Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Carmen Curlers

Hej Tor

Titelmelodien fra Carmen Curlers på DR, er det ”genbrug” fra noget andet eller en ren Carmen Curlers-melodi? Det er bare fordi den virker bekendt.

Kh. Erling

Hej Erling 

Musikken, der kan høres i begyndelsen og slutningen af DR1-serien ”Carmen Curlers”, er skabt til serien af komponisten Jesper Mechlenburg – men selvfølgelig med det formål, at den skal lyde som noget, der er taget ud af de tidlige 1960’ere, hvor serien foregår.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

4 kommentarer til “Spørgsmål: Carmen Curlers”

Det nummer som de 3 damer spiller ved Svend’s konfirmation. Er det et rigtigt nummer eller bare lavet til lejligheden.
Nummeret starter med. Nogen si’r græsset er grønnere et andet sted end lige her.

Hej Claus
Det er ikke meget, man hører af sangen, og det er ikke til at vide, om der overhovedet er komponeret mere end nogle få linjer af den, for det må være en af dem, der er skabt direkte til ”Carmen Curlers”. Det fremgår generelt af rulleteksterne hvilke musikstykker, der er brugt udover de ting, komponisten Jesper Mechlenburg har kreeret til serien – og når sangen om det grønnere græs ikke er nævnt her, er det også et klart tegn på, at den ikke har haft et liv for serien.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej,
I traileren på dr.tv, som reklamerer for genudsendelsen af Carmen Curlers, bruges et stykke pop-/rockmusik. Har hørt det før, men kan ikke komme på titlen. Kan du hjælpe?
Bjarne

Skriv et svar til Tore Solli Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *