Efter
kolde aprildage dage med regn og slud er der grund til at krydse fingre for mere
forårsstemning i den kommende tid, hvor kalenderen fra på søndag viser maj. Netop
det håb er omdrejningspunktet i en af de mest kendte danske forårssange, som endda
ikke er rigtig dansk – ”Kom maj, du søde milde” har nemlig tyske og østrigske
rødder.
Forlægget for den smukke forårssang er digtet ”Komm, lieber Mai, und mache”, som den senere
borgmester i den nordtyske by Lübeck, Christian Adolph Overbeck, skrev i
1776, og senere satte ingen ringere end Wolfgang Amadeus Mozart musik til
ordene som en del af ”Klaverkoncert Nr. 27 i B-dur”. Koncerten blev hans sidste
i hans dødsår 1791. Så hvis du døjer med, at ”uden for vor bolig man kan for
søl ej gå”, så er der ekstra grund til at fløjte Mozarts gamle melodi med håb
om, at ”snart vi kan begynde på marken vor springom”, når det bliver maj.