rod i årstiderne, men en af de mest elskede danske novembersange er fra 1944 og kan derfor fejre 80 års-jubilæum i år. Det betyder også, at den er skrevet i en tid med verdenskrig og tysk besættelse, men trods omverdenens uro er det forelskelsens lethed, der præger teksten. På mange måder er ”Jeg plukker anemoner i november” det modsatte af en novembersang, fordi den forelskede fortæller selv fremprovokerer følelsen af forår med ”anemoner i november og kviste af den lysegrønne lind, jeg hører gøgen kukke i december og glade lærker synger våren ind”.

”Jeg plukker anemoner i november” stammer fra radiokabareten ”Te med Olivia” fra 1944 og har tekst af Susanne Palsbo, der var en af sin generations store talenter inden for journalistik og klummer. Hun arbejdede for det konservative kvindeblad Vore Damer, ugebladet Ude & Hjemme og dagbladet Nationaltidende, før hun i 1943 kom til Berlingske Tidende. Udvalgte avistekster blev over flere omgange udgiver i bogserien ”Susanne skriver”, og hun udgav i 1943 også ”Opfindsomhed i en Krisetid” med gode råd og opskrifter til rationeringerne under Besættelsen. Ved siden af avisskriverier og bøger skrev hun også sangtekster, og ”Jeg plukker anemoner i november” er ikke den eneste, der er blevet stående til eftertiden. Hun kreerede blandt andet også teksten til ”Jeg så julemanden kysse mor”, Johnny Reimars store hit ”Lille fregnede Louise”, og den danske version af ”Raindrops Keeps Falling On My Head”, ”Regndråber drypper i mit hår”. Den nu 80 år gamle sang ”Jeg plukker anemoner i november” er gennem årene indspillet af blandt andre Kjeld Ingrisch, Poul Bundgaard, Birthe Kjær og Swing Sisters.