Kategorier
Musiknyheder

It’s fun to stay at the…

Hvis
man nogensinde har stået på et dansegulv til tonerne af discohittet ”Y.M.C.A.”,
er der er vis sandsynlighed for, at man også har flagret rundt med armene for at
danne de fire bogstaver i luften. Denne let genkendelige dans fejrer i denne uge
sin 40 års-fødselsdag, men det var faktisk ikke gruppen Village People, der
selv lancerede bogstav-koreografien.

”Y.M.C.A.” blev udgivet i efteråret 1978
og var derfor allerede et pænt hit, da de fem udklædte fyre i Village People
den 6. januar 1979 gik på amerikansk tv i det populære musikprogram ”American
Bandstand”
. Fyrene klappede og dansede på scenen, som de havde gjort i
musikvideoen til ”Y.M.C.A.”, men det festlige publikum kastede sig ud i at
forme bogstaverne Y, M, C og A under hvert omkvæd. Om det var en impulsiv idé,
der spredte sig hurtigt, eller om tv-holdet havde instrueret publikum på
forhånd, fortaber sig i historiens tåger, men da tv-værten Dick Clark i et
lille interview efter deres optræden spurgte, om Village People måske kunne
indarbejde koreografien i deres eget sceneshow, svarede forsanger Victor
Willis: ”Det tror jeg, vi er nødt til at gøre”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *