Kategorier
Musiknyheder

Aretha og de andre divaer

Der er næppe
nogen, der som Aretha Franklin inkarnerer ordet ”diva”, og alligevel er det
hende, der nu kaster sig over andres ”diva-hits”. Den 72-årige sanger udsendte
i denne uge en ny plade udelukkende med fortolkninger af andre sangerinders
skelsættende numre, og også et par moderne eksperimenter, der kobler flere
sange sammen.

For eksempel glider discoklassikeren ”I Will Survive” over i
Destiny’s Child-nummeret ”Survivor”, som Aretha Franklin allerede før optagelserne
havde et nært forhold til. Franklins barnebarn Victory havde introduceret sin
bedstemor for ”Survivor”, og fordi sangen fra 2001 var blevet et fælles bånd
for de to, var det naturligt for hende at tage den med på cover-albummet.

Pladen med den naturlige titel ”Aretha Franklin Sings the Great Diva Classics”
indeholder både numre fra skuffen med
sikre klassikere som ”At Last” og ”I’m Every Woman” og nyere hits som Adeles ”Rolling
In the Deep” og Alicia Keys’ ”No One”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *