Musikbrevkassen.dk

Hej Tor
Jeg har et par gange hørt et nummer i radioen uden at fange navnet på sangerinden/sangen. Jeg tror den er ny, og hun synger om at føle sig som en alien, der ikke føler hun hører til her. Omkvædet er ”Kom og hent mig”, men det får jeg ikke nogen (brugbare) søgeresultater på.
Mvh. Klara

Hej Klara
Hvis du indsætter det lille ord “nu” i din søgning, dukker der formentlig noget op. Omkvædet er nemlig ”Kom, kom, kom, kom nu og hent mig” i din nye single ”En anden planet” med Ida Laurberg. Hun har tidligere har hittet med blandt andet ”Terrier”, ”Håber din kæreste dør” og ”Jeg ka’ rigtig godt li’ dig”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I slutningen af marts kunne Pet Shop Boys markere et stort jubilæum, men selve fejringen foregår i april. Den 24. marts var det præcis 40 år siden, den britiske popduos debutalbum udkom og cementerede den succes, som de første singler allerede havde givet dem. Albummet hed ”Please”, og de to musikere har flere steder fortalt, at titlen blev valgt, fordi de syntes, det var sjovt, at deres fans kunne stå i pladebutikkerne og sige ”Må jeg bede om det nye album med Pet Shop Boys, please”.

Selve bandnavnet var heller ikke kommet ud af det blå. Neil Tennant og Chris Lowe havde mødt hinanden i en elektronikforretning, hvor de opdagede, at de begge var interesseret i den nye bølge af elektronisk musik. I begyndelsen af deres musikalske virke kaldte de sig West End, opkaldt efter London-bydelen af samme navn, men de skiftede navn, før de udgav deres første single – som til gengæld hed ”West End Girls”. I deres omgangskreds var et par fyre, som arbejdede i en dyrehandel, og som derfor altid blev omtalt som ”the pet shop boys”, dvs. dyrehandeldrengene. Tennant og Lowe syntes, at dette kælenavn var så tilpas mærkværdigt og genkendeligt, at de overtog det som navnet på deres nye duo.

I marts 1986 udkom debutalbummet ”Please” med hits som ”West End Girls”, ”Suburbia” og “Opportunities (Let’s Make Lots of Money)”, og det blev i sidste uge markeret med en stribe intimkoncerter. Mange musikere i samme situation ville nok være fristet af at holde en fest med de største hits for fansene, men Pet Shop Boys gik i den modsatte retning: De fem koncerter på London’s Electric Ballroom bestod udelukkende af albumnumre, som ikke har været udgivet som singler samt B-sider fra singlepladerne gennem hele karrieren. Derudover har de nu også udgivet bogen ”Volume”, som samler hele deres visuelle output i kronologisk rækkefølge. Bogen rummer 592 sider med billeder af albumcovers, scenedesign, kostumer, optrædener, merchandise, musikvideoscener og meget andet.

En af de store personligheder i dansk musik gik bort i weekenden. Johnny Reimar var ikke kun en kendt sanger, men også en stor entertainer, en fremsynet forretningsmand og en driftig iværksætter, der fik sit første job som professionel musiker allerede som 15-årig i 1958. Dengang optrådte han under sit borgerlige navn Reimar Kristensen, og i starten af 1960’erne slog han igennem med gruppen The Cliffters. Under navnet Johnny Reimar indledte han en lang karriere som solokunstner, og det store gennembrud kom i 1965 med sangen om ”Lille fregnede Louise” – og om den sjællandske by Karise. Herhjemme kender vi sangen på dansk med Johnny Reimar, men nummeret var oprindeligt svensk, og en tysk version med Reimar skabte desuden en del ballade.

