Kategorier
Musiknyheder

Christiania hylder Natasja

Inden for de
seneste år er hele LP’er af blandt andre Kim Larsen og Sebastian blevet
genindspillet af unge kunstnere som en måde at vise respekt til de gamle
mestre. Nu er det samme sket for et album, som ellers kun er seks år gammelt.
Rapperen og sangerinden Natasja døde ved et trafikuheld på Jamaica i 2007, og
kort tid efter udkom hendes meget populære plade ”I Danmark er jeg født” med
numre som ”Gi’ mig Danmark tilbage”, ”Fi er min” og ”Ildebrand i byen”.

I dag udkommer præcis de samme sange i nye versioner med musikere fra den danske
hiphop- og reggae-scene på pladen ”Gi’ os Christiania tilbage”. Indtægterne fra
pladen går til Christianias Folkeaktie, der arbejder for at bevare og udvikle
fristaden. Christiania havde en særlig plads i Natasjas hjerte, og efter hendes
død takkede christianitterne for opbakningen ved at navngive en af de små veje
i området Natasjas Gade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.