Kategorier
Musiknyheder

Dizzy anno 2015

Det
trækker på sin vis tråde helt tilbage til 1958, når bandet Dizzy Mizz Lizzy her
i begyndelsen af 2015 har lanceret deres første nye nummer i 19 år. For mere
end et halvt århundrede siden skrev den amerikanske musiker Larry Williams
nemlig en sang, som ikke i første omgang fik en plads blandt hans største hits.
Men nogle unge englændere havde en forkærlighed for Williams’ uforfalskede rock’n’roll-stil,
så efter at have turneret med deres egen version af sangen, indspillede The
Beatles i 1965 ”Dizzy, Miss Lizzy”. Sidenhen fik nogle unge danskere en
forkærlighed for både Beatles og titlen på den gamle rockklassiker, så de døbte
deres band Dizzy Mizz Lizzy og blev 1990’ernes store rockfænomen herhjemme.

Nu
har Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis atter været i studiet, og
første eksempel på ”Dizzy anno 2015” hedder ”I Would If I Could but I Can’t”.
Senere følger et helt nyt album, men udgivelsesdatoen er endnu ikke fastlagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *