Det kan godt være, at foråret og forsommeren viste sig fra sin varmeste og tørreste side, men de seneste ugers omskiftelige vejr og regnvåde dage har bragt minderne frem om de velkendte ord ”byger, som går og kommer, det er den danske sommer”. Den alt for rammende beskrivelse stammer fra Thøger Larsens digt ”Den danske Sommer”, der senere skulle blive kendt som ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Thøger Larsen, som udover at være digter også var redaktør for Lemvig Dagblad, var blevet inviteret til sommermøde hos Jeppe Aakjær på Aakjærs gård på Salling, og han var også blevet bedt om at skrive en sang til denne begivenhed. Det er de færreste lejlighedssange, der går over i historien, men i dette tilfælde var resultatet så vellykket, at den både blev trykt i Politiken og udgivet i Thøger Larsens digtsamling ”Slægternes Træ”. En festsang skal gerne synges på en velkendt melodi, og ved sommerfesten på gården Jenle blev den sunget på melodien til ” Over de høje fjelde”, der også er kendt som ”Undrer mig på, hvad jeg får at se”. Men en vellykket sommerhymne bør naturligvis have sin egen melodi, og ifølge Højskolesangbogens website kender man omkring 30 forskellige melodier til ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Selveste Carl Nielsen forsøgte sig med en melodi, men det er Oluf Rings komposition fra 1922, der i mange år har været betragtet som den endegyldige udlægning af, hvordan ”Danmark, nu blunder den lyse nat” skal lyde. Men når ”byger, som går og kommer” i lidt for høj grad bliver associeret med den danske sommer, bør man bare huske på, at sangens afsluttende linjer handler om nogle af den hjemlige sommers andre klare kendetegn, nemlig ”sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter”.
Kategorier