Karantæne-disco fra Elton John

Der er meget skidt at sige om det seneste halvandet års corona-nedlukninger verden over, men mellem aflysninger og isolation er det også piblet frem med nye idéer. En af dem, der kastede sig ind i virtuelle eksperimenter, var popveteranen Elton John. Han har for nylig udsendt et helt album med meget forskelligartede numre, der under nedlukningen er blevet til på tværs af studier og landegrænser – og på tværs af genrer. En af sangene fra albummet ”The Lockdown Sessions” har her i efteråret endda givet Elton John en førsteplads på den britiske hitliste for første gang i 16 år. Meget symptomatisk for den eksperimenterende stil er sangen ”Cold Heart” stykket sammen af melodi og tekst fra fire forskellige Elton John-sange, så de fremstår som en helt ny sang, og den er skabt i samspil mellem den 74-årige Elton John, den 26-årige sangerinde Dua Lipa og den australske producertrio Pnau.

Titlen ”Cold Heart” stammer fra en tilbagevendende linje i sangen, som er hentet fra ”Sacrifice”, en del af omkvædet er lånt fra hans ”Rocket Man”, og derudover bygger den nye kludetæppesang også på brudstykker af ”Kiss the Bride” og den mere ukendte ”Where’s the Shoorah?”.

Da ”Kvinde min” var lummer

Der findes allerede adskillige bøger om både Gasolin’ og Kim Larsen, men i dag landede endnu en af slagsen. Selvom forsanger Kim Larsen døde for nogle år siden, kommer han også til orde i bogen, da den blandt meget andet også bygger på hidtil ikke offentliggjorte interviews med alle fire medlemmer, som filminstruktøren Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm fra 2006. Resultatet er et omfattende værk med titlen ”Gasolin’ – Gudernes vilje” af Jacob Wendt Jensen og Niels Ole Baadsgaard, der gennemgår bandets historie, succes og opbrud, musikernes baggrund og naturligvis musikken, blandt andet med interessante anekdoter om tilblivelsen af nogle af deres mest kendte sange. Selvom de fleste i dag nok kan enes om, at sange som ”Kvinde min”, ”Masser af succes” og ”Rabalderstræde” er blandt deres største hits, så var det ifølge Franz Beckerlee ikke indlysende klart dengang: “Når vi havde indspillet en plade, gættede vi tit på, hvilket nummer der ville blive et hit, men vi gættede altid forkert. Erfaringen i det lange løb blev, at dem, vi lavede på ti minutter, var dem, der blev hits. Dem, vi knoklede med i tre måneder, nåede ikke ud over dørtærsklen.”

Nogle ting var der dog tid til at arbejde med undervejs, for bogen beretter om, hvordan ”Kvinde min” var genstand for en del diskussioner, før den blev til virkelighed. Indtil da havde Gasolin’ ikke skrevet egentlige kærlighedssange, og både internt i bandet og hos Mogens Mogensen, der hyppigt hjalp med at skrive deres tekster, var der modvilje mod den slags sentimentale pladder. Kim Larsen medbragte en morgen et udkast til en melodi, og han måtte indsynge på et demobånd alene med sin guitar, fordi de andre havde pakket alt udstyr sammen for at tage i ”træningslejr” et sted i Jylland. Herefter gik arbejdet med teksten i gang, og Franz Beckerlee fortæller i bogen, at der blandt andet blev fjernet en passage i et vers, han ikke brød sig om: ”Den linje gik ud på, at vi lå og puttede den ind bagfra, ha ha. Jeg tænkte: ’Det kan vi sgu da ikke synge om’. Kim sagde: ‘Men det er jo det, vi gør’. Jeg sagde: ‘Tal for dig selv, mand. Det kan vi sgu da ikke sætte på skrift og udgive.’ Det mente han bestemt, vi kunne.”

Bogtitlen ”Gasolin’ – Gudernes vilje” kan måske forekomme en anelse svulstig, men det er et udtryk, guitaristen Franz Beckerlee selv har brugt. For nogle år siden var han gæst på radiokanalen P6 Beat, hvor han forklarede, at selvom de i bandet var uenige om mange ting, var der noget fælles, der bandt dem sammen: ”Skal jeg hælde lidt mod overtro, så var Gasolin’ gudernes vilje. Det var noget, vi skulle. Uanset om vi ville det eller ej, blev vi nødt til at blive sammen og lave den musik. Jeg kunne ikke forestille mig at møde nogle andre, jeg skulle blive sammen med og lave musik med end dem”.

Halloween uden halloween-sange

Halloween-aktiviteterne har i de seneste år grebet om sig, og den amerikanske udgave af Allehelgensaften er også blevet en fast tradition mange steder i Danmark. Der laves hyggeligt uhyggelige halloween-udgaver af kendte produkter, butiksvinduerne er pyntet med græskar og edderkoppespind, og børn går fra dør til dør med kravet om ”slik eller ballade”. Men selvom interessen er stor, er halloween-fejringen en død sild på musikfronten, når man sammenligner med juletiden, og skal man for eksempel sammensætte en halloween-playlist, er man nødt til at finde sange, som rummer en uhyggelig stemning eller et gysertema, men som reelt ikke har noget med halloween at gøre. Jagten på en god halloween-sang har også ført folkene bag Muppet Show ud i en lidt speciel løsning til den nye film ”Muppets Haunted Mansion”, der på streamingtjenesten Disney+ har fået den danske titel ”Spøgelseshuset”. Udover et par nyskrevne sange til filmen rummer ”Spøgelseshuset” nemlig også en ny, munter indspilning af sangen ”Dancing In the Moonlight”, som formentlig primært er valgt ud fra sin titel.

De fleste forbinder nok ”Dancing In the Moonlight” med bandet Toploader, som i 2000 gjorde den til et stort hit, men sangen er meget ældre end det – og den har endda en forhistorie, som er en del mere uhyggelig end halloween-indspilningen med Muppet-dukkerne. Nummeret er nemlig skrevet helt tilbage i 1969, efter musikeren Sherman Kelly besøgte den caribiske ø Sankt Croix, som engang var en del af Dansk Vestindien. Sherman Kelly har både på sin egen hjemmeside og på den hollandske tv-kanal NTR fortalt, at han på Sankt Croix var det første offer for en lokal bande, der endte med at dræbe otte amerikanske turister. Han og hans kæreste overnattede på stranden for ikke at blive søsyge på båden, men om natten blev de overfaldet. Sherman Kelly blev slået i hovedet med et baseballbat, og hans kæreste blev voldtaget, og lægerne var ikke sikre på, at han ville overleve på grund af flere kraniebrud. Det gjorde han heldigvis, og mens han kom til hægterne igen, skrev han en sang, hvor han ”forestillede sig en alternativ virkelighed, en drøm om en fredfyldt og glad hyldest til livet”. Resultatet var ”Dancing In the Moonlight”, som han i 1970 udgav sammen med bandet Boffolongo, uden at den ligefrem ændrede musikhistorien.

Et par år senere tog en af hans gamle venner sangen med videre til sit band King Harvest, og da de indspillede den, fik den pludselig luft under vingerne. I 2000 blev den atter et hit med gruppen Toploader, og i 2018 fik svenske Jübel også pæn succes med en nyfortolkning af ”Dancing In the Moonlight”. Men det er først med Muppet-figurernes indblanding, at måneskinsdansen er blevet en del af en halloween-fest.

Adele-tabellen: 19, 21, 25, 30

Personlige popsange og følelsesladede ballader går aldrig af mode, så lige nu venter mange spændt på, at vor tids dronning på dette felt bryder tavsheden og præsenterer nyt materiale. På fredag udgiver sangerinden Adele nemlig sin første nye sang i seks år, og i november følger et helt album, der også bliver hendes første siden 2015. Adele Laurie Blue Adkins har siden gennembruddet i 2008 sat et hav af rekorder, uanset om man ser på salgstal, hitlistestatistikker, koncertturnéer og videovisninger på nettet, men den nok mest tungtvejende rekord er, at hendes album ”21” fra 2011 med flere end 31 millioner solgte eksemplarer er det bedst sælgende album i det 21. århundrede.

Pladen rummede flere store hits, ikke mindst den store ballade ”Someone Like You”, som hun færdiggjorde og indspillede sammen med Dan Wilson fra bandet Semisonic. De første dele af sangen havde hun med i skitseform, da de mødtes for at se, om de kunne finde ud af at arbejde sammen, og i fællesskab fik de melodien og teksten på plads hen over to dage i studiet. Til sidst indspillede de en demo-version af ”Someone Like You”, så de kunne præsentere resultatet for andre. Indspilningen indeholdt intet andet end Adele ved en mikrofon og Dan Wilson ved et flygel, men det var så kraftfuldt og følelsesladet, at der ikke var brug for andet. Adele forsøgte senere at indspille sangen med et større orkester, men i sidste ende valgte hun at holde fast i den første indspilning med blot sang og flygel, så det var reelt en demo, der endte på toppen af hitlisterne verden over. Den endte også på albummet ”21”, som i titlen refererer til Adeles alder i den periode, hvor sangene blev til. Hun har også udgivet pladerne ”19” og ”25”, og der er forlydender om, at det album, der er varslet til november, kommer til at hedde ”30”. Adele er godt nok blevet 33 år, men eftersom albummet har været nogle år undervejs, er ”30” en passende titel til sange fra en periode i hendes liv med både skilsmisse og moderskab.

På de sociale medier er der allerede præsenteret nogle mindre bidder fra den nye sang ”Easy On Me”, der lyder som endnu en stor klaverbåret ballade, og fra på fredag kan vi få lov til at høre hele nummeret.

Giro 75 år

”Lytternes ønskeprogram på grammofon”. Sådan lød navnet på et radioprogram, der kunne høres for første gang i oktober 1946, og selvom titlen var ganske beskrivende for indholdet, blev den ændret til ”Giro 413” nogle år senere. Det var forfatteren, musikeren og radiojournalisten Karl Bjarnhoff, der var vært for det allerførste program i rækken, og han indledte ”Lytternes ønskeprogram på grammofon” med tonerne af ”Prins Jørgens March”, som godt nok er skrevet i 1699, men som også har spillet en rolle ved store begivenheder i nyere tid. Blandt andet blev den spillet ved prins Charles og lady Dianas bryllup i 1981, og under 2. verdenskrig blev den brugt som indledning ved BBC’s danske nyhedsudsendelser på kortbølgeradio, fordi den i sig selv afspejlede en forbindelse mellem Danmark og England. Prins Jørgen, der var søn af kong Frederik d. 3., blev nemlig blev gift med Anne Stuart, der var dronning over England, Skotland og Irland i begyndelsen af 1700-tallet. Prins Jørgen gik i England under navnet George, og værket, der i Danmark bærer hans navn, kendes på engelsk som ”The Prince of Denmark’s March”. Den hyppige brug af ”Prins Jørgens March” på BBC under krigen betød, at værket var velkendt og afholdt i Danmark, hvilket formentlig var medvirkende til, at netop dette stykke musik blev det første i det nye ønskeprogram i radioen i 1946. Blandt de øvrige ønsker i programdebuten var Carl Nielsens ”Underlige aftenlufte” og et uddrag af operetten ”Den glade enke”.

I 1951 sørgede programmets vært Otto Leisner for, at ”Lytternes ønskeprogram på grammofon” skiftede navn til ”Giro 413”, og selvom giro-numre og indsamlingsformer har ændret sig meget siden da, så holder navnet ved den dag i dag. Selve 75-års-dagen er onsdag den 13. oktober, men allerede på søndag fejrer DR deres jubilar ved en særudgave af programmet på P5, som sendes direkte fra Tingkroen på Amager. Udover de sædvanlige lytterhilsener og pladeønsker vil der være live-musik med blandt andre Birthe Kjær og Dorthe Kollo samt Michael Winckler, der er søn af en af programmets mest ønskede kunstnere, Gustav Winckler.

007 x 25 = 2021

Da corona-pandemien begyndte at tage fart i begyndelsen af 2020, tog filmselskabet MGM konsekvensen og udskød premieren på James Bond-film nr. 25, ”No Time to Die”, som ellers skulle have været sendt ud til biograferne i april 2020. Med planer om en verdenspremiere i Kina og med udsigten til mere eller mindre stillestående lande og lukkede biografer, var der ikke udsigt til, at investorerne ville kunne hente filmudgifterne hjem, hvis actionfilmen holdt den oprindelige premiereplan. Set i bakspejlet kan det betragtes som én blandt mange naivt optimistiske udsættelser, at ”No Time to Die” kun blev skubbet fra april til november 2020, og den plan måtte da også ændres, da det stod klart, at verden ikke kom på ret kurs igen så hurtigt, som man kunne have håbet. Men nu er tiden kommet til, at man kan få lov at se ”No Time to Die”, der bliver Daniel Craigs femte og sidste film i rollen som Agent 007. At filmpremieren er blevet udskudt så lang tid, giver også den særlige situation, at selvom filmen vil fremstå ny, så har den en temasang, der er mere end halvandet år gammel, for Billie Eilish nåede at udgive titelmelodien ”No Time to Die” allerede i februar 2020.

Sangen, som Eilish skrev sammen med sin bror og faste musikmakker Finneas, faldt på plads i løbet af ganske få dage – efter en smule startvanskeligheder. Billie og Finneas har i magasinet GQ Hype fortalt, at filmfolkene sendte dem de første tyve sider af manuskriptet for at give dem en idé om handlingen, men da de gik i studiet for at skrive en sang, der kunne passe til den, bar indsatsen ikke frugt. Først da de var taget ud på turné, knækkede Finneas koden til, hvordan fundamentet til sangen kunne lyde, og liggende i hver deres køje i en tour-bus skrev de ”No Time to Die” færdig. Billie Eilish var blot 18 år, da sangen blev indspillet, hvilket gør hende til den hidtil yngste leverandør af en James Bond-sang. 

”No Time to Die” får premiere i de danske biografer torsdag d. 30. september. 

Definitionen af Nirvana

I denne uge er det 30 år siden, tre unge amerikanere udsendte en plade, der ændrede rockverdenen for altid. Den definerede en ny lyd og en ny attitude, og den blev ikke bare lydsporet til de tidlige 1990’eres ungdomsgeneration, den blev også en plade, som yngre årgange opsøger igen og igen. Det var trioen Nirvana, der i september 1991 udsendte deres andet album ”Nevermind” med numre som ”Come As You Are”, ”In Bloom”, ”Lithium” og ikke mindst ”Smells Like Teen Spirit”, og som skudt af sted fra en katapult sendte det grunge-genren ud i verden på rekordtid, så hidtidige rocksucceser som Def Leppard og Guns’n’Roses pludselig kom til at fremstå en smule gammeldags. Grungen var beskidt og melankolsk på en anden måde end de forgange års heavy metal, men den var samtidig mere melodisk og iørefaldende end fortidens punk-nicher. Med i samme grunge-bølge var bands som Pearl Jam, Soundgarden og Stone Temple Pilots, men det var Nirvana, der var det absolutte hovednavn i de år. Navnet Nirvana er hentet fra buddhismen, hvor det er et svært begribeligt begreb, der beskriver det højeste mål for den religiøse stræben, og det var forsanger Kurt Cobains ønske, at bandet skulle have et smukt navn som kontrast til musikken, i modsætning til de mange rockbands, der valgte et provokerende navn til at ledsage deres hårde ydre. Cobain er mange steder citeret for, at ”Punk er musikalsk frihed. Det handler om at sige, gøre og spille, hvad man har lyst til. I Webster-ordbogens termer betyder ’nirvana’ fraværet af smerte, lidelse og den ydre verden, og det er ret tæt på min definition af punk-rock”.

Den 10. september 1991 udkom singlen ”Smells Like Teen Spirit”, og den 24. september fulgte albummet ”Nevermind”, som i løbet af nogle måneder lagde verden for Nirvanas fødder. Succesen fik en trist udgang, da Kurt Cobain tog sit eget liv i april 1994.

Går og nynner en sensommervise…

Det er langt fra alle sange, der vinder alles hjerter fra den ene dag til den anden. Udbredelsen er nogle gange mange år undervejs, og i denne tid går mange nok og nynner en sensommervise, som blev til på små skovstier på Midtsjælland for 40 år siden, men som kun ganske langsomt er blevet kendt flere og flere steder. Sangen fra 1981 har det tilbagevendende omkvæd ”Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik, går og nynner en sensommervise fjernt fra byens larmende trafik”. Kirsten og Finn Jørgensen havde begge arbejde på Borup Skole mellem Køge og Ringsted, og sidste år fortalte ægteparret til Kristeligt Dagblad, hvordan de for at koble af fra arbejde og familietravlhed ofte gik tur i skoven nær Borup, hvor Kirsten også kom i sin barndom. Finn havde skrevet en melodi, som de begge var glade for, og som virkede som en rigtig sensommersang. ”Men den skulle ikke bare være en kopi af de gamle efterårssange. Og så blev det meget naturligt at tage udgangspunkt i den her skov, hvor vi gik så meget,” fortalte den 81-årige Kirsten Jørgensen til Kristeligt Dagblad for et år siden.

Sammen med sin mand begyndte hun at skrive ord og linjer ned, som kunne passe til deres sensommervise, og kladderne lå på køkkenbordet længe, før den rette stemning og alle vers var på plads. ”Sensommervise”, som deres sensommervise meget passende blev døbt, fik en beskeden lancering, da den i 1982 blev trykt i sanghæftet ”Pølsemand” fyldt med nye børnesange, men støt og roligt vandt sangen indpas mange steder, blandt andet fordi Finn Jørgensen selv tog den med, når han i årene efter holdt kurser i undervisningspædagogik for børn, kor og musik mange steder i landet. I 2006 blev ”Sensommervise” optaget i Højskolesangbogen, hvilket ifølge Finn Jørgensen var ”som at få en Bodil”, og siden da har endnu flere lært at sætte pris på sangen, der er skabt til overgangen mellem sommer og efterår.