Kategorier
Musiknyheder

Den mindre kendte Cash

I næste uge får Nordjylland besøg af en amerikaner,
som selv har haft succes som country- og gospelmusiker, men som i den brede
offentlighed er mest kendt for at være lillebror. Tommy Cash er da heller ikke
lillebror til hvem som helst, for hans otte år ældre storebror var
countrystjernen Johnny Cash. I et interview på suite101.com har Tommy Cash
fortalt, at han aldrig har været lige så generet af altid at blive sammenlignet
med sin kendte bror, som andre har været:

”For længe siden accepterede jeg, at
Johnny er større end livet selv, og jeg føler, jeg har levet mit liv ganske
godt i og uden for hans skygge”.

Tommy Cash har for en tid lagt sin egen musik
på hylden og turnerer med hyldestshowet ”My Brother Johnny Cash”, som blandt andet kan opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center i næste uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.