Kategorier
Musiknyheder

50 crazy år med Patsy Cline

I disse dage fejrer en sand klassiker sin
50-års-fødselsdag. Gennem et halvt århundrede har sangen “Crazy” stået som en
af perlerne blandt både countrysange, pophits og ballader, og det på trods af
at sangerinden Patsy Cline fra starten slet ikke brød sig om nummeret. Hendes
pladeselskab havde fået sangen af den dengang ukendte Willie Nelson, da Cline skulle
bruge en opfølger til hittet ”I Fall to Pieces”, men Patsy Cline kunne ikke
lide sangen, og hun havde svært ved at ramme de højeste toner på grund af de
knubs, hun havde fået i et trafikuheld. Sammen med musikerne måtte hun prøve i
timevis uden at nå i mål med indspilningen, og først ugen efter, da hun gjorde
forsøget igen, lykkedes det at få ”Crazy” i kassen, sådan som vi kender den i
dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.