Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Dyrskuemusik i 1968 eller 1969?

Hej Tor

Kan du mon finde ud, hvornår Keld & The Donkeys spillede på
Aalborg Dyrskue? Jeg mener selv, at det var i 1968 eller 1969 – men Keld Heick
ved det ikke og kan ikke finde det i sine scrapbøger.

Mvh Anonym

Kære ”Anonym”

Svaret på dit spørgsmål står af gode grunde ikke prentet i min
hukommelse, og umiddelbart har jeg heller ikke kunnet finde et svar via de
ellers hjælpsomme folk i Aalborgs Stadsarkiv og Agri Nord (tidligere Aalborg
Landboforening). Jeg vil derfor give spørgsmålet videre til den største
vidensbase, man kan trække på: Læsernes hukommelse! Hvis du ligger inde med
et gammelt dyrskueprogram eller lignende, der kan løse mysteriet, så skriv til
tor@musikbrevkassen.dk.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *