Kategorier
Musiknyheder

Beatles-jubilæum i London

Den indflydelse, The Beatles havde på
musikhistorien, gør, at der konstant vil være mulighed for at markere årsdage
og milepæle i deres virke. Det sker også på fredag, når en ny teaterkoncert i
London har premiere i anledning af 50-års-dagen for gruppens debuthit. ”Love Me
Do” blev indspillet i tre forskellige versioner med tre forskellige
trommeslagere – den sidste af versionerne for den 11. september for 50 år siden. Paul
McCartney beskrev sangens betydning i et interview mange år senere. Han
pointerede, at gruppen faldt i hak både i Hamborg og på spillestedet The
Cavern, men tidspunktet, hvor de for alvor følte, at de havde fundet deres
form, var, da de kom på hitlisten med ”Love Me Do”. Det gav dem en retning at
bevæge sig videre i.

Gruppens historie fortælles i den nye teaterkoncert, som hedder
”Let It Be”, og som har premiere på fredag på Prince of Wales Theatre i London.
Forestillingen kan opleves frem til januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.