Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Reklame med Næsten-Adele

Hej Tor
Jeg læste, at du hjalp en læser med at finde musik fra en bil-reklame i TV, så jeg har et lignende spørgsmål: Der er en reklame, hvor Adele (jeg er 95 pct. sikker på at det er hende) synger en stille udgave af Eye of the tiger. Men den findes ikke på nogen af hendes plader.
Mvh. Kristoffer

Hej Kristoffer
Jeg havde en lignende tanke, første gang jeg så denne reklame: Har Renault virkelig overtalt Adele til at lave en klaverballade ud af Survivors gamle sang fra Rocky-filmene? Jeg havde derfor allerede undersøgt sagen. før du skrev til mig, men nej, det er ikke sådan, det hænger sammen. Hendes stemme og hendes fraseringer lyder lidt som Adeles, og indspilningen er ikke langt fra, hvad man er vant til at høre med Adele, men sangerinden er canadiske Jenn Grant. Hendes version af “Eye of the Tiger” er fra 2020.
Med venlig hilsen 
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *