Går og nynner en sensommervise…

Det er langt fra alle sange, der vinder alles hjerter fra den ene dag til den anden. Udbredelsen er nogle gange mange år undervejs, og i denne tid går mange nok og nynner en sensommervise, som blev til på små skovstier på Midtsjælland for 40 år siden, men som kun ganske langsomt er blevet kendt flere og flere steder. Sangen fra 1981 har det tilbagevendende omkvæd ”Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik, går og nynner en sensommervise fjernt fra byens larmende trafik”. Kirsten og Finn Jørgensen havde begge arbejde på Borup Skole mellem Køge og Ringsted, og sidste år fortalte ægteparret til Kristeligt Dagblad, hvordan de for at koble af fra arbejde og familietravlhed ofte gik tur i skoven nær Borup, hvor Kirsten også kom i sin barndom. Finn havde skrevet en melodi, som de begge var glade for, og som virkede som en rigtig sensommersang. ”Men den skulle ikke bare være en kopi af de gamle efterårssange. Og så blev det meget naturligt at tage udgangspunkt i den her skov, hvor vi gik så meget,” fortalte den 81-årige Kirsten Jørgensen til Kristeligt Dagblad for et år siden.

Sammen med sin mand begyndte hun at skrive ord og linjer ned, som kunne passe til deres sensommervise, og kladderne lå på køkkenbordet længe, før den rette stemning og alle vers var på plads. ”Sensommervise”, som deres sensommervise meget passende blev døbt, fik en beskeden lancering, da den i 1982 blev trykt i sanghæftet ”Pølsemand” fyldt med nye børnesange, men støt og roligt vandt sangen indpas mange steder, blandt andet fordi Finn Jørgensen selv tog den med, når han i årene efter holdt kurser i undervisningspædagogik for børn, kor og musik mange steder i landet. I 2006 blev ”Sensommervise” optaget i Højskolesangbogen, hvilket ifølge Finn Jørgensen var ”som at få en Bodil”, og siden da har endnu flere lært at sætte pris på sangen, der er skabt til overgangen mellem sommer og efterår.

Leave a Comment