Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Avenuen

Hej Tor
Jeg har tænkt over det mange gange, og nu spørger jeg altså: Hvem har lavet den originale udgave af ”Avenuen”, som man nogen gange hører med Trine Dyrholm? Og er den på dansk eller originalt på et andet sprog?
Mvh Anne-Lise

Hej Anne-Lise
Der er nogle bestemte spørgsmål, som jeg oplever gå igen, og spørgsmål om ”Avenuen” dukker faktisk jævnligt op i min mailboks. Der er noget tidløst over melodien, og måske er det der, der foranlediger mange til at tro, at historien om ”Avenuen” begynder et andet sted end hos Trine Dyrholm. Men det gør den nu ikke. Sangen er skrevet af Kim Larsen til brødrene Anders og Peter Lund Madsens forestilling “Mr. Nice Guy” på Bellevue Teatret i 2004, og det var her, Trine Dyrholm optrådte med ”Avenuen”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *