Kategorier
Musiknyheder

Kong Christian Eriksen i røg og damp

Herrernes EM-slutrunde i fodbold er i fuldt sving, og søndag aften var det danske landshold i kamp for første gang. Selvom uafgjort mod Slovenien var en skuffelse for de fleste, så var der en bestemt spiller, der viste, at han stadig hører til på holdet. Christian Eriksen havde scoret i træningskampen mod Sverige, og i søndags mod Slovenien sparkede han atter bolden i mål, hvilket affødte de velkendte kommentarer og kælenavne om landsholdets ”Kong Christian”. Slovenerne blev desværre ikke så afskrækkede, at de måtte gøre som i den danske kongesang: ”Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! Hvo står for Danmarks Christian i kamp”.

Mange ved nok, at ”Kong Christian stod ved højen mast” indgår i Johan Ludvig Heibergs forestilling ”Elverhøj” fra 1828, men sangen er faktisk skrevet til et andet teaterstykke knapt 50 år tidligere. ”Fiskerne – et Syngespil i tre Handlinger” havde premiere på Det Kongelige Teater i 1780, og det handlede ikke om Kong Christian d. 4., selvom han har en fremtrædende rolle i en af sangene. Stykket var en dramatisering af en virkelig begivenhed, hvor et engelsk skib nogle år tidligere var kommet i havsnød ud for Hornbæk i Nordsjælland, og hvor de lokale satte deres liv på spil for at redde en engelsk sømand i land. Som højskolesangbogen.dk fortæller, er kongesangen derfor mest af alt en tekst om mandsmod til søs med et vers om Kong Christian, et om adelsmanden Niels Juel, et om Peder Wessel kendt som Tordenskjold og til sidst – nederst i samfundshierarkiet – fiskeren Knud, der synger sangen, før han skal til havs for at redde den skibbrudne. Ved premieren på ”Fiskerne” i 1780 var der dog nedlagt censur mod, at figuren Knud kunne synge de første vers, for det var ikke passende, at en simpel fisker skulle hylde selveste majestæten i sang.

I dag er ”Kong Christian” den ene af Danmarks to officielle nationalsange, hvor ”Der er et yndigt land” er den mest folkelige, mens ”Kong Christian” særligt bruges ved arrangementer med kongefamilien. Landsholdets egen Kong Christian er i kamp igen torsdag aften, hvor England er modstanderen.

Kategorier
Musiknyheder

Ellemann og Oehlenschlägers fodboldhymne

Om få dage bliver europamesterskaberne i fodbold sparket i gang i Tyskland, og søndag aften skal det danske herrelandshold i kamp med Slovenien som slutrundens første modstander. Det betyder også, at vi skal høre ”Der er et yndigt land” før kampstart, men selvom H. E. Krøyer og Adam Oehlenshlägers gamle fædrelandshymne er fast inventar ved de danske landskampe, har det ikke altid været sådan. Ifølge Christian Tolstrup Jensens bog ”Sejren på Wembley” var det i 1950’erne blevet tradition at afspille nationalsange ved idrætsbegivenheder som for eksempel fodboldlandskampe. I dansk sammenhæng var det ”Kong Christian stod ved højen mast” ved OL og ved fodboldkampe i udlandet, mens det ved hjemmekampe var ”Der er et yndigt land”, og det betød, at det hjemlige publikum kom til at opfatte ”Der er et yndigt land” som den rigtige landskampshymne. Efterhånden som det blev mere almindeligt med både direkte tv-transmissioner og danske fans på udenlandske stadioner blev denne forskel tydelig, og med landsholdets store gennembrud i 1980’erne blev landskampe i udlandet nogle gange indledt med en kappestrid mellem danske roligans, der brølede ”Der er et yndigt land”, mens værtsnationen afspillede ”Kong Christian”, sådan som det danske udenrigsministeriums officielle instruks anbefalede dem.

I ”Sejren på Wembley” kan man læse, at to fodboldglade Venstre-politikere havde en finger med i spillet for at få ryddet op i fodboldforvirringen omkring de to sange, der begge tæller som nationalsange i Danmark: ”Siden forsøget med professionel fodbold var Helge Sander i 1986 blevet folketingsmedlem for Venstre og konsulent for Carlsberg, herrelandsholdets vigtige sponsor. Det var altså på alle måder oplagt, at det var ham, der kom til at bede partifælle og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022) om at ændre ambassadørinstruksen om nationalmelodien ved idrætsarrangementer”.

Der kan gå en del år mellem, at ”Instruks for Udenrigstjenesten”, som dette dokument kaldes, bliver opdateret, så der gik flere år, før anbefalingen var officielt nedfældet, men i dag ser Udenrigsministeriets instruks således ud: ”Ved ikke-militære sportsbegivenheder i udlandet afgør de sportslige specialforbund selv, hvilken nationalsang der benyttes”. Siden da har det været kutyme, at ”Der er et yndigt land” bruges som nationalmelodi ved fodboldlandskampe i stedet for ”Kong Christian”.

Ifølge højskolesangbogen.dk menes det, at digteren Oehlenschläger blev ansporet til at skrive sin fædrelandshyldest, da Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse i 1819 udskrev en konkurrence om en nationalsang. Han deltog dog ikke i konkurrencen, men udgav alligevel i 1823 teksten ”Fædrelands-Sang” med hele end tolv vers, som han senere barberede ned til de fem vers, vi i dag kender som ”Der er et yndigt land”.

Kategorier
Musiknyheder

EU-valg med den døve komponist

Torsdag begynder valget til Europaparlamentet, som i EU-landene afholdes fra den 6. til den 9. juni, alt efter hvor man er. Herhjemme er stemmeurnerne åbne søndag, og den megen fokus på EU og europæisk samarbejde betyder, at det er højsæson for at støde ind i et stykke klassisk musik, som er blevet en slags EU-hymne, og som netop har rundet sin 200-års-dag. Uropførelsen af Beethovens 9. symfoni fandt nemlig sted den 7. maj 1824 i Wien, og herfra stammer den passage, der er kendt som ”Ode an die Freude” eller blot ”An die Freude”.

Den 9. symfoni blev Ludwig van Beethovens sidste, fuldendte symfoni før hans død i 1827, men selvom han dirigerede orkestret i Theater am Kärntnertor i Wien den dag i 1824, oplevede han aldrig selv glæden ved at høre det nu vidt berømmede værk. Den 54 år gamle Beethoven var blevet døv, og historien fortæller, at en af musikerne måtte gøre ham opmærksom på den vilde jubel fra publikum bag ham allerede efter afslutningen på anden sats, så han kunne opleve, hvordan folk tog imod hans mesterværk. I den sidste sats af Beethovens 9. symfoni indgår en del af teksten til Friedrich Schillers lange digt ”An die Freude”, som den store komponist havde været draget af i mere end tyve år. Denne del af værket er kendt som ”Ode an die Freude”, og den har på forskellig vis flettet sig sammen med europæisk politik og frihedstrang – faktisk lige siden tekstens tilblivelse kort før den franske revolution. I 1972 gjorde Europarådet den til europæisk hymne, det daværende EF tog den også til sig som officiel hymne i 1986, og i EU-traktaten fra 2004 er den nu 200 år gamle komposition skrevet ind som et af EU’s symboler sammen med EU-flaget og Europadagen.

Kategorier
Musiknyheder

Vi ska’ ha’ guldet tilbage

Det er fast kutyme, at herrelandsholdet i fodbold får lavet en ny sang, når Danmark har kvalificeret sig til EM eller VM, og i fredags blev både kunstner og sang præsenteret. Det er Malte Ebert, der har fået æren af at sætte tekst og musik til både fodboldminder og -forventninger med sangen hedder ”Kongen af Danmark”, som – udover sjove henvisninger til gamle stjerner – handler om, at det er tid til at returnere den EM-pokal, som Danmark vandt i 1992. Første linje i omkvædet lyder: ”Vi skal ha’ guldet tilbage, de har lånt vores pokal siden ’92”. Ret beset burde det nok have været ”siden ’96”, eftersom det såkaldte Henri Delaunay-trofæ var i dansk besiddelse fra sejren i 1992 frem til EM i 1996 – men det havde nok skabt tekstforvirring på nogen måde at henvise til 1996, som blev en stor skuffelse for det danske landshold.

Det er dog ikke første gang, Malte Ebert leverer en fodboldsang, for ved EM i 2021 og VM i 2022 udgav han henholdsvis ”Helt sikker” og ”Den (u)officielle VM-sang” forklædt som popstjernen Gulddreng. Succesen med disse to uofficielle landsholdssange fik DBU til at spørge Malte Ebert, om han kunne tænke sig at levere en officiel slutrundesang i 2024. ”Hvis der var nogen grund til, at jeg skulle lave en sang igen, skulle det være, fordi det ville blive den officielle sang, som kunne blive en del af landsholdets officielle opbakning. Så da DBU ringede og tilbød mig den mulighed, tænkte jeg: Okay, det her vil jeg fandme gerne”, sagde Malte Ebert til bold.dk forleden.  

Det er dog ikke første gang, at folkene bag en uofficiel landsholdssang inviteres til at lave den officielle sang. Ved EM i 1984 havde Danmark ikke en officiel slagsang, men tv-manden Jarl Friis Mikkelsen og musikeren Michael Bruun kreerede den specielle ”Nu Rap”, hvor DR’s pensionerede sportschef Gunnar ”Nu” Hansen hakkede sig gennem en form for rap med omkvædet ”We are red, we are white, we are Danish dynamite”. Op til den efterfølgende VM-slutrunde i 1986 lavede Jarl Friis Mikkelsen og Michael Bruun en aftale med DBU om at levere en officiel sang, og i samspil med Ekstra Bladet blev konkurrencen ”Syng dig til Mexico” udskrevet, hvor alle kunne indsende forslag til teksten. Jarl Friis Mikkelsen kombinerede de indsendte linjer af svingende kvalitet med sine egne idéer, og resultatet blev det kludetæppe af metaforer og eventyrreferencer, som siden da har været fodboldsangen over dem alle, ”Re-sepp-ten”.

”Kongen af Danmark” er en del af opvarmningen til EM i Tyskland, som begynder d. 14. juni, men det spændende bliver nu, om Malte Eberts alter ego Gulddreng kupper sin herre og udsender en konkurrerende, uofficiel landsholdsang…

Kategorier
Musiknyheder

Tina Turners actionfilm

Filmtrailerne og reklamerne har været synlige i et stykke tid efterhånden, og i morgen er der biografpremiere på en ny film i Mad Max-serien, som tidligere har haft Tina Turner på både rollelisten og soundtracket. Den første post-apokalyptiske Mad Max-actionfilm med den dengang ret ukendte skuespiller Mel Gibson havde premiere i 1979. To år senere fulgte ”Mad Max 2”, og først i den tredje film “Mad Max Beyond Thunderdome” fra 1985 spillede Mel Gibson og Tina Turner over for hinanden. Tina Turner havde året forinden fået sit store comeback på hitlisterne med albummet ”Private Dancer”, og det var et par af samarbejdspartnerne fra denne plade, der blev sat til at skrive en passende sang til ”Mad Max”-universet. Det helt store hit fra ”Private Dancer” var sangen ”What’s Love Got To Do With It”, som var skrevet af det engelsk-skotske sangskriverpar Terry Britten og Graham Lyle, og de to fik at vide, at hvis de kunne levere en sang, der passede til både en voksen popstjerne og en post-apokalyptisk filmstemning, så var opgaven deres. Resultatet var ”We Don’t Need Another Hero”, som blev endnu et stort hit i Tina Turners imponerende genkomst i midten af 1980’erne.

I morgen er der premiere på filmen ”Furiosa: A Mad Max Saga”, som er den femte film i Mad Max-serien. Dagen efter er det årsdagen for Tina Turners død i 2023, og i næste uge er det 40 år siden, Tina Turner udgav netop albummet ”Private Dancer”, der indledte anden del af hendes store karriere efter skilsmissen fra Ike Turner, som hun også optrådte sammen med i 1960’erne og 1970’erne.

Kategorier
Musiknyheder

SVM-regeringens ballade

I sidste uge udgav udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen uden varsel det, han kalder en podbog. Det vil sige, at det ikke er en podcast i normal forstand, og heller ikke en traditionel lydbog, men en slags hybrid. I 2019 landede hans bog ”Befrielsens øjeblik” som lidt af en bombe i valgkampen, og nu har han lanceret ”Befrielsens pris”, som er en enetale på lyd og ikke på skrift. ”Befrielsens pris” omhandler blandt andet arbejdet med etableringen af partiet Moderaterne og dannelsen af SVM-regeringen, og selvom langt det meste er anekdoter og forklaringer fra Løkkes side, er der en lille sang, der er gået igen i flere omtaler af den såkaldte podbog. Lars Løkke Rasmussen nynner nemlig et stykke af Billy Joels gamle sang ”Just the Way You Are” som en slags kærlighedssang mellem de tre regeringsparter:

“I love you just the way you are, doo-doo-doo-doo-doo. Jamen, den sang sang … mest Mette Frederiksen, og jeg tror, Troels Lund brummede lidt med på Hotel Hans Egede i Nuuk, hvor vi havde rigsmøde”, forklarer Løkke.

”Og det er et meget godt eksempel på, at selvom vi er topprofessionelle mennesker, så har vi det også sjovt. I virkeligheden synes jeg måske, at den her regering har det sjovere med sig selv end så mange andre regeringer, jeg har siddet i”.

Sangen fra 1977 var i virkeligheden en fødselsdagsgave fra Billy Joel til hans hustru Elizabeth Weber Small, og ordene om den ubetingede kærlighed kan være fristende at låne i andre sammenhænge – også for toppolitikere åbenbart. Med til historien hører dog, at Billy og Elizabeth blev skilt nogle år senere, og at der åbenbart er dårlig karma omkring visse af Billy Joels kærlighedssange. Han er flere steder citeret for at sige, at ”hver gang jeg skrev en sang til en person, jeg var i et forhold med, holdt det ikke. Det var lidt som en forbandelse: Her er en sang til dig – vi kan lige så godt sige farvel til hinanden nu”.

Kategorier
Musiknyheder

The Beatles går til filmen. Igen.

Beatles-filmen ”Let It Be” er en velkendt del af historien om bandets sidste tid, men i årevis har filmen været ude af cirkulation og svær at opdrive. Det bliver der lavet op på fra i dag, hvor ”Let It Be” fra 1970 har premiere på Disney+ i en nyklippet og gennemrestaureret version. Genudgivelsen kommer i forlængelse af den tredelte dokumentarserie ”Get Back”, som udkom for halvandet år siden, og som var baseret på de mange timers optagelser, der blev lavet under arbejdet med ”Let It Be”-filmen. Filminstruktøren Peter Jackson og hans folk fik med de nyeste teknologiske værktøjer foretaget en omfattende digitalisering og restaurering af både lyden og billedkvaliteten som en del af ”Get Back”-projektet.

”Gennem årene er der formentlig ikke blevet passet ordentligt på de originale film, og de havde det ikke særligt godt længere”, har filmens oprindelige instruktør Michael Lindsay-Hogg for nylig fortalt til musikmediet NME.

”Da Peter gik i gang (med Get Back-serien, red.) – og det gjorde han gudskelov – var han nødt til at restaurere de originale optagelser, der blev brugt i Let It Be. Så da idéen om at genudgive Let It Be dukkede op igen, var en del af arbejdet allerede gjort”.

Den nye billedkvalitet endte dog med at blive en tand for god for instruktøren. Peter Jacksons meget skarpe billeder til ”Get Back” endte med at mangle følelsen af gamle filmoptagelser, så til klippearbejdet med den nye version af ”Let It Be” fik Michael Lindsay-Hogg justeret materialet en anelse tilbage mod det oprindelige. Filmen blev især kendt for optagelserne af The Beatles’ uannoncerede koncert på taget af Apple-pladeselskabets bygning i London, og den fortalte direkte og indirekte en historie om et band i opløsning – et billede, der blev nuanceret en del i den meget længere dokumentarserie ”Get Back” i 2022.

Titlen på både filmen og den medfølgende LP stammer naturligvis fra en af sangene, der blev indspillet i denne periode. ”Let It Be” var dog tæt på at være en Paul McCartney-sang i højere grad end en Beatles-sang, John Lennon brød sig slet ikke om nummeret, som McCartney havde skrevet på egen hånd.

”Det er ren Paul. Hvad skal man sige? Den havde ikke noget med The Beatles at gøre. Den kunne have været med Wings. Jeg ved ikke, hvad han tænkte, da han skrev Let It Be”, er Lennon citeret for at sige i bogen ”All We Are Saying”.

Resten af verden tog noget bedre imod sangen ”Let It Be”, og fra i dag er der mulighed for at gå på opdagelse i en nyistandsat version af filmen af navn. Den nye version indeholder også en samtale mellem de to Beatles-filmmagere Michael Lindsay-Hogg og Peter Jackson, som fortæller om filmen, der dannede grundlag for en dokumentarserie, som nu har dannet grundlag for filmens genudgivelse.

Kategorier
Musiknyheder

100 års sangskat

Der er ikke mange komponister herhjemme, der har efterladt så stort et indtryk og så omfattende en sangskat som ham, der fik sit store gennembrud i disse dage for præcis 100 år siden. Kai Normann Andersen var egentlig bankmand, men som nyudlært sagde han op for at satse på musikken. Han tog blandt andet til England for at studere tidens trends i de engelske ballrooms, og han turnerede som musiker og kapelmester, før han nåede den københavnske revyscene. Den afgørende skillelinje i karrieren var den 30. april 1924 – i dag for 100 år siden. Den dag var der premiere på årets udgave af Scala-revyen i forlystelsesetablissementet Scala, og den var et stykke bestillingsarbejde, der gav 24-årige Kai Normann Andersen gennembruddet. Sangeren Arne Weel stod for forestillingen, hvor hans hustru Liva Weel var den store stjerne, men lidt sent i forberedelserne opdagede Arne Weel, at han manglede materiale til sig selv: ”Derfor henvendte jeg mig til en af forfatterne, Ludvig Brandstrup, der efterlyste en idé. Jeg foreslog noget i retning af Oda Nielsens berømte ’Bon soir, madame la Lune, bon soir” – og det blev til ’Du gamle måne’ med musik af den dengang komplet ukendte komponist Kai Normann Andersen”, skrev Arne Weel i sine erindringer ”Så festligt det var”.

Kai Normann Andersen skabte en melodi til historien om fulderikken, der er blevet forladt af sin elskede og synger til Månen, der har set det hele. Musikken er inspireret af den argentinske tango, som Normann Andersen havde studeret på sine udlandsrejser. Som Normann-biografien ”Den sky romantiker” pointerer, var tangoen i denne periode hypermoderne, og det tilførte revysangen ”kant og spændstighed, noget eksotisk … og måske et vist dekadent snit”.

”Du gamle måne” blev startskuddet til flere opgaver i revyer, teaterforestillinger, film og meget andet i mange år derefter. Efter gennembruddet for præcis 100 år siden skrev Kai Normann Andersen i nærheden af 1000 melodier til blandt andet stedsegrønne sange som ”Glemmer du, så husker jeg”, ”Man binder os på mund og hånd”, ”Den allersidste dans”, ”Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes”, ”Gå med i lunden”, ”Alle går rundt og forelsker sig” og ”Pige træd varsomt”.