Spørgsmål: Hallelujah, I’m a Bum – på dansk?

Hej Tor

Jeg hørte ved et tilfælde et nummer på YouTube: ”Hallelujah! I’m a bum”, Harry MAC McClintock, 1928. Det nummer har jeg hørt på dansk for mange år siden. Det jeg husker er: ”Halleluja, jeg er en bums, halleluja jeg er på vand, halleluja giv et bidrag der er hul i min hat” (mener at dette er omkvædet). Noget af verset lyder: ”Folk gir aldrig noget, ikke engang en bid brød, man sku’ fanme’ tro deres bager er død”. Får dette en klokke til at ringe? Sunget af en mand, måske Poul Richard. Den er måske ikke indspillet på grammofonplade, men måske fra et underholdningsprogram fra tv, dengang der kun var en kanal

Mvh Bjarne

Hej Bjarne

Den danske udgave af “Hallelujah, I’m a Bum” er jeg aldrig stødt på, og hvis den er blevet fremført i f.eks. et tv-program eller en revy, er det langt fra sikkert, at den er udgivet på plade eller registreret nogen steder. Men jeg vil hermed kaste spørgsmålet videre til Musikbrevkassens læsere, for af og til er “den kollektive hukommelse” ganske stor.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

TILFØJET: En læser har henvendt sig og gjort opmærksom på, at der er tale om “Vagabond visen”, som faktisk findes på et par udgivelser med Poul Reichardt, bl.a. opsamlingen “Er du dus med himlens fugle”, som der også er adgang til, hvis man abonnerer på musiktjenester som Apple Music eller Spotify.

Farvel til Gulddreng

Det
bliver en afskedskoncert, der næppe ligner noget, man har oplevet før i dansk
musik, når kunstneren Gulddreng på fredag optræder for sidste gang. Malte Ebert,
der er manden bag Gulddreng, havde skrevet sange gennem flere år uden at finde
den helt rigtige formel, indtil han begyndte at eksperimentere og skabte
nummeret ”Model”, der på én gang var en tidstypisk popsang og en slags satire
over overfladisk natteliv, champagnedrenge og modelpiger.

– Mit pladeselskab
ville gerne have, at jeg udgav ’Model’ som mig selv, men det havde jeg ikke
lyst til. Så det var der, jeg øjnede muligheden for at blande musik og teater,
fortalte Gulddreng til DR sidste år.

Med en konstant strøm af hits som ”Se mig
nu”, ”Ked af det” og ”Nemt” har Gulddreng holdt gryden i kog siden maj 2016,
han har givet indtryk af ekstravagant livsstil og skyhøjt selvværd, han har sat
sig tungt på de sociale medier, og han blev for et år siden citeret i
statsministerens nytårstale. Men på fredag slutter det hele i Royal Arena i
København, når Gulddreng giver sin sidste koncert – og lader Malte Ebert fortsætte
karrieren som sig selv.

Shaggy og Sting

Forleden
udkom det første resultat af et musikalsk samarbejde, som nok de færreste havde
forventet: Den britiske superstjerne Sting har slået sig sammen med den jamaicanske
sanger og rapper Shaggy. I et interview med musikmagasinet Rolling Stone
påpeger Sting, at overraskelse er et vigtigt element for ham i alle former for
musik, og han ved godt, at både de to musikeres samarbejde og resultatet af det
samarbejde overrasker de fleste. Stings nuværende manager arbejdede i 1990’erne
for Shaggy, der er kendt for hits som ”Boombastic”, ”Oh Carolina” og ”It Wasn’t
Me”, og han delte på et tidspunkt et udkast til en ny Shaggy-sang med Sting,
som straks faldt for ”Don’t Make Me Wait”. Han troppede uanmeldt op i Shaggys
studie og endte med både at indsynge omkvædet og bidrage til et nyt vers.
Samarbejdet greb om sig, og til april lander et helt album med det umage par.

Spørgsmål: Tømreren i X Factor

Hej
Tor

Da
jeg i fredags så ”tømreren” i X factor, i det der Five chair challenge, kom jeg
til at tænke på at jeg ved hans audition var ret vild med den sang, han sang,
men jeg fik aldrig tjekket hvad det var for en. Ved du det?

Kh
Helene

Hej
Helene

Ved
sin allerførste optræden i X Factor optrådte Rasmus – ”tømreren fra Brønshøj” –
med sin egen meget personlige fortolkning af ”Jealous”, som sangeren Labrinth
udgav i 2014. Faktisk optrådte sangerinden Reem også med ”Jealous” i X Factors
bootcamp-afsnit for to år siden.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Povl Dissing – trompetist med stifttænder

Det er de færreste sangere, der
stadig er musikalsk interessante i alderdommens år, men en af ugens store
fødselarer hører til i den kategori. På lørdag bliver Povl Dissing nemlig 80
år, og selvom han i sine unge år var i lære som både farvehandler og automekaniker
og senere kom ind på Kunsthåndværkerskolens reklametegnerlinje, så har musikken
været en stor del af hans liv, siden han var 12 år. Op gennem 1950’erne
spillede han i flere forskellige bands, hvor han gik fra trommer til trompet og
kornet, men med årene måtte han droppe blæseinstrumenterne. I barndomsårene var
han faldet på skøjter og havde slået fortænderne ud, og da stifttænderne begyndte
at give ham problemer ved trompetens mundstykke, skiftede han endnu engang
instrument og satsede i stedet på guitaren.

Siden pladedebuten og gennembruddet
i 1965 har han delt vandene, men med årene kan man vel godt tale om, at han er
blevet folkekær som et af landets største navne inden for folkemusik, viser og
fordansket blues.

Def Leppard – digital last mover

Musikken fra
langt de fleste af fortidens store bands er for længst blevet tilgængelig som
download og på streamingtjenesterne, men Def Leppard har været lidt sløve i
optrækket. Men langt om længe er der digital mulighed for at lytte til blandt
andet et hit, som også i sig selv landede senere end så meget andet: Def
Leppard havde været næsten fire år om at indspille pladen ”Hysteria” i en
proces, som var præget af producerudskiftning over flere omgange, et biluheld
hvor trommeslageren mistede en arm og et gigantisk forventningspres efter det
store gennembrud med ”Pyromania” i 1983.

Langt det meste var dog på plads, da
produceren John Mutt Lange en dag forlod studiet for at hente kaffe, og forsanger
Joe Elliott fordrev ventetiden med en tre akkorders-rundgang og et lille
guitar-riff, han havde leget med derhjemme. Til Artist Direct har han fortalt,
at da produceren kom tilbage og hørte det, afbrød han det igangværende arbejde
og satte resolut et frisk bånd i maskinen. Da resten af bandet dukkede op dagen
efter, orkede de ikke at starte forfra på en ny sang, men efter at havde hørt
det helt skrabede udkast til ”Pour Some Sugar On Me”, var alle mand solgt, og
den sidste – og vigtigste – sang til pladen blev hurtigt færdiggjort. 30 år kan
nye generationer nu også gå på opdagelse i den langt om længe digitaliserede Def
Leppard-samling.

Spørgsmål: Klaveret i skoven

Hej
Tor

Engelsk
band, der spiller deres sang i en skov i videoen. Der er blandt andet en del
klaver i videoen. Bandet er ikke KENT, men jeg mener de hedder noget i den
stil. Kan bare ikke huske navnet eller nummeret. Siger det dig noget? De står
og spiller deres sang i en skov imens bladene falder ned over klaveret. Deres eneste hit.

Mvh. Torben

Hej
Torben

Oplysningen
om, at bandet ikke hedder Kent, men noget der ligner, fik mine tanker på gled. For
det er britiske Keane og nummeret ”Somewhere Only We Know” fra 2004, du leder
efter. Det passer dog ikke helt, at det var Keanes eneste hit. De havde også
succes med sange som ”Everybody’s Changing”, ”Crystal Ball” og ”This Is the
Last Time”
.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Modvilligt Titanic-hit

Om
få dage er det tyve år siden, tusindvis af danskere strømmede i biografen for
at se ”Titanic”, som på forhånd var kendt for historisk store budget, de
ambitiøse effekter og en sang, som allerede ved den danske premieredag 23.
januar 1997 var et stort hit. Filminstruktøren James Cameron havde ikke ønsket,
at ”Titanic” skulle rundes af med en popsang, men filmkomponisten James Horner
var på egen hånd gået i gang sammen med tekstforfatteren Will Jennings. Da ”My
Heart Will Go On” var skrevet, fik de besøg af sangerinden Celine Dion, som
egentlig ikke var interesseret i sangen
og i det hele taget følte sig utilpas.
Hendes mand måtte overtale hende til at sige ja til at indsynge en demo-version
af sangen, så den kunne præsenteres for filminstruktøren, og hun endte med at
gå i studiet, hvor hun sang nummeret fra start til slut uden afbrydelser – og
kun en enkelt gang. Da hun var færdig, havde alle andre tilstedeværende tabt
både næse og mund over den nerve og perfektion, hun leverede i første forsøg.

Senere blev sangen genindspillet i en svulstig produktion og udsendt på single,
men den udgave, man hører ved filmens afslutning, er et såkaldt ”one take”
indspillet på en dårlig dag af en modvillig sangerinde.