Kategorier
Musiknyheder

The hills are alive…

En
af historiens helt store musicals rykker i denne uge ind på Aalborg Teater, når
der er premiere på ”The Sound of Music”. Historien om Maria, enkemanden Kaptajn
von Trapp, deres spirende kærlighed, von Trapps syv børn og familiens flugt fra
nazisternes indtog i Østrig, har sit udspring i virkelige personer, men blev
gradvis omskrevet gennem bog, film, teatermusical og til sidst musikfilmen fra
1965.

Dengang udødeliggjorde Julie Andrews rollen som Maria, og mange
associerer historien med Julie Andrews, der i de østrigske alper synger ”The
hills are alive with the sound of music”
. Optagelsen af denne ikoniske scene var
dog knapt så idyllisk, som den ser ud. Så sent som sidste år fortalte Julie
Andrews ifølge mediet EW, at de dele af scenen, der er filmet fra en
helikopter, voldte store problemer. Gang på gang, når helikopteren nærmede sig
Andrews, blev lufttrykket fra rotorbladene så voldsomt, at hun blev kastet
omkuld i græsset.

Det problem får Karoline Brygmann næppe i rollen som Maria på
Aalborg Teater, hvor ”The Sound of Music” spiller for første gang torsdag
aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *