Kategorier
Musiknyheder

Mere gammelt guld fra Phil Collins

Phil
Collins er i gang med en længere proces, hvor han genudsender sine gamle plader
i nyafpudsede versioner og med ekstramateriale, der viser, hvordan sangene efterfølgende
har udviklet sig i koncertversioner. Fire album er udkommet tidligere på året,
og i fredags landede endnu to af slagsen i Collins’ serie med den
gennemgående titel ”Take A Look At Me Now”.

Den ene er gigantsuccesen fra 1985,
”No Jacket Required”, der indeholdt sange som ”Don’t Lose My Number”, ”One More
Night” og ikke mindst ”Sussudio”. I sangen er Sussudio navnet på en pige – men det
er ikke et navn, der fandtes, før Phil Collins lancerede det. Han havde
arbejdet på nummeret et stykke tid, da han tændte mikrofonen og gik i gang med
at improvisere, og en af de ting, der fløj ud af ham, var vrøvleordet ”Sussudio”.
Og da ordet fungerede godt på nummeret, endte han ikke med at ændre det, men i
stedet opfinde en betydning til det ved at give det som navn til en pige.

Samtidig
med genudgivelsen af ”No Jacket Required” udkom også en ny version af pladen ”Testify”
fra 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *