Kategori: Musiknyheder

Den nationalmelodi, man sædvanligvis synger i Grønland, er “Utoqqarsuanngoravit (Vort ældgamle land)”, men om få dage kan man forvente at høre “La Marseillaise” i Nuuk. På søndag er Frankrigs præsident Emmanuel Macron på besøg i Grønland sammen med statsminister Mette Frederiksen, og ved statsbesøg af denne slags er det kutyme, at gæstens nationalmelodi afspilles, efterfulgt af værtsnationens. Det vil sige, at man forud for mødet om sikkerhed, klimaforandringer og energi vil kunne høre “La Marseillaise”, som har været fransk nationalmelodi i 230 år.

Den franske revolution begyndte i 1789, og i 1792 deltog soldaten Claude-Joseph Rouget de Lisle i en middag til ære for revolutionshæren. Her fortalte han Strasbourgs borgmester, at han ikke kun var soldat og ingeniør, men også amatørkomponist. Historienet.dk har tidligere delt historien om, at borgmesteren foreslog Rouget de Lisle at komponere en enkel marchsang, som kunne synges af soldaterne. Rouget de Lislet tog udfordringen op, og ”Krigssang til Rhin-arméen”, som den oprindeligt hed, spredte sig hurtigt over landet. Blandt andet tog et kompagni soldater fra Marseille revolutionshymnen til sig, hvilket var grunden til, at den blev kendt som “La Marseillaise”. Allerede i 1795 – seks år efter Stormen på Bastillen – blev “La Marseillaise” Frankrigs nationalsang.

En af Danmarks internationale popstjerner har – lidt overraskende – taget en dansk klassiker med på sit nye album. Sangerinden MØ er kendt for hits som ”Lean On” og ”Final Song”, og mellem de mange engelsksprogede sange på det nye album ”Plæygirl” finder man en kort udgave af Kim Larsens gamle sang ”Joanna”.

Da den udkom på albummet ”Værsgo” i 1973, var det heller ikke Kim Larsen selv, der indsang den. I bogen ”Kim Larsen Værsgo” fortæller produceren Poul Bruun, at han blev overrasket, da der pludselig stod i 13-årig dreng i studiet, som sagde, at Kim Larsen havde bedt ham synge en af hans sange: ”Men vi havde overskredet så mange andre grænser allerede, så jeg endte egentlig bare med at tænke: Pyt! Der var jo ikke noget at miste ved at gøre det, for som sagt havde vi ikke noget forventningspres”, fortalte Poul Bruun. ”Og da jeg så først hørte Søren synge, forstod jeg Kim, og jeg sagde: Fint, vi kører!”.

Søren Bernbom var overladt til sig selv meget af tiden, og han begyndte derfor at komme meget hos Kim Larsen og hans kæreste Hanne Quist Holm, som boede i nærheden. I samme bog fortæller Søren Bernbom, at han straks sagde ja, der Kim Larsen spurgte, om han ville medvirke på hans soloplade. ”På det tidspunkt gik jeg på Ringe Kostskole, som jeg tog hjem fra, sådan at jeg kunne være der på den indspilningsdag, jeg var indkaldt til. Så jeg mødte op i studiet og indspillede Joanna, som Kim havde lært mig i forvejen”. Han skulle lige vænne sig til at stå i et pladestudie, men derefter gik det hurtigt: ”Da vi først kom i gang, var den der næsten med det samme. Jeg mener, at sangen var et one take, det vil sige fremført uden afbrydelser, i én lang optagelse. Og jeg kan huske, at da jeg var færdig med den, udbrød Poul bare: Fedt, mand!”.

Nu er sangen, som Kim Larsen og hans unge kammerat Søren Bernbom gjorde til allemandseje, også på vej ud i den store verden i den nye version med MØ.

Det amerikanske musikmedie Billboard kaster sig jævnligt ud i den umulige, men altid interessante disciplin, det er at udpege de bedste sange inden for en bestemt genre eller periode. I maj har skribenterne på Billboard været gennem en omfattende mængde numre for at rangordne de bedste countrysange nogensinde, og selvom resultatet i sagens natur er vældigt subjektivt, vil valget af førstepladsen på denne liste nok kunne finde opbakning hos mange. Den ypperste af alle countrysange gennem tiden er nemlig – ifølge Billboard-journalisterne – Dolly Partons sang til og om ”Jolene”.

Dolly Parton har flere gange fortalt, at hun fik idéen til at bruge navnet Jolene, da hun en aften skrev autografer efter en tv-optræden. Blandt de interesserede fans var en pige på cirka otte år, som fortalte, at hun hed Jolene, og navnet klingede så godt, at Dolly Parton i mødet med den lille pige annoncerede, at hun ville skrive en Jolene-sang. Samtidig mærkede hun, at en ansat i banken havde et lidt for godt øje til hendes mand, og kombinationen af Jolene-navnet og oplevelsen af at føle sig truet af en anden kvinde blev til en sang i 1973. I et interview på den amerikanske radiostation NPR sagde hun i 2008, at hun selv mener, at ”Jolene” er så populær, fordi alle kan forholde sig til den følelse af utilstrækkelighed, som fortælleren i sangen oplever over for rivalens skønhed og charme.

“Hun havde alt det, jeg ikke havde, for eksempel ben – altså, hun var 1,80 høj. Og hun havde alt det, sådan en lille, lavstammet bonderøv som mig ikke har. Så uanset hvor smuk en kvinde er, er man altid truet af bestemte … Man er altid truet af andre kvinder, punktum”, sagde Dolly Parton til NPR.  

På listen over de bedste countrysange nogensinde indtages de øvrige toppladser af ”Crazy” med Patsy Cline, “On the Road Again” med Willie Nelson, “He Stopped Loving Her Today” med George Jones og “I Walk the Line” med Johnny Cash.

Selvom det var en af 1990’ernes mest elskede og bedst sælgende danske plader, og selvom flere af sangene fra pladen har været folkekære favoritter i 30 år, så har albummet ”Små sensationer” indtil nu ikke været udgivet på vinyl. Da Poul Krebs i 1995 udgav ”Små sensationer”, var LP’ernes storhedstid forbi, og CD’erne dominerede musikmarkedet. Men i de seneste år har vinylpladerne oplevet en stor renæssance, og mange udgivelser bliver nu udgivet på LP for første gang. Nu er turen kommet til ”Små senstationer”, som vandt manges hjerter på grund af sangen ”Sådan nogen som os”. Den lidt specielle kærlighedssang havde på det tidspunkt ligget i skuffen i et godt stykke tid, fortalte Poul Krebs i tv-programmet ”Toppen af Poppen” for nogle år siden:

”Det var en sang, jeg havde skrevet nogle år tidligere, hvor jeg skulle til USA og skrive med nogen, og min kæreste var kommet ind på et danseteater i Lyon i Frankrig. Jeg kom hurtigt hjem fra USA, og så skrev jeg den der sang, som jo var en meget personlig sang om, at jeg syntes jo også, hun skulle se at komme hjem. Og vi var ligesom to satellitter, der havde været hver sin vej rundt om kloden og var landet igen”.

Men ”Sådan nogen som os” blev ikke indspillet på det tidspunkt og lå i stedet og ventede på at kunne komme i spil på det rette tidspunkt.

”Den blev ved med ligesom at poppe op og ville ud af skuffen på en eller anden måde, og så kom den jo med, da vi skulle lave “Små sensationer” og var lige ved at blive kvalt i det, men kom så alligevel med. Og så endte den jo, som den så har gjort, og den lever heldigvis stadig i bedste velgående”, fortalte Poul Krebs på TV 2 i 2020. Siden da har ”Sådan nogen som os” ikke bare været fast inventar i Poul Krebs’ repertoire, men også en slags signatursang, som overskygger alt andet i hans karriere. Efter sommerferien udsender Krebs et album med nye sange, men på fredag lander en ny version af en gammel udgivelse i musikbutikkerne. ”Små sensationer” fra 1995 kan nemlig for første gang nogensinde erhverves på LP – med sange som ”Sådan nogen som os”, ”Morrison, Dylan og Elvis” og ”Prinsessen af Ålborg”.

Den store musikalske begivenhed i denne uge er de to semifinaler og lørdagens finale i Det Internationale Melodi Grand Prix, også kaldet Eurovision Song Contest, som i år holdes i den schweiziske by Basel. Med danske briller er handler det naturligvis først og fremmest om, hvorvidt sangerinden Sissal og det danske bidrag ”Hallucination” torsdag aften kan komme videre fra semifinalen, men derudover markeres det også, at det i år er 25 år siden, Brødrene Olsen vandt det hele med ”Fly On the Wings of Love”. Selve årsdagen var i går, og af samme årsag var Jørgen Olsen på besøg i den første semifinale i aftes.

Det endte med den store triumf for 25 år siden, men forventningerne var yderst begrænsede, da Jørgen Olsen og hans bror med kælenavnet Noller drog til Stockholm i maj 2000 efter at have vundet det danske Melodi Grand Prix med ”Smuk som et stjerneskud”. Men i dagene op til Eurovision steg interessen for de to modne herrer mellem alle de unge popsangere, og på finaleaftenen var publikums modtagelse næsten euforisk.

– Jeg kan huske, vi går på scenen, og jeg tænker: “Naura, hvor er det stort, det her!”. Vi står jo bare dér med to guitarer og spiller, men publikum går fuldstændig amok. Jeg tænkte, at svenskerne måtte have drukket sig fulde, mindedes Jørgen Olsen i et interview med DR tidligere i år.

Her fortalte han også, at hans bror efter deres vellykkede optræden fortolkede publikums modtagelse således: “Nå, jeg tror da, vi kan få et stort hit i Sverige”. I stedet for blot et hit i Sverige fik Brødrene Olsen Eurovision-trofæet med hjem fra Stockholm, og deres vindersang bliver stadig ofte fundet frem et kvart århundrede senere. For eksempel har fansitet Eurosong kort før årets Eurovision lagt en video på Youtube, hvor den danske vinder Sissal synger netop ”Fly On the Wings of Love” i duet med selveste Jørgen Olsen.

I næste uge begynder årets filmfestival i Cannes, og et af de kommercielle trækplastre er verdenspremieren på den allersidste film i actionserien ”Mission: Impossible” med Tom Cruise i hovedrollen. Til at begynde med var ”Mission: Impossible” en tv-serie, der blev produceret fra 1966 til 1973 og igen fra 1988 til 1990, og det er fra den originale tv-serie, den berømte kendingsmelodi stammer. Oprindeligt var den dog ikke planlagt til at være kendingsmelodi. Den argentinske komponist Lalo Schifrin var hyret til at skrive musik til tv-serien, men det bud på en kendingsmelodi, han præsenterede, var serieskaberen Bruce Geller ikke tilfreds med. Til gengæld var han så begejstret for et stykke musik, Schifrin havde skrevet til en bestemt spændingsscene, at han ophøjede det til at være kendingsmelodi for hele serien.

Da det gamle agentunivers i midten af 1990’erne skulle bringes ind i en ny tid, blev rockgruppen U2 spurgt, om de ville indspille en ny version af kendingsmelodien. Forsangeren Bono og guitaristen The Edge havde ikke tid til at gå ind i ”Mission: Impossible”-projektet, så bassisten Adam Clayton og trommeslageren Larry Mullen gik på egen hånd i gang med at modernisere Lalo Schifrins karakteristiske serietema. Blandt andet ommøblerede de det en smule ved at ændre rytmen fra den lidt kryptiske 5/4-takt til den mere regulære – og mere dansevenlige – 4/4-takt. Clayton og Mullens genindspilning blev et decideret hit og var med til at understrege succesen for det genoplivede actionkoncept med Tom Cruise i hovedrollen.

Nu er den 62 år gamle Tom Cruise klar til at lukke sin næsten 30 år lange filmserie med den ottende i rækken, ”Mission: Impossible – The Final Reckoning”, som får premiere i Cannes.

I dag er det præcis 50 år siden, Vietnamkrigen sluttede, da de kommunistiske styrker indtog præsidentpaladset i Saigon. Meget tidligt samme morgen forlod de sidste amerikanske marinesoldater og landets ambassadør byen som afslutningen på en omfattende evakuering med helikoptere, som var blevet sat i gang dagen forinden med et kendt – og lidt overraskende – stykke musik som startskud.

Siden 1973 var den amerikanske tilstedeværelse i landet blevet stærkt begrænset, og i slutningen af april havde styrkerne fra det kommunistiske Nordvietnam overmandet de sydvietnamesiske styrker. Hovedstaden Saigon blev omringet, og de sidste tilstedeværende amerikanere gjorde sig klar til at forlade byen, når et særligt tegn blev givet. Den 29. april 1975 kunne man på de amerikanske styrkers radiostation i byen høre vejrmeldingen om, at der var ”105 degrees and rising” (40 grader og temperaturen stiger, red.) efterfulgt af en særligt udvalgt sang, som man under normale omstændigheder aldrig ville spille på dette tidspunkt, og som derfor fungerede som et klart og på forhånd varslet signal til de amerikanske medarbejdere i Saigon: ”White Christmas”.

Den velkendte julesang var også fra en periode med krig, for komponisten Irving Berlin skrev den i 1941, og i 1942 blev den lanceret i filmen ”Holiday Inn” i den populære sanger Bing Crosbys originale indspilning. Under 2. Verdenskrig drog Crosby også ud i verden for at optræde for USA’s udstationerede soldater, og han har senere fortalt, at når han fremførte netop denne sang, græd alle. For ”White Christmas” handler ikke blot om jul og juledrømme, men også om afsavn og hjemve.

Efterfølgende er Vietnamkrigen, dens ofre og de hjemvendte soldaters traumer blevet beskrevet i sange som Billy Joels ”Goodnight Saigon”, Bruce Springsteens ”Born In the USA” og Paul Hardcastles “Nineteen”, men i april 1975 blev det julesangen ”White Christmas”, der satte gang i amerikanernes store evakuering fra Saigon.

I sidste uge fik en lille gruppe kvinder mulighed for at se Jorden udefra, da de deltog i en elleve minutter lang rumrejse. Rigmanden Jeff Bezos’ rumfartsselskab Blue Origin sendte en sangerinde, en tv-journalist, en filmproducer, en borgerretsaktivist, en forsker og Bezos’ forlovede ca. 100 km op, hvor de var i vægtløs tilstand i ca. fire minutter. Sangerinden var Katy Perry, der er kendt for blandt andet ”I Kissed a Girl”, ”Roar” og ”Firework”, og hendes medrejsende på turen forsøgte at få hende til at synge en af hendes egne sange på den korte tur. Det afslog hun, og med udsigt til jordkloden sang hun i stedet ”What a Wonderful World”. ”Jeg synes ikke, det handler om mig, det handler ikke om mine sange. Det handler om en kollektiv energi”, sagde hun bagefter om sit sangvalg.

Det var Louis Armstrong, der lancerede sangen – og udødeliggjorde den – i 1967 som en af de sidste indspilninger før sin død. “What a Wonderful World” var skrevet med Armstrong i tankerne af Bob Thiele og George Weiss, og Armstrong tog sangen til sig, fordi teksten mindede ham om Corona-kvarteret i New York, hvor han i mange år boede sammen med sin kone Lucille. ”Jeg har set tre generationer i det kvarter. De er der med deres børn, børnebørn, og de kommer tilbage for at besøge onkel Satchmo og tante Lucille. Det er derfor, jeg kan sige ’I hear babies cry, I watch them grow, they’ll learn much more than I’ll ever know’ Og jeg kan se betragte alle disse børn. Og jeg har billeder af dem, fra da de var fem, seks, syv år gamle. Så da jeg fik denne Wonderful World i hånden, var jeg ikke i tvivl”, er Louis Armstrong citeret for af Louis Armstrong House Museum, som formidler jazzlegendens historie.