Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Meteoren er landet

Hey!
DR kører i øjeblikket nogle tv-spots for det nye koncerthus, hvor man ser Steffen Brandt og en række andre danske musikere. Jeg er ret vild med baggrundsmusikken til spottet, men kan ikke lige gennemskue, hvem der står bag den. Måske du kan? Man kan se spottet på dr.dk/koncerthuset under overskriften “Meteoren er landet”.
Mvh Morten

Hej Morten
Nummeret hedder Teardrops og er oprindeligt med Massive Attack, og selvom jeg tidligere har givet æren for den flotte version i tv-spottet til Newton Faulkner, så er det altså versionen med svenske José Gonzales, der bruges (hør den her). Det er også ham, der har lavet den meget stemningsfulde musik til Sonys reklame med hoppeboldene i San Fransiscos gader.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

3 kommentarer til “Spørgsmål: Meteoren er landet”

Hej Troels og Helene
I har jo ret! Newton Faulkners version af Teardrops er flot, men i min iver over at anbefale Faulkner har jeg helt overhørt, at det ikke var hans stemme… Jeg retter ind 🙂

Hej Tor
Jeg tror du er galt på den her. Jeg er ret sikker på at det er svenske Jose Gonzalez udgave der bruges i traileren på DR. Fingerspillet og vokalen er i hvert fald tættere på en Faulkners. Du kan høre den her: http://www.myspace.com/josegonzalez
Venlig hilsen Troels

Skriv et svar til Tor Bagger Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *