Børne-tv for flere generationer

Om
få dage kan et sejlivet fænomen i dansk tv fejre 30 års jubilæum, og værten er stadig
den samme som i den første udsendelse i 1989. Jakob Stegelmann fik idéen til et
magasinprogram for børn om film, computerspil og tegneserier, og DR sagde
heldigvis ja. Stegelmann selv havde bare forestillet sig at være vært på de
første udgaver af ”Troldspejlet”, indtil der blev fundet en mere permanent
løsning, men 30 år senere personificerer han fortsat børn og barnlige sjæles
begejstring for spil og eventyrlige universer. I mange, mange år var
kendingsmelodien også den samme, og selvom musikken stammer fra en film,
forbinder mange herhjemme den nok nærmere med ”Troldspejlet”.

Komponisten Jerry
Goldsmith skrev ”Troldspejlet”-kendingsmelodien
til ”Gremlins”-filmene i
1980’erne, og ”The Gremlins Rag”, som den hedder, var oprindeligt i
ragtime-stil. Goldsmith præsenterede nemlig sit musikforslag på klaver, så
filmholdet måtte selv forsøge at forestille sig, hvilken retning det på én gang
muntre og ildevarslende tema kunne bevæge sig i. Datidens synthesizere og en
stribe lydeffekter tog over, og så kunne både ”Gremlins” og Jakob Stegelmann se
det brugbare i det instrumentale værk.

Leave a Comment