Kategorier
Musiknyheder

Skyggen fra Hiroshima

I denne uge bliver en af historiens mest skelsættende begivenheder mindet ved
ceremonier i Japan. Natten til torsdag dansk tid er det 70 år siden, Hiroshima
blev ramt af en amerikansk atombombe, som på et øjeblik dræbte ca. 80.000
mennesker og ødelagde byen. Hiroshima-bomben og den efterfølgende bombe over
Nagasaki satte naturligt nok dybe spor i eftertiden og skabte en angst for
atomkrig, som også er kommet til udtryk gennem musik gennem årene.

En af
sangene, der refererer til begivenhederne, er OMD’s hit fra 1980 “Enola
Gay”
. Nummeret deler navn med det bombefly, der kastede bomben over
Hiroshima, og det var piloten selv, der havde døbt flyet Enola Gay efter hans
egen mor. Og eksempelvis linjen “It’s 8:15 and that’s the time that it’s
always been” refererer ikke blot til tidspunktet for den altødelæggende
eksplosion, men også til at ure i det omkringliggende område gik i stå kl.
08:15 på grund af den voldsomme stråling fra atombomben.

Blandt de mange andre
sange, der omhandler frygten for atomkrig, er Bob Dylans “A Hard Rain’s A-Gonna
Fall”, “Two Tribes” med Frankie Goes to Hollywood og Nenas
“99 Luftballons”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *