Kategorier
Musiknyheder

Biografi og nyt album fra et selverklæret idol

En ny plade er på trapperne, og i morgen lander også den engelsksprogede
version af selvbiografien fra Billy Idol, der blev en af punk-poppens største
stjerner. Hans rigtige navn er – naturligvis – ikke Billy Idol, men allerede i
skoletiden fandt William Michael Albert Broad sit kunstnernavn. En lærer skrev
i hans karakterbog, at ”Billy is an idle student”, altså at Billy er en doven
elev. ”Billy Idle” lød tilpas meget som det noget mere selvhævdende ”Billy Idol”,
og dermed var et alter ego født på punkscenen.

Tirsdag udkommer erindringsbogen ”Dancing
With Myself” opkaldt efter Idols gennembrudshit, og senere i oktober udkommer albummet
”Kings & Queens of the Underground”, som er det første nye materiale i ni
år fra sangeren, der slog sit navn fast med numre som ”Mony Mony”, ”Rebel Yell”
og ”White Wedding”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.