Spørgsmål: Mikkel Hansens frisørsang

Hej
Tor

Der
er en reklame på tv der gør opmærksom på at der kommer VM (EM?) i håndbold
snart med herrerne. Det er Mikkel Hansen, der skal klippes. Hvilken sang hører
man?

Mvh.
Johanne

Hej
Johanne

Jeg
har godt bemærket den lille reklame for herrernes EM i januar, hvor Mikkel
Hansen måske, måske ikke lader det lange hår falde. Musikken er Fatboy Slims
”Don’t Let the Man Get You Down” med den let genkendelige linje ”And the sign
said long haired freaky people need not apply”, der oprindeligt stammer fra
sangen ”Signs”, som Five Man Electric Band havde et hit med i 1971. Du kan høre
dem begge og sammenligne dem her.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Tak for alt i det gamle år

I
juletiden er der ingen mangel på salmer, sange og pophits, der passer til
højtiden, men når vi kommer frem til nytåret, er udvalget meget begrænset. En
af de nytårsviser, man dog kan hive frem fra den danske sangskat, er ”Tak for
alt i det gamle år”
. Parret Grete og Claus Walter blev gift i 1943 og var vidt
omkring i dansk underholdning. Grete Walter var blandt andet skuespiller på
flere teatre, Claus Walter blev især kendt for sit samarbejde med Arne Myggen i
den populære radioquiz ”Hvornår var det nu, det var”, og sammen optrådte de
såmænd også i en revy på Ambassadeur i Aalborg først i 1950’erne. Men det var
også dem, der stod bag den sejlivede nytårssang, som Grete komponerede, og
Claus forfattede, og som de selv indspillede i 1953.

Senere har blandt andre
Otto Brandenburg og Kim Larsen & Kjukken udgivet ”Tak for alt i det gamle
år”, men hvis nogen på søndag går og nynner ”Nu når rådhusets klokker slår, er
en ny dag på vej, tak for alt i det gamle år, tak for alt, tak for dig”, så er
det især Grete og Claus Walter, vi skal sende en kærlig hilsen.

Ed Sheerans perfekte duet blev julens nr. 1

Det er måske ikke helt som dengang,
singlehitlisten bestod af kun salgstal og ikke inkluderede streaming, men der
er trods alt stadig en særlig prestige forbundet med at ligge nr. 1 på den toneangivende
engelske hitliste hen over julen. I år blev det sangeren Ed Sheeran, der erobrede
førstepladsen i den forgangne weekend med en sang, som han faktisk har udsendt
tre forskellige versioner af i år – og det endda uden at tælle diverse remix
med.

”Perfect”, som han havde skrevet til en pige, han egentlig kendte fra skoletiden,
men som nu er hans kæreste, var med på det album, han udsendte i marts, og i
september blev den også udgivet som single. Men det er ikke ”Perfect” i sig
selv, der er blevet julens nr. 1 i England. Det er derimod den lidt omskrevne
version ”Perfect Duet” med Ed Sheeran og Beyonce, som blev udsendt 1. december.

Og for at give lidt ekstra til de mange Sheeran-sultne fans udkom der i midten
af december desuden en engelsk/italiensk duet med tenoren Andrea Bocelli med
titlen ”Perfect Symphony”.

Spørgsmål: Dagen før dagen før dagen…

Hej

I
min barndom hørtes altid en julesang i radioen den 21. Dec. med titlen “Dagen
før dagen før dagen før jul”. Hvor er den mon blevet af? Den bliver aldrig
spillet mere. Kan heller ikke google den. Hvem har mon skrevet tekst og melodi?
Hvis du har teksten er jeg meget interesseret og evt. om den er indspillet, kan
købes eller høres.

Venlig
hilsen Gunda, Nibe

Hej
Gunda

Jeg
tror, du har ret i, at det er en af de sange, der er blevet skubbet til side de
sidste mange år. Når du ikke har kunnet google dig frem til et resultat,
skyldes det nok, at den de fleste steder staves lidt kreativt: “Da’en før
da’en før da’en før jul”. Der findes flere versioner af denne gamle
julesang, men et bud er, at det er Lørdagspigernes udgave fra 1955, du husker.
Musikken er af Harry Poulsen og teksten af Erik Geill. Det er desværre ikke
lykkedes mig at finde en tilgængelig udgave på nettet, og som hjemlån på
biblioteket ser jagten desværre også frugtesløs ud.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Glædelig jul fra Sia

Hvert år er der musikere, der lancerer nye
julesange, men kun de færreste slår for alvor an. Et af de forsøg, som i år
vækker mest opmærksomhed, er sangerinden Sia, som i de seneste år har været en
af de største bølgebrydere på popscenen. Hun havde ærgret sig over, at nyere
juleudgivelser ikke rigtigt sagde hende noget, så sammen med sin
komponistmakker gik hun selv i gang. På netradioen Beats 1 forklarede hun
tidligere i år, at det ikke var planen at opfinde en ny dyb tallerken:
“De findes
i forvejen, alle koncepterne, du skal bare arbejde videre ud fra dem. Du
behøver ikke have en original idé til at begynde med. Det er noget med jul,
mistelten, ho-ho-ho, Julemanden, ønskeseddel, nisser”, forklarede Sia.

Resultatet blev det nye julehit ”Santa’s Coming For Us”, der følger netop den
opskrift og i forlængelse heraf et helt album med julesange.

Lille spejl på væggen der…

Den 21.
december 1937 blev filmverdenen forandret for altid, da der var verdenspremiere
på den første tegnefilm i spillefilmslængde, Walt Disneys ”Snehvide og de syv
små dværge”. Mange havde rystet på hovedet af Disneys projekt, og de store
ambitioner betød, at det oprindelige budget på en kvart million dollars blev
overskredet og landede på en dengang uhyrlig sum omkring halvanden million
dollars. Men modtagelsen var overvældende, og filmen blev en massiv succes, og
også på musiksiden satte filmen nye standarder. Ikke kun på grund af filmens
sange, hvoraf flere fik klassikerstatus, så som ”Some Day My Prince Will Come”,
”Heigh-Ho” og den festlige ”The Silly Song”, som stadig dukker op hvert år i
den danske udgave af Disneys juleshow på tv. ”Snehvide og de syv små dværge”
blev også den første amerikanske film med et soundtrack på plade, så
biografgængerne kunne få musikken med hjem til grammofonen.

På torsdag er det 80
år siden, de første amerikanere kunne se verdens første tegnede spillefilm,
mens danskerne måtte vente til 29. september året efter.

Spørgsmål: …siden skal det spises

Hej
Tor

I
“Højt fra træets grønne top” synger vi “Først skal træet vises,
siden skal det spises”. Vi spsier da ikke juletræet, så hvorfor hedder det
egentlig sådan?

Henning,
Brønderslev (sangglad borger)

Hej
Henning

Den
svært fordøjelige linje i Peter Fabers julesang fra 1847 er nu ikke så kryptisk
endda. Det handler om, at juletræet blandt andet blev dekoreret med spiselig
pynt som æbler og kræmmerhuse med pebernødder, og det er også derfor man synger
“ikke rør ved den rosin”. Formentlig handler det dog ikke om løse
rosiner, som vi kender dem i dag, men om de såkaldte konfektrosiner, der var
meget eftertragtede i 1800-tallet. Konfektrosiner er vindruer, som er tørret i
klaser, hvilket også gjorde dem lettere at hænge på et træ, og Den Gamle By i
Aarhus er for et par år siden begyndt at importere
de spanske konfektdruer,
ligesom man gjorde på Peter Fabers tid. Du kan læse mere om sangens baggrund hos Det Kgl. Bibliotek.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Barndommens gade anno 1917

I morgen markeres 100 års-dagen for en af en af
det 20. århundredes store danske forfattere og lyrikere. Tove Ditlevsen blev
født den 14. december 1917 og skrev sig ind i manges hjerter med digte om
barndom, kvindelighed og kærlighed, og selvom hun altid var skrivende, har en
del af hendes værker kunnet leve videre gennem sang. Det gælder blandt andet ”Saa
tag mit Hjerte” helt tilbage fra 1946, Mathildes LP ”Pigesind” fra 1975 og i
særdeleshed Anne Linnets to plader ”Kvindesind” fra 1978 og ”Barndommens gade”
fra 1986.

I forbindelse med ”Barndommens gade” forklarede Anne Linnet til
musikbladet Gaffa, at hun følte sig beslægtet med Tove Ditlevsen både kunstnerisk
og menneskeligt, og at hun havde udvalgt teksterne til pladen, fordi hun mente,
at Tove Ditlevsens ord om barndom og erindringer om barndom har noget at sige os
til alle tider. Til indspilningen samlede Linnet selv et kor af børn, som kunne
medvirke på titelnummeret, heriblandt sin egen søn og datter og den dengang
14-årige Anette Heick.