Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Michael Falch og Beatles-singlerne

Hej Tor

Jeg leder efter
en sang med Michael Falch (det kan måske også være Poul Krebs?) som handler om
hans gamle plader med Beatles. Siger det dig noget?

Christiane

Hej Christiane

Det er rigtigt
nok Michael Falch, der har sat musik til et ungdomsminde om, hvordan han
forærede sine Beatles-singler til en pige, som efterfølgende slog op med ham.
Nummeret hedder ”Singler (Nederlaget i ’64)” og stammer fra Falchs album ”Nye
rejsende” fra 1998. Den findes også i sjov live-version med en længere
fortælling om sangen på livepladen ”Hjemveje”.

Med venlig
hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgmål: Sang fra “Kongen af Queens”

Hej Tor

Jeg ser tit
Kongen af Queens på tv, forleden var de på karaoke bar, hvor han sang et
nummer, det lød som en gammel med Elton John. De kaldte den ”Brandy”, men jeg
kan ikke finde den. Kan du?

Margit

Hej Margit

Jeg forstår godt
din tanke om Elton John, men det er et gammelt nummer fra 1972 med gruppen
Looking Glass. Sangen hedder ”Brandy (You’re a Fine Girl)”. Sangen var det
største hit for Looking Glass, og den fik en revival i 2000, hvor den var med
på soundtracket til filmen ”Charlie’s Angels”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Ugens nytårssang: Auld Lang Syne

Når
der nytårsaften ved midnatstid mange steder bliver sunget ”Skuld gammel venskab
regn forgo”, er det nok med en jysk dialekt, men det er på skotsk grundlag.
Jeppe Aakjærs sang er, som de fleste sikkert ved, en dansk version af den
skotske vise ”Auld Lang Syne”, der er flere hundrede år gammel. Sangens præcise
ophav kendes ikke med sikkerhed, men den stammer fra 1600-tallet eller endnu
tidligere, så det var en gammel og velkendt sang, nationaldigteren Robert Burns
arbejdede videre med i slutningen af 1700-tallet.

Først i 1927 fik den i dag så
traditionsrige melodi en dansk tekst, da Jeppe Aakjær skrev ”Skuld gammel
venskab regn forgo”.

Kategorier
Musiknyheder

Adele på toppen i 2011

Når
man samler salgstallene for året, der meget snart er gået, afsløres det ifølge
BBC, at den bedst sælgende plade i verden i 2011 er med britiske Adele.
Albummet ”21” er især blevet populært på grund af balladen ”Someone Like You”,
der ligesom resten af pladen handler om det brud, den unge sangerinde havde
været igennem. Hun havde været overbevist om, at hun skulle giftes med sin
kæreste, men de voksede fra hinanden og gik hver til sit. Da hun få måneder
efter opdagede, at han var blevet forlovet med en anden kvinde, var hun sønderknust,
men arbejdet med ”Someone Like You” hjalp hende til at give slip på den mand,
hun havde troet, var den eneste ene.

Hendes plade ”21”, der blandt andet også
indeholder numrene ”Rolling In the Deep” og ”Set Fire to the Rain”, har solgt
over 16 millioner eksemplarer på verdensplan.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: To piger fra Norge…

Hej Tor

Jeg leder efter
en sang, som nok er ti år gammel (eller mere). Det var to piger fra Norge, ikke
ret gamle. En sød sang, tempo. Jeg ved det ikke er meget at gå efter, men det
er forsøget værd at spørge dig!

Christel

Hej Christel

Jeg tror
faktisk, at jeg har et svar til dig. De ting, du nævner, passer nemlig på ”Don’t
Say You Love Me”
med pigeduoen M2M. Nummeret udkom i 1999 og blev et hit i
mange lande, blandt andet fordi det indgik i ”Pokémon”-filmen samme år.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: 2 x Love Me For a Reason

Hej Tor

Vi har lige hørt
Boyzone til en fest med nogle gamle venner, blandt andet ”Love me for a
reason”. En af de andre sagde at samtidig med at den udkom, var der også en
anden gruppe, der lavede den. Kan det passe?

Jes

Hej Jes

Ja, det er
rigtigt nok. Omtrent samtidig med at Boyzone lancerede ”Love Me For a Reason”,
udkom det samme nummer med gruppen As We Speak. Begge versioner er dog genindspilninger,
for sangen er oprindeligt fra 1974. Den første version var med Johnny Bristol,
men det var The Osmonds, der gjorde til et stort hit samme år.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Ugens julesang: Søren Banjomus

År efter år
hører man i juletiden Otto Brandenburgs fortælling om Lurifax og nissefar, der
dansede en vals – og om Søren Banjomus, naturligvis. Brandenburg står som
komponist, men det er ikke den fulde sandhed, kan man læse på videnskab.dk, som
i denne måned fortæller historien bag ”Søren Banjomus”. Sangen kom til verden natten
til juleaftensdag i 1968, før Brandenburg skulle optræde i tv. Historien om
musene på loftet var Otto Brandenburgs egen, men melodien var bygget over den
tyske vise ”Scillemadinkedinkeding”. Ingen ved, hvor
gammel den oprindelige melodi er, men med de ændringer, Brandenburgs lavede i
den sidst i 60’erne, kunne han skrive sig selv på som komponist.

Kategorier
Musiknyheder

Kirsten Siggaard – og Messias

Blandt årets juleplader er en samling nye og gamle
sange med Kirsten Siggaard, som endda har været i The Beatles’ gamle Abbey
Road-studie for at indspille duetter med de internationale stjerner Paul Potts
og Gilbert O’Sullivan. Albummet ”Min jul” indeholder også duetter med hendes
gamle Grand Prix-makker Søren Bundgaard og hendes egen søn, som hjælper med at
fortolke en ”nyklassiker” inden for dansk julemusik.

I slutningen af 1980’erne
var Johannes Møllehave præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles, hvor han blandt
andet skrev en række tekster, som han gav videre til Anne Linnet. En af dem
blev til sangen om Jesu fødsel, ”Lille Messias”, som nu ikke blot findes på
Anne Linnet-pladen ”Min sang”, men også som duet mellem Mads og Kirsten Siggard på den nye plade ”Min jul”.