Musikforskeren Henrik Smith-Sivertsen har i en artikel beskrevet sangens vej over landegrænserne med den svenske gruppe Sven-Ingvars som første drivkraft. Gruppen havde i starten af 1960’erne fået succes med at give traditionel svensk musik en ung lyd, hvilket flere år senere blev kopieret herhjemme af blandt andre Keld & The Donkeys, da de genindspillede en pigtrådsversion af den gamle schlager ”Ved landsbyens gadekær”. Sven-Ingvars fik i Sverige et hit med ”Fröken Fräken” (Frøken Fregne), mens Johnny Reimar var ansat som ungdomskonsulent på pladeselskabet Nordisk Polyphon, som var en del af Philips-koncernen. Her skulle han blandt andet gennemlytte plader fra koncernens pladeselskaber i andre lande for at vurdere, hvad der skulle udsendes i Danmark, og her fik han adgang til Sven-Ingvars’ repertoire og kunne se potentialet i ”Fröken Fräken”. I stedet for at udsende den på svensk i Danmark eller give opgaven til en anden dansk kunstner greb han selv muligheden og indspillede det svenske hit under titlen ”Lille fregnede Louise”, og på en efterfølgende LP dukkede der også andre danske udgaver af Sven-Ingvars’ hits op.

Hans arbejde med at udbrede ”Fröken Fräken” stoppede dog ikke her, for han lavede også en tysk version, ”Rote Lippen hat Louise”. Ifølge populærmusikforskeren Henrik Smith-Sivertsen havde Sven-Ingvars selv en drøm om at indtage det tyske marked, og de blev derfor så vrede over at se en dansk Philips-medarbejder overhale dem indenom, at de forlod Philips til fordel for et andet pladeselskab. Dermed var Johnny Reimar heller ikke længere den første i køen til at kunne fordanske gruppens svenske hits, men han skabte sig en lang karriere med pigtråd, partyhits, smølfesange, dansktop og tyrolerfest.

Johnny Reimar døde lørdag, 82 år gammel. Ifølge datteren Lotte Reimars besked på Facebook sov han efter kort tids sygdom stille ind, omgivet af sine børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn og hustruen Annie, som han var gift med i knapt 60 år.

Skuespilleren Trine Dyrholm har før vist, at hun er en glimrende sangerinde. Det var sådan, familien Danmark oprindeligt lærte hende at kende, da hun som blot 14-årig deltog i Melodi Grand Prix med ”Danse i måneskin” i 1987. Og i Anders og Peter Lund Madsens teatershow ”Mr. Nice Guy” sang hun i 2004 blandt andet sangene ”Avenuen” og ”Stille i verden” med musik af Kim Larsen, som efterfølgende blev meget populære. I en islandsk tv-serie, som får dansk premiere i denne uge, kombinerer Trine Dyrholm sine evner som skuespiller med sin glæde ved musik. I komediedramaserien ”Den danske kvinde” spiller Dyrholm en tidligere agent fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som flytter til Island for at trække sig tilbage og leve et mere roligt liv, men som ikke helt kan slippe sin fortid og sine gamle arbejdsmetoder i mødet med de nye naboer i Reykjavik.

Et vigtigt element i serien er musikken, og der er blevet udgivet et helt soundtrack, hvor Trine Dyrholm synger islandske og skandinaviske sange i arrangementer, som er blevet til i samarbejde med islandske musikere. Det gælder blandt andet en dansk version af den svenske Eurovision-vinder ”Euphoria” og fortolkninger af danske pophits som ”Buster”, ”Smuk som et stjerneskud” og ”Vilde kaniner”. Trine Dyrholm har for nylig i et interview med Ekstra Bladet fortalt om arbejdet med serien og musikken: ”Sangene har egentlig på den måde ikke noget med serien at gøre. Hun er bare en, der godt kan lide at gå op på bjerget for at synge og danse, og så synger hun ligesom nogle skandinaviske sange, som hun gør til sine”, siger Trine Dyrholm.

På soundtracket til serien, som i Island går under navnet ”Danska konan”, findes også Dyrholms islandsk-inspirerede fortolkninger af flere Anne Linnet-sange, blandt andet ”Glor på vinduer” og ”Nattog”. Anne Linnet fortalt engang i et Ud & Se-interview, at netop disse to sange trak på inspiration på tværs af de nordiske lande, men på en lidt anden måde end Trine Dyrholms nye musikprojekt: ”Jeg skrev både ’Nattog’ og ’Glor på vinduer’ på Kronprinsessegade, lige ved Kongens Have. I nummer 2, og sjovt nok inde bag det skæveste vindue i København. Der havde jeg lejet mig ind, når jeg var i byen, og Holger passede børnene i Åbyhøj. Begge sange var inspireret af en meget, meget smuk svensk danserinde, som jeg så en smule til på det tidspunkt”.

De danske seere har måttet vente længe på at opleve ”Den danske kvinde”, som havde verdenspremiere på en seriefestival i marts sidste år, men på fredag er serien tilgængelig på DR TV, og på søndag vises første afsnit på DR1.

Han er en af musikverdenen mest erfarne folk, og i denne tid er den 84-årige Paul Anka atter aktuel – både med et nyt album og en dokumentarfilm. Det er ikke mange nulevende stjerner, der kan bryste sig af at have haft et gennembrudshit så langt tilbage som i 1957, men dengang udgav den 15-årige Paul Anka sangen ”Diana”, som han selv havde skrevet. Senere fulgte hits som ”Put Your Head On My Shoulder”, “Puppy Love” og “(You’re) Having My Baby”, og han har skrevet sange til blandt andre Michael Jackson, Tom Jones og Frank Sinatra. Samarbejdet med Sinatra fortalte Anka om, da han for nylig besøgte det amerikanske talkshow ”Jimmy Kimmel Live”. Selvom der var en aldersforskel på ca. 25 år mellem dem, kom de to sangere så godt ud af det med hinanden, at Sinatra flere gange foreslog Anka at skrive en sang til ham. Anka fortalte, at de blandt andet lavede sjov med, at man kunne omskrive Paul Ankas lidt naive sang ”Puppy Love” om teenageforelskelse i en mere voksen og resigneret tone som ”Love Is a Bitch”.

På et tidspunkt var Sinatra i Miami for at indspille en film, og han inviterede Anka til middag på hotellet, hvor han delte en hemmelighed: ”Jeg forlader show business. Jeg trækker mig tilbage. Jeg er træt”, citerede Paul Anka i talkshowet sin gamle ven for at sige. Sinatra havde tænkt sig at udgive ét album mere og derefter gå på pension.

Paul Anka tog hjem og hev den franske sang ”Comme d’habitude” op af skuffen. Anka havde hørt sangen i radioen i Frankrig og havde købt rettighederne til at oversætte og udgive den – uden på det tidspunkt at have en plan for, hvad han ville gøre med den. Den aften satte Anka sig ned og skrev en sangtekst, som om ordene kom fra Sinatra selv: ”And now the end is near and so I face the final curtain”. Da han havde sat det sidste punktum i sangen, som han navngav ”My Way”, ringede han til Frank Sinatra og fortalte, at han havde noget, Sinatra formentlig ville være interesseret i at høre. Dagen efter mødtes de i Sinatras kunstnergarderobe, hvor Anka spillede ”My Way” for Sinatra, som – i Ankas udlægning her mange år senere – straks erklærede, at han gerne ville indspille denne planlagte svanesang. ”My Way” blev så stor en succes for Frank Sinatra, at han endte med at blive i branchen, og den forlængede hans aktive karriere med flere årtier. Den livskloge sang, som Paul Anka skrev teksten til som 25-årig, er nu indirekte med i titlen på en ny dokumentar på HBO, ”Paul Anka: His Way”. Samtidig har han udgivet albummet ”Inspirations of Life & Love”, hvor han fortolker både egne og andres sange, blandt andet ”It Was a Very Good Year”, ”That’s Life” og ”Love Never Felt So Good”.

En af landets mest kendte vendelboer fylder i dag 70 år – og holder snart 100-års-fest! Musikeren Allan Olsen kom til verden i Grønholt ved Frederikshavn, og egnen har i meget høj grad formet både ham og hans sange. Efter at have bevæget sig rundt i musikbranchen i flere år udgav han i 1989 sit debutalbum med sange som ”Op til Alaska”, ”Rimmerby Strand” og ”Mergelgraven”. Albummet hed ”Norlan”, en af sangene hed ”Norlan”, det samme hed hans band, og for et par siden samlede han et orkester med navnet Nyt Norlan.

Navnet Norlan kan læses som et navn for den nordlige del af landet, men et egentlig stednavn er det ikke. I et interview fra 1989 på TV 2 Nord, som i dag kan findes på Youtube, bliver den pladedebuterende Allan Olsen spurgt, hvad Norlan er for et sted: ”Norlan, det ligger mig bekendt ikke på noget landkort. Norlan, det er sådan et sted, der som regel ligger så langt væk fra Danmarks Radios underholdningsafdeling, som man kan forestille sig, langt væk fra de vigtige beslutninger. Gerne med ryggen til land. Et sted, der ligger med ryggen til land, et søfolkssted”, forklarer Olsen og fortsætter: ”Og det er et sted, hvor enhver kontorist går rundt med sådan en lille… under sin lillefinger har han en sådan et lille sømandskromosom. En trang til at rejse væk, men bliver mange gange alligevel”. Sangeren fortæller, at Norlan for ham er det sted, han er vokset op og den baggrund, han har valgt at lave en plade om, men at vi alle sammen har et Norlan.

I dag fylder sangeren fra Norlan 70 år, og i samme måned har hans søn, billedkunstneren

Marco Blix, 30-års-fødselsdag. Far og søn har derfor slået sig sammen om en 100-års-fejring, som finder sted i kulturhuset Fængslet i Horsens med titlen ”100 år inde – en fejring i musik og kunst”. Her lokker de to fødselarer med en kombination af udstilling, koncert og overraskelser lørdag den 28. marts. Senere på året drager Allan Olsen ud på turné i hele landet med sit nye band Det Sidste Slæng.

Hej Tor
Du kender nok country-sangen ”Okie from Muskogee”. Jeg ledte efter den danske version af den. Jeg fandt kun den med Jacob Haugaard, men jeg er sikker på, at der er en ældre “oversættelse” af den. Kender du den?
Mvh. Peder

Hej Peder
Den originale sang er fra 1969, hvor countrystjernen Merle Haggard udgav den. Jacob Haugaard fortalte om at være ”en skalling ude fra Malling” på sangen ”Malling” fra Århusrevyen i 1988. Men det er rigtigt nok, at der findes en dansk version, der er ældre. I 1975 udgav Tedy & Chano singlen ”Hva’ sku’ jeg så gå og være ked a’”, hvor Gustav Winckler havde skrevet en ny tekst til ”Okie from Muskogee”. Den blev nogle år senere genindspillet af Bjørn & Okay. Mon ikke det er en af disse, du tænker på?
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I de amerikanske præsidentvalgkampe er det meget almindeligt, at kandidaterne igen og igen bruger udvalgte sange ved valgmøder, i kampagnefilm osv. Og det er nærmest lige så almindeligt, at musikere klager over på den måde at blive sat i forbindelse med den ene eller anden kandidat. I weekenden dukkede der et dansk eksempel op. Det var i mindre skala end i USA og med en fredsommelig håndtering af klagen, men ikke desto mindre frabad en kunstner sig at blive blandet ind i en politisk kampagne. Søndag berettede tv2.dk, at Birthe Kjær havde kontaktet Socialdemokratiet, fordi flere S-kandidater havde brugt ”Vi maler byen rød” som underlægningsmusik på videoer på sociale medier. Til tv2.dk sagde Birthe Kjær: ”Jeg er forundret over, at de misbruger vores sang. Der burde jo sidde nogle mennesker på de poster, som kender reglerne. Ingen har spurgt”. Hun tilføjer: ”Ingen forbyder dem at bruge udtrykket ”at male byen rød”, men de kan ikke tage vores indspillede sang”.

”Vi maler byen rød”, som vandt Melodi Grand Prix i 1989, er ikke blot et af Birthe Kjærs allerstørste hits. Sangen har også en særlig plads i hendes hjerte på grund af den aften, hvor den fik en tredjeplads ved Eurovision-finalen. ”Det er et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv. Både på grund af den oplevelse, det er at repræsentere sit land, og på grund af den overraskelse, det var, også for os selv, at vi kom så højt op, og også på grund af den eufori, jeg aldrig havde oplevet magen til”, fortalte hun til Ugebladet Søndag i 2019. ”Der er noget særligt ved at tage ud og repræsentere sit eget land og så komme hjem med en flot placering i stedet for at vende hjem uden at have fået nogen stemmer overhovedet”.

Efter Birthe Kjær henvendte sig til Socialdemokratiet, slettede partiformand og statsminister Mette Frederiksen et opslag, hvor ”Vi maler byen rød” var blevet anvendt. Ifølge tv2.dk har partiet bedt alle kandidater om at gøre det samme.