Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: You’ll Never Walk Alone

Hej
Tor

Vi
kom her til at snakke om, om det egentlig er Liverpool eller Celtics fans der
først begyndte at synge You’ll never walk alone ved deres kampe. Ved du det?

Martin
og co.

Hej
Martin og co.

Det
er bestemt ikke første gang, dette spørgsmål er blevet diskuteret blandt
musikelskere og fodboldfans, men ud fra hvad jeg kan finde af pålidelige
kilder, peger pilen mod Liverpool FC i 1963. Det er Liverpool-bandet Gerry
& the Pacemakers’ version, der forbindes med klubben, og allerede inden
udgivelsen fik klubbens manager præsenteret sangen af forsanger Gerry Marsden,
og de lokale aviser skrev om, hvor rørt han var blevet. Klubbens fans var
blandt de første, der tog tidens populære sange til sig som slagsange, og ”You’ll
Never Walk Alone” blev altså hængende. Sangen er egentlig fra 1945 som en del
af Rodgers & Hammerstein-musicalen ”Carousel”, og Frank Sinatra var den
første, der fik sangen på hitlisterne. Senere er den blevet fremført af blandt
andre Elvis Presly, Gene Vincent, Judy Garland og naturligvis fodboldfans fra
Liverpool FC, Celtic FC og flere andre klubber.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *