Kategorier
Musiknyheder

Rock-relikvie fra David Gilmour til salg

Nogle
guitarister får med årene en særlig plads i rockhistorien, men det er ikke så
tit, at en af deres guitarer opnår selvstændig legendestatus. Det er dog
tilfældet med en af David Gilmours guitarer, der blandt Pink Floyd-fans og
guitarkendere går under navnet The Black Strat. Gilmour anskaffede sig den
sorte Fender Stratocaster allerede i 1970, og den fulgte ham i mange år og har
således spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af plader som ”The Dark Side of
the Moon”, ”Wish You Were Here” og ”The Wall”. Blandt andet blev den vidt
berømmede guitarsolo på ”The Wall”-nummeret ”Comfortably Numb” indspillet med
den sorte Stratocaster-guitar. På et tidspunkt gav David Gilmour guitaren fra
sig og lod den udstille på en Hard Rock Café i Texas, men da Pink Floyd i 2005
gjorde klar til at optræde ved en af de store Live 8-indsamlingskoncerter,
sendte han undervejs i øvedagene bud efter The Black Strat.

Derfor gik der et
sus gennem guitaristkredse, da det forleden blev offentliggjort, at David
Gilmour sætter sin sorte Stratocaster – og ca. 120 andre guitarer – på salg på
en velgørenhedsauktion i juni. The Black Strat forventes at gå til et sted
mellem 100.000 og 150.000 dollars (650.000-985.000 kroner).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *