Kategorier
Musiknyheder

Springsteens selvbiografi “Born to Run”

Julegaveidéen
til den ihærdige Bruce Springsteen-fan lander tidligt på året, for tirsdag udkommer den 500 sider lange selvbiografi, som ”The Boss” har arbejdet på gennem
de sidste syv år. Bogen fortæller hans egen historie om opvæksten i New Jersey,
vejen ind i musikken, karrierens store år og de kampe, han har oplevet
undervejs, og biografen har – nærmest helt logisk – fået titlen ”Born to Run”.

Navnet
er naturligvis hentet fra titelnummeret til den LP, han udsendte i 1975, men
faktisk havde han arbejdet længe på netop den sang. Allerede i maj 1974 spillede
han ”Born to Run” til en koncert, som gjorde, at han blev udråbt til at være
rockens fremtid af rockkritikeren Jon Landau, som siden da har været
Springsteens manager, og The Hollies-sangeren Allan Clarke nåede faktisk at
udgive sin egen version af ”Born to Run”, før Bruce Springsteen gjorde. Nu lægger
den ikoniske rockklassiker også navn til musikerens selvbiografi, og simultant
med bogudgivelsen bliver albummet ”Chapter and Verse” lanceret med både
kendte hits og hidtil uudgivet materiale, som på forskellig vis understøtter
den historie, der også fortælles i ”Born to Run”-bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *