Kategorier
Musiknyheder

Bent Fabrics 90-års-fødselsdag

På søndag
fylder en af Danmarks mest succesfulde og alsidige komponister 90 år. Hele
landet er inviteret med til fest i Musikkens Hus i Aalborg, og fødselaren Bent Fabricius-Bjerre
sidder selv ved klaveret, når showet åbner til tonerne af ”Alley Cat”.

Den
danske titel var i 1960 ”Omkring et flygel”, men i USA ville udgiverne gerne
have en sjovere titel. Fabricius-Bjerres
svar var ifølge bogen ”Tanker ved tangenterne”, at ”For min skyld må du kalde
den, hvad du vil. Det bliver melodien vel ikke dårligere af”. Pladeselskabsmanden foreslog ”The
Drunken Penguin”, med der fandtes allerede flere registrerede melodier med det
navn. Problemet var det samme med ”The
Pink Bird”, ”The Happy Dog” og “The Blue Elephant”, men titlen “Alley Cat”
kunne de have for sig selv.

Hermed var vejen banet for både et amerikansk hit
og en Grammy-statuette, og ”Alley Cat” og mange af Bent Fabricius-Bjerres andre
klassikere fejres i fødselsdagsshowet, som kan ses på TV 2 på lørdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *