Spørgsmål: Kyssede julemanden mor?

Hej Tor
I julen synger vi ”Jeg så julemanden kysse mor”. En niece har
arbejdet i London. Her synger man ”Mummy kissing Santa Claus”. Hvem er det
egentlig, der kysser på hvem, og hvorfor denne forskel”?

Henning

Hej Henning

Sjov observation. Den danske journalist og tekstforfatter
Susanne Palsbo er død for mange år siden, så vi kan desværre ikke spørge kilden
selv. Men mit bud er, at det handler om noget som simpelt og halvkedeligt som
versefødder – at det på dansk simpelthen har fungeret bedre at lade julemanden
kysse mor i stedet for omvendt. Og husk nu på, at ”hun blev ikke vred, nej ikke
spor”, så mon ikke de to kyssende parter var lige gode om det, uanset hvordan
man vender sætningen.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Om lidt bli’r her stille…

Søndag
aften kunne DR2-seere følge en temaaften om Kim Larsen, hvor man ikke blot fik
fortalt historierne om henholdsvis Gasolin’ og Kim Larsen gennem to
dokumentarfilm, men også fik en stribe nye fortolkninger af nogle af Larsens
mest populære sange. DR’s brugere havde i en afstemning samlet en Top 10 over
Kim Larsen-sange, og på førstepladsen som den mest elskede lå ”Om lidt”.

Afskedssangen fra pladen ”Forklædt som voksen” er med tiden blevet en
efterspurgt sang ved begravelser og bisættelser som en slags folkeligt
supplement til salmerne, men den har også medfødt kirkelig debat. Nogle forsøgte
at få den optaget i den nyeste udgave af salmebogen, men uden held, og i 2003
blev en sognepræst meldt til Kirkeministeriet, da han ved afslutningen af en begravelse
i Aars Kirke forbød de pårørende at spille ”Om lidt” på CD, da kisten skulle
til at bæres ud.

Den kirkelige modstand mod ”Om lidt” går især på, at sangen
måske nok har et åndeligt aspekt, men på ingen måde et teologisk udgangspunkt,
og at tvivlen i en linje som ”Om lidt er vi borte, vi ses måske igen” ikke
harmonerer med troen på det evige liv. Når ”Om lidt” nogle gange alligevel
fremføres i kirker, sker det som regel, efter selve den kirkelige handling er
afsluttet.

”Georgios Michael” er død

Juledag
gik endnu et af popmusikkens ikoner bort, og endnu et navn blev tilføjet den overraskende
lange liste af stjerner, vi har mistet i 2016. Som søn af en græsk far og en
engelsk mor var hans fødenavn Georgios Kyriacos Panayiotou, men da
musikkarrieren begyndte at tage fart, følte han, at han måtte finde et mere
mundret kunstnernavn.

Da hans duo Wham havde indspillet debutsinglen ”Wham Rap
(Enjoy What You Do)”, forsøgte han at få den helt rigtige idé til et
navneskift. Hans gode ven og senere sangskrivermakker David Austin havde en far
ved navn Michael, og han havde både en græsk farbror og en græsk klassekammerat
fra skoletiden ved navn Michael, så ved at forkorte sit rigtige fornavn og
kombinere det med Michael fandt han et kunstnernavn, der både var mundret og
rummede en smule af hans græske baggrund. I portrætbogen ”Bare” fortæller han,
at han var så sent ude med sit navneskift, at de første 20.000 eksemplarer af ”Wham
Rap”-singlen bærer hans oprindelige navn.

George Michael blev blot 53 år
gammel.

Spørgsmål: Julesang i skyttegravene

Kære
Tor

I
denne tid synger vi en masse julesange og -salmer. Ved en julesammenkomst kom
vi til at diskutere, hvilken julesalme, der fik engelske og tyske soldater til
at indstille skydningen, hvor soldaterne på begge fronter trådte op af skyttegravene
og alle sang med på julesalmen. Men hvilken?

Henning,
Brønderslev

Hej
Henning

Der
findes masser af historier om den uautoriserede våbenhvile i julen 1914, men forestillingen
om, at én bestemt salme afbrød krigen for en stund, holder nok ikke helt,
blandt andet fordi frontlinjen jo var ganske lang, og der var ikke én stor, men
mange små våbenhviler. Den korte julefred var heller ikke et helt spontant
initiativ, for dels havde paven opfordret til våbenhvile i juledagene, dels
havde man tidligere set eksempler på “god krigs-etikette”, hvor man
indstillede skydningen for at få begravet de døde eller måske endda købe
cigaretter i fjendens lejr
. Men hvis soldaterne har kunnet finde sammen på
tværs af sproggrænser, er det let at forestille sig et soldaterkor omkring den,
vi herhjemme kender som “Glade jul, dejlige jul”, som findes på snart
sagt alle sprog.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Ugens julesang: Dejlig er den himmelblå

Også
en elsket dansk julesalme som “Dejlig er den himmelblå” er blevet modereret og
omskrevet. Teksten er af Grundtvig, men den version vi i dag synger, er ikke hele
den oprindelige sang. I 1810 skrev han nemlig sin første udgave, som blev
optrykt med hele 19 vers under titlen ”De hellige tre konger”. Først i 1953 tog
han atter salmen op og redigerede den, så den fremstod med de syv vers, vi
synger den dag i dag.

Desuden findes der i hvert fald hele seks forskellige
melodier til ”Dejlig er den himmel blå”. Komponisten til den i dag mest kendte
melodi var i mange år anonym, ifølge Det Kongelige Bibliotek formentlig fordi
han var en del af embedsværket og derfor ikke skulle associeres med
sangskrivning. I dag ved vi dog, at det var den norskfødte toldkontrollør Jacob
Gerhard Meidell, der komponerede den melodi, som på lørdag vil blive sunget i
kirker og stuer i hele landet.

Have yourself a merry jule-håb og en død hund

Den
amerikanske sanger Josh Groban har her i december indtaget førstepladsen på
USA’s hitliste for ”voksenpop” med hans fortolkning af ”Have Yourself a Merry
Little Christmas”
. Sangen stammer fra Judy Garland-filmen ”Mød mig i St. Louis”
fra 1944, og oprindeligt havde sangskriverne Hugh Martin og Ralph Blane leveret
en sørgelig tekst, som skulle passe til handlingen. Judy Garland frygtede ifølge
steynonline.com, at folk ville tage det ilde op, at hun i filmen over for en 7-årig
pige skulle synge det triste “Have yourself a merry little Christmas, it
may be your last, next year we may all be living in the past”. Martin og
Blane endte med at rette teksten, så den blev mere håbefuld med blandt andet
”Let your heart be light, from now on our troubles will be out of sight”.

I
filmen bryder den lille pige efter “Have Yourself a Merry Little Christmas” grædende sammen på overbevisende
manér, men hendes utrøstelighed var ganske ægte, for i virkeligheden var hun
blevet fortalt, at hendes hund var blevet kørt over. Teksten blev atter
justeret en smule, da Frank Sinatra i 1957 sang den med linjen ”Hang a shining
star upon the highest bough”, og det er denne version af teksten, som igen og
igen er blevet indspillet af alverdens kunstnere – senest af Josh Groban.

Spørgsmål: SAS’ Miami-musik

Hej
Tor

Nu
snakker vi her – sikkert også mange andre steder – om, hvem er det nu, den er
med, kendingsmelodien til den nye SAS-reklame om Miami. Noget Mike
Hammer-agtigt … eller ????

Venlig
hilsen

Flemming

Hej
Flemming

Du
gør det næste alt for let for mig, men jeg skal gerne tilføje de detaljer, der
mangler. Når SAS reklamerer for deres nye rute til Miami, er det – naturligvis,
fristes man til at sige – med musik fra “Miami Vice”, der var en af
1980’ernes store tv-serier. Det var ikke Mike Hammer, men Jan Hammer, der stod
bag intromusikken “Crockett’s Theme”, opkaldt efter hovedpersonen
Sonny Crockett spillet af Don Johnson. Du kan her høre reklamen og originalen, og det skarpe øre vil bemærke, at SAS-versionen er en
lillebitte smule anderledes i lyden. Det er således enten en restaureret
produktion eller en ganske troværdig genindspilning, der er i brug.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Ugens julesang: Rudolf og den kræftsyge mor

Historien
om en af de bedst kendte julesange i hele verden tog sin begyndelse, da man i stormagasinet
Montgomery Ward i Chicago fik den idé at uddele et lille juleeventyr som en
gave til de handlende.

Den amerikanske radiovært Mark Steyn har fortalt
historien
om, hvordan chefen bad firmaets reklameforfatter Robert L. May tage
sig af opgaven, og handlingen måtte han selv finde på. Mays lille datter spurgte
ham en dag, hvorfor hendes mor var anderledes end de andre børns mødre, og May måtte
lede efter en forklaring på sin svækkede hustrus fremskredne kræftsygdom, som
datteren kunne bruge til noget. Han ville forklare, at nogle mennesker er
anderledes, og at der ikke er noget i vejen med det – og det gav han idéen en
julehistorie med en lignende lektie. Han opfandt rensdyret Rudolf med den røde
tud, og hans historie blev trykt og uddelt til mere end to millioner Montgomery
Ward-kunder i 1939.

Med årene blev fortællingen om Rudolf mere og mere populær,
og for at bygge videre på succesen gik Robert L. May til sin svoger Johnny
Marks, som formåede at omsætte den opbyggelige børnebog til den i dag så
velkendte julesang. Det blev endda begyndelsen på en hel serie af julehits for
Johnny Marks, som også skrev blandt andet ”Rockin’ Around the Christmas Tree”, ”Have
a Holly Jolly Christmas” og ”Run Rudolph Run”.