Kategorier
Brevkasse

Spørgmål: 80’er-metal forsvandt

Hej Tor
Jeg har i lang tid gået og undret mig over, hvorfor 80’ernes glam/hair metal mistede sin popularitet hen i starten af 90’erne. Det inkludere bla. bands som Poison, Motley Crue, Bon Jovi, Cinderella, Britny Fox osv. De glam metal/hair metal bands der spillede i sin tid, spillede jo til kæmpe koncerter rundt omkring i USA, England, Japan og mligivs flere steder. Og samtidigt solgte de masser af albums, især kæmpe-succesen: Def Leppard. Jeg er desværre ikke gammel nok til at selv have oplevet 80’ernes festlige og farverige metal scene, og dermed heller ikke gammel nok til nogensinde at have forstået hvorfor sådan en stor genre, kunne uddø. De overlevede tons vis af modstand fra Tipper Gore, PMRC og andre metal bands hån over deres udseende, så hvad gik der egentlig galt?
Hilsen Simon

Hej Simon
Det korte svar er nok “tidernes skiften”. Hvis ikke en genre evner at forny sig tilstrækkeligt, flyttes fokus over til andre stilarter, der fremstår som nye og spændende. Det afgørende skifte i forhold til rockmusikken kom dog nok, da Nirvana og de andre bands i grunge-bølgen lancerede en ny lyd og et mere råt udtryk. Bemærk at selvom grunge var meget populært i starten af 90’erne, kunne heller ikke denne genre blive på toppen for evigt – ganske som det var tilfældet med “puddel-rocken”, som en del af 80’er-bølgen blev kaldt i visse kredse. Men heldigvis er der folk som dig, der genopdager tidligere tiders musik og med til at give den en ny chance i en ny tid!
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.