Kategorier
Musiknyheder

Den allerførste gang – endnu engang

På torsdag er der danmarkspremiere på ”Kærlighed ved første hik – The
Musical”
, som inden længe også kan opleves i resten af landet. Filmserien om
kæresteparret Anja og Victor blev en stor succes i årene omkring
årtusindskiftet, og nu går hovedrolleindehaverne Sofie Lassen-Kahlke og Robert
Hansen på scenen for at føre fortællingen videre – både ved at genskabe parrets
første møde fra den oprindelige film og ved at føre historien op til i dag,
hvor Anja forlader sin mand gennem næsten tyve år.

Med på musicalholdet er også
bandet Innocent Blood, som i 1999 også leverede soundtrack-hittet ”Den første
gang”. Hvad færre nok ved er, at det også var Innocent Blood, der agerede
rockband for Casper Christensen og Tæskeholdet, da de væltede radiolandskabet
med ”Vi sparker røv”. Den er dog næppe med i musicalen, som torsdag har
premiere i Tivoli, inden forestillingen i november og december drager til Vejle, Esbjerg, Odense, Aarhus, Aalborg og Holstebro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *