Kategorier
Musiknyheder

Ti års opsparet friværdi

I
år er det ti år siden, mange danskere skrålede med på “Lorteparforhold”, og i
disse uger markerer Magtens Korridorer jubilæet på deres egen måde. Gruppen havde
eksisteret i mange år, men i 2005 kom Magtens Korridorer med i P3’s
talentkonkurrence Karrierekanonen. Musik- og pladebranchen blev samlet i
Radiohuset for at høre årets deltagere, og Magtens Korridorer fik lov til at
optræde med tre sange, fortalte forsanger Johan Olsen for nylig til Gaffa:
– Det,
der skete bagefter, var så fucking crazy, fordi
vi gik af scenen og skulle have nogle licensbajere, og så begyndte alle
pladeselskaberne en efter en at komme hen og sagde, de ville udgive vores
musik. På et tidspunkt stod jeg mellem lokummet og salen og kiggede på det
hele. Da tænkte jeg: Fra den her dag bliver mit liv helt anderledes – og det
gjorde det, forklarede Johan Olsen.
Albummet ”Friværdi” blev en bragende succes, og nu er Magtens
Korridorer taget ud på en turné, hvor de fremfører hele ”Friværdi” ved en
stribe koncerter, hvor publikum
kan få lov til at skråle med på sange om ludbehandlede træpersienner og om at skulle
til picnic på Kastellet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *