Kategorier
Musiknyheder

Ny Grand Prix-sejr til Danmark?

Bookmakere og Grand Prix-fans i hele Europa placerer Danmark blandt favoritterne i årets internationale Melodi Grand Prix, som afholdes i Oslo på lørdag – ti år efter Danmark sidst vandt Eurovisionens musikkonkurrence. Jørgen Olsen havde skrevet fem sange som mulige Grand Prix-bidrag, men ved et timelangt møde kunne Brødrene Olsen og deres manager ikke nå til enighed om, hvilken af de fem sange de skulle sende ind. Managerens sekretær havde også hørt sangene, så da Jørgen og Noller forlod kontoret uden afklaring, hørte de, at hun sad og fløjtede ”Smuk som et stjerneskud”. Ingen havde spurgt om hendes holdning, men den blev afgørende for, at de stillede op med netop den sang, der endte med at vinde både det danske og det internationale Melodi Grand Prix.

Det fortæller Jørgen de Mylius på dr.dk/grandprix, som i disse dage er fyldt med reportager fra Oslo, anekdoter og gamle tv-klip. For at Danmark kan gøre sig forhåbninger om sejr med årets sang, ”On a Moment Like This”, kræver det, at Chanée & n’evergreen går videre fra semifinalen torsdag aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *