Kategorier
Musiknyheder

Matador – uden stormfulde højder

På lørdag løber sidste afsnit af den hyppigt
genudsendte tv-serie “Matador” over skærmen, og det bliver således også sidste
gang i denne omgang, vi skal høre Bent Fabricius-Bjerres smukke kendingsmelodi.
Komponisten havde lavet et simpelt udkast på et kassettebånd, som instruktøren
Erik Balling sagde ja til. Herefter allierede Fabricius-Bjerre sig med Det
Kongelige Kapels 60 mand store orkester og fik lavet et svulstigt
orkesterarrangement. Men under indspilningen afbrød Balling dem med ordene
”Sikke noget lort. Det kan du lige så godt holde op med”, har Bent
Fabricius-Bjerre fortalt i sin bog ”Tanker ved tangenterne”.

Balling ville have
intimitet, ikke associationer til ”Borte med blæsten” eller ”Stormfulde
højder”. Så komponisten måtte sende orkestret hjem og skabte i stedet det
smukke og simple tema med klaver, strygergruppe og to træblæsere, som hele
Danmark kender i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *