Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Min lille by med Poul Bundgaard

Hej Tor!
Jeg er kommet på en sang med Poul Bundgaard, men kan ikke huske titlen. Mener den er fra engang i 60’erne. I sangen indgår nogle linier med flg. tekst: “Og vennerne på hjørnet står og snakker lidt om piger, om biler og om fodbold og om livets bryderier” og så “Der er rart i min lille by”. Kan du hjælpe mig med en titel og hvor jeg evt. kan købe den?
Venlig hilsen
Kirsten Jensen

Hej Kirsten
Nummeret, der ganske enkelt hedder Min lille by, er fra 1962 og udkom som B-siden af singlen Dybt i min drøm, der naturligt nok er noget mere kendt. Af samme årsag er den svær at skaffe i dag, og så vidt jeg har kunnet opspore, findes den ikke på CD. Du kan dog hjemlåne den originale single via bibliotek.dk.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.