Kategorier
Musiknyheder

Sanne i svensk Grand Prix

Mens
det i Danmark kan være svært at lokke de helt store stjerner og mest kendte
musikere med på scenen i Melodi Grand Prix, ser det helt anderledes ud i
Sverige. Og i Sverige er det ikke kun kendte hjemlige navne, der medvirker, men
også en dansk superstar.

Med i konkurrencen i år er nemlig Sanne Salomonsen,
som er med i en moden, men slagfærdig girl power-duo sammen med Marie Bergman,
der har været med til at vinde i Sverige i både 1971, 1972 og 1994.
Sangerinderne på 59 og 64 år tager kampen op mod en stribe unge deltagere, når
de på lørdag synger ”Nonetheless” i den anden af i alt fire indledende runder
af Melodifestivalen.

Det er i øvrigt ikke første gang, Sanne Salomonsen
deltager i det svenske Grand Prix. Hun var også med i 2005, hvor hun blev nr. 7
i feltet på 32 deltagere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.