Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Vi Unge-hitlisterne

Hej Tor!
Kan du finde ud af hvad, VI UNGE magasinets
hitliste fra 80erne var baseret på? Var det baseret på salg fra butikker eller
pladeselskaber til butik, her i Danmark?
Mvh. Paw

Hej Paw

Jeg har opsporet den daværende chefredaktør på Vi Unge, Carl
W. Bærentzen, og det viste sig, at det faktisk var Bærentzen selv, der stod for
at sammensætte bladets hitlister. Han undlod bevidst at gå gennem
pladeselskaberne, men kontaktede i stedet en række pladebutikker, som løbende
blev udskiftet for at give så retvisende et billede som muligt. I øvrigt tager
han også gerne æren for som den første at have lanceret hitlister i Danmark i
Aftenbladet, efter at have opdaget fænomenet i England. Det var dog ikke hver
uge, hans hitliste blev trykt, for det afhang af, om redaktøren syntes, der var
plads til den. Først da bl.a. BT og P3 tog hitlisterne til sig, fik man faste,
ugentlige lister.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *