Kategori: Musiknyheder

Der er masser af eksempler på bands, der har taget navn efter andre musikeres sange – men et af de store navne inden for den tunge rock opkaldte sig efter en af deres egne sange, og i denne uge giver de deres allersidste koncert.

Om nogle dage er sangeren Ozzy Osbourne fra Black Sabbath nemlig centrum for en stor en-dags-festival i hans engelske hjemby Birmingham, hvor han sætter punktum for en lang karriere. Osbourne har en Parkinsons-diagnose og er blevet opereret i nakken, hvilket betød, at han måtte aflyse en soloturné i 2023. Han har haft et ønske om at tage rigtigt afsked med sine fans, så derfor slutter det hele med et brag på lørdag under overskriften ”Back to the Beginning” (Tilbage til begyndelsen, red.). Her giver Ozzy Osbourne sin sidste koncert ved et arrangement, der også rummer metal-stjerner som Metallica, Slayer, Pantera, Alice In Chains og mange andre, som på forskellig vis står i musikalsk gæld til heavy metal-pionererne Black Sabbath.

Koncerten bliver samtidig allersidste chance for at opleve Black Sabbath, som i de spæde år omkring 1970 tog samme navn som en af deres egne sange. De havde i en periode optrådt under navnet Earth, men da de opdagede, at der fandtes et andet band med samme navn, måtte de finde på noget andet. En af deres sange bar navnet ”Black Sabbath” ligesom en gyserfilm med Frankenstein-skuespilleren Boris Karloff. I bogen “Black Sabbath: The Ozzy Osbourne Years” kan man læse, at de fire musikere Ozzy, Bill, Geezer og Tony havde en nærmest overnaturlig oplevelse med dette nummer: ”Geezer og Tony spillede nye riff for Ozzy og Bill, da de til alles store overraskelse begge slog de samme toner an i samme tempo – selvom ingen af dem havde hørt den anden spille dette stykke før! Overbevist om, at dette var et forvarsel, døbte Geezer sangen og gruppen Black Sabbath (efter filmen)”.

For halvandet år siden udkom en allersidste sang med The Beatles, som Paul McCartney og Ringo Starr færdiggjorde på baggrund af en John Lennon-demo og kasserede studieoptagelser med George Harrison. Nu er der igen en ny sang fra McCartney, Lennon og Starkey, men det er ikke de gamle Beatles-medlemmer, der udgiver den. Det er derimod tre sønner af de fire musiklegender som har fundet sammen på en ny indspilning. Ringo Starrs søn Zak Starkey har nemlig inviteret Paul McCartneys søn James McCartney og John Lennons søn Sean Ono Lennon med i en slags anden-generations-supergruppe, Mantra of the Cosmos, som på Instagram har løftet lidt af sløret for nummeret ”Rip Off”. Sangen ligger dog ikke i direkte forlængelse af den arv, de har med sig fra deres kendte Beatles-fædre.

Det er ikke første gang, der er musikalsk samarbejde mellem Beatles-sønnerne. Sidste år udgav James McCartney og Sean Ono Lennon sangen ”Primrose Hill” sammen. Og i 2012 fik James McCartney skabt en del opmærksomhed i et interview på BBC, hvor han legede med tanken om en yngre McCartney/Lennon/Harrison/Starkey-gruppe. Dengang forudså han, at Ringo Starrs søn Zak Starkey nok ikke ville have lyst til at medvirke. Udtalelserne i interviewet førte til så meget medieomtale, at han efterfølgende måtte gå på Facebook og forklare, at det bare var løse tanker om at kunne spille med venner af familien.

Den drøm udlever han nu, selvom det dog er uden nogen af George Harrisons sønner. Det ville ellers have kunnet give grundlag for at omdøbe Harrisons Beatles-klassiker ”Here Comes the Sun” til ”Here Come the Sons”.

I disse dage bliver der gjort klar til bål, taler og symbolske hekseafbrændinger, for på mandag bæres de gamle sankthans-traditioner videre. Det gælder naturligvis også sang omkring bålet, og her er den gamle ”Midsommervisen” eller den nyere ”Midsommersangen” også et fast element. Holger Drachmanns tekst fra 1885, der begynder med ”Vi elsker vort land”, indgik oprindeligt i eventyrspillet ”Der var engang”. Med årene blev den et nærmest ufravigeligt sangvalg ved sankthans-bålet, men P. E. Lange-Müllers melodi har altid voldt problemer på grund af komplicerede tonespring og taktændringer mellem 9/8-takt, 3/4-takt og 2/4-takt. I 1980 blev Shu-bi-dua derfor præsenteret for idéen om at skrive et alternativ til den gamle melodi, som var skrevet til en professionel tenor og et teaterkor. I bogen ”Den røde tråd – 50 år med Shu-bi-dua” fortæller journalisten Kirsten Jacobsen, at idéen opstod, fordi hun tænkte på alle dem, der ikke var til sankthansbål, men i stedet sad så fjernsyn: ”Jeg syntes, det var dem, der trængte til noget, som var lidt fantastisk. Og så opstod ideen om at lave en ny midsommervise. Jeg ville ønske, jeg havde fået en krone for hver gang, den er blevet sunget.”

TV-værten Gregers Dirckinck-Holmfeld tog idéen med videre til Shu-bi-dua-medlemmerne, som sagde ja til denne utraditionelle bestillingsopgave, men på det tidspunkt var der næsten et halvt år til sankthansaften, fortæller guitarist Claus Asmussen i samme bog: ”Så vi gik i studiet, tog på turné og glemte alt om det. Indtil Gregers ringede og spurgte, hvordan det gik med melodien. Så gik vi i storpanik. Hardinger har altid været meget konstruktiv og leveringsdygtig. Så fem minutter efter var melodien klar. Vi havde ikke mere tid at lave den i.” Ifølge komponist Michael Hardinger var det i øvrigt den eneste gang, gruppen ikke arbejdede med en allerede eksisterende melodi, som de skulle skrive en tekst til, men i stedet måtte arbejde ud fra en allerede eksisterende tekst, som de skulle skrive en melodi til. Men på trods af storpanik og sidste-øjebliks-arbejde blev melodien vellykket og fortrængte mange steder den næsten hundrede år gamle melodi af P. E. Lange-Müller.

Den nationalmelodi, man sædvanligvis synger i Grønland, er “Utoqqarsuanngoravit (Vort ældgamle land)”, men om få dage kan man forvente at høre “La Marseillaise” i Nuuk. På søndag er Frankrigs præsident Emmanuel Macron på besøg i Grønland sammen med statsminister Mette Frederiksen, og ved statsbesøg af denne slags er det kutyme, at gæstens nationalmelodi afspilles, efterfulgt af værtsnationens. Det vil sige, at man forud for mødet om sikkerhed, klimaforandringer og energi vil kunne høre “La Marseillaise”, som har været fransk nationalmelodi i 230 år.

Den franske revolution begyndte i 1789, og i 1792 deltog soldaten Claude-Joseph Rouget de Lisle i en middag til ære for revolutionshæren. Her fortalte han Strasbourgs borgmester, at han ikke kun var soldat og ingeniør, men også amatørkomponist. Historienet.dk har tidligere delt historien om, at borgmesteren foreslog Rouget de Lisle at komponere en enkel marchsang, som kunne synges af soldaterne. Rouget de Lislet tog udfordringen op, og ”Krigssang til Rhin-arméen”, som den oprindeligt hed, spredte sig hurtigt over landet. Blandt andet tog et kompagni soldater fra Marseille revolutionshymnen til sig, hvilket var grunden til, at den blev kendt som “La Marseillaise”. Allerede i 1795 – seks år efter Stormen på Bastillen – blev “La Marseillaise” Frankrigs nationalsang.

En af Danmarks internationale popstjerner har – lidt overraskende – taget en dansk klassiker med på sit nye album. Sangerinden MØ er kendt for hits som ”Lean On” og ”Final Song”, og mellem de mange engelsksprogede sange på det nye album ”Plæygirl” finder man en kort udgave af Kim Larsens gamle sang ”Joanna”.

Da den udkom på albummet ”Værsgo” i 1973, var det heller ikke Kim Larsen selv, der indsang den. I bogen ”Kim Larsen Værsgo” fortæller produceren Poul Bruun, at han blev overrasket, da der pludselig stod i 13-årig dreng i studiet, som sagde, at Kim Larsen havde bedt ham synge en af hans sange: ”Men vi havde overskredet så mange andre grænser allerede, så jeg endte egentlig bare med at tænke: Pyt! Der var jo ikke noget at miste ved at gøre det, for som sagt havde vi ikke noget forventningspres”, fortalte Poul Bruun. ”Og da jeg så først hørte Søren synge, forstod jeg Kim, og jeg sagde: Fint, vi kører!”.

Søren Bernbom var overladt til sig selv meget af tiden, og han begyndte derfor at komme meget hos Kim Larsen og hans kæreste Hanne Quist Holm, som boede i nærheden. I samme bog fortæller Søren Bernbom, at han straks sagde ja, der Kim Larsen spurgte, om han ville medvirke på hans soloplade. ”På det tidspunkt gik jeg på Ringe Kostskole, som jeg tog hjem fra, sådan at jeg kunne være der på den indspilningsdag, jeg var indkaldt til. Så jeg mødte op i studiet og indspillede Joanna, som Kim havde lært mig i forvejen”. Han skulle lige vænne sig til at stå i et pladestudie, men derefter gik det hurtigt: ”Da vi først kom i gang, var den der næsten med det samme. Jeg mener, at sangen var et one take, det vil sige fremført uden afbrydelser, i én lang optagelse. Og jeg kan huske, at da jeg var færdig med den, udbrød Poul bare: Fedt, mand!”.

Nu er sangen, som Kim Larsen og hans unge kammerat Søren Bernbom gjorde til allemandseje, også på vej ud i den store verden i den nye version med MØ.

Det amerikanske musikmedie Billboard kaster sig jævnligt ud i den umulige, men altid interessante disciplin, det er at udpege de bedste sange inden for en bestemt genre eller periode. I maj har skribenterne på Billboard været gennem en omfattende mængde numre for at rangordne de bedste countrysange nogensinde, og selvom resultatet i sagens natur er vældigt subjektivt, vil valget af førstepladsen på denne liste nok kunne finde opbakning hos mange. Den ypperste af alle countrysange gennem tiden er nemlig – ifølge Billboard-journalisterne – Dolly Partons sang til og om ”Jolene”.

Dolly Parton har flere gange fortalt, at hun fik idéen til at bruge navnet Jolene, da hun en aften skrev autografer efter en tv-optræden. Blandt de interesserede fans var en pige på cirka otte år, som fortalte, at hun hed Jolene, og navnet klingede så godt, at Dolly Parton i mødet med den lille pige annoncerede, at hun ville skrive en Jolene-sang. Samtidig mærkede hun, at en ansat i banken havde et lidt for godt øje til hendes mand, og kombinationen af Jolene-navnet og oplevelsen af at føle sig truet af en anden kvinde blev til en sang i 1973. I et interview på den amerikanske radiostation NPR sagde hun i 2008, at hun selv mener, at ”Jolene” er så populær, fordi alle kan forholde sig til den følelse af utilstrækkelighed, som fortælleren i sangen oplever over for rivalens skønhed og charme.

“Hun havde alt det, jeg ikke havde, for eksempel ben – altså, hun var 1,80 høj. Og hun havde alt det, sådan en lille, lavstammet bonderøv som mig ikke har. Så uanset hvor smuk en kvinde er, er man altid truet af bestemte … Man er altid truet af andre kvinder, punktum”, sagde Dolly Parton til NPR.  

På listen over de bedste countrysange nogensinde indtages de øvrige toppladser af ”Crazy” med Patsy Cline, “On the Road Again” med Willie Nelson, “He Stopped Loving Her Today” med George Jones og “I Walk the Line” med Johnny Cash.

Selvom det var en af 1990’ernes mest elskede og bedst sælgende danske plader, og selvom flere af sangene fra pladen har været folkekære favoritter i 30 år, så har albummet ”Små sensationer” indtil nu ikke været udgivet på vinyl. Da Poul Krebs i 1995 udgav ”Små sensationer”, var LP’ernes storhedstid forbi, og CD’erne dominerede musikmarkedet. Men i de seneste år har vinylpladerne oplevet en stor renæssance, og mange udgivelser bliver nu udgivet på LP for første gang. Nu er turen kommet til ”Små senstationer”, som vandt manges hjerter på grund af sangen ”Sådan nogen som os”. Den lidt specielle kærlighedssang havde på det tidspunkt ligget i skuffen i et godt stykke tid, fortalte Poul Krebs i tv-programmet ”Toppen af Poppen” for nogle år siden:

”Det var en sang, jeg havde skrevet nogle år tidligere, hvor jeg skulle til USA og skrive med nogen, og min kæreste var kommet ind på et danseteater i Lyon i Frankrig. Jeg kom hurtigt hjem fra USA, og så skrev jeg den der sang, som jo var en meget personlig sang om, at jeg syntes jo også, hun skulle se at komme hjem. Og vi var ligesom to satellitter, der havde været hver sin vej rundt om kloden og var landet igen”.

Men ”Sådan nogen som os” blev ikke indspillet på det tidspunkt og lå i stedet og ventede på at kunne komme i spil på det rette tidspunkt.

”Den blev ved med ligesom at poppe op og ville ud af skuffen på en eller anden måde, og så kom den jo med, da vi skulle lave “Små sensationer” og var lige ved at blive kvalt i det, men kom så alligevel med. Og så endte den jo, som den så har gjort, og den lever heldigvis stadig i bedste velgående”, fortalte Poul Krebs på TV 2 i 2020. Siden da har ”Sådan nogen som os” ikke bare været fast inventar i Poul Krebs’ repertoire, men også en slags signatursang, som overskygger alt andet i hans karriere. Efter sommerferien udsender Krebs et album med nye sange, men på fredag lander en ny version af en gammel udgivelse i musikbutikkerne. ”Små sensationer” fra 1995 kan nemlig for første gang nogensinde erhverves på LP – med sange som ”Sådan nogen som os”, ”Morrison, Dylan og Elvis” og ”Prinsessen af Ålborg”.

Den store musikalske begivenhed i denne uge er de to semifinaler og lørdagens finale i Det Internationale Melodi Grand Prix, også kaldet Eurovision Song Contest, som i år holdes i den schweiziske by Basel. Med danske briller er handler det naturligvis først og fremmest om, hvorvidt sangerinden Sissal og det danske bidrag ”Hallucination” torsdag aften kan komme videre fra semifinalen, men derudover markeres det også, at det i år er 25 år siden, Brødrene Olsen vandt det hele med ”Fly On the Wings of Love”. Selve årsdagen var i går, og af samme årsag var Jørgen Olsen på besøg i den første semifinale i aftes.

Det endte med den store triumf for 25 år siden, men forventningerne var yderst begrænsede, da Jørgen Olsen og hans bror med kælenavnet Noller drog til Stockholm i maj 2000 efter at have vundet det danske Melodi Grand Prix med ”Smuk som et stjerneskud”. Men i dagene op til Eurovision steg interessen for de to modne herrer mellem alle de unge popsangere, og på finaleaftenen var publikums modtagelse næsten euforisk.

– Jeg kan huske, vi går på scenen, og jeg tænker: “Naura, hvor er det stort, det her!”. Vi står jo bare dér med to guitarer og spiller, men publikum går fuldstændig amok. Jeg tænkte, at svenskerne måtte have drukket sig fulde, mindedes Jørgen Olsen i et interview med DR tidligere i år.

Her fortalte han også, at hans bror efter deres vellykkede optræden fortolkede publikums modtagelse således: “Nå, jeg tror da, vi kan få et stort hit i Sverige”. I stedet for blot et hit i Sverige fik Brødrene Olsen Eurovision-trofæet med hjem fra Stockholm, og deres vindersang bliver stadig ofte fundet frem et kvart århundrede senere. For eksempel har fansitet Eurosong kort før årets Eurovision lagt en video på Youtube, hvor den danske vinder Sissal synger netop ”Fly On the Wings of Love” i duet med selveste Jørgen Olsen.