Kategori: Musiknyheder

Arbejdet med at gøre den 19. udgave af Højskolesangbogen klar har stået på et par år, og selvom det først til november bliver afsløret hvilke nye og gamle sange, der har fundet ved til den 175 år gamle sangbog, er lidt af spændingen blevet udløst. I dag har der været fællessangsarrangementer mange steder i landet, og hele dagen har man kunnet se med og ikke mindst synge med på DR2. Undervejs er der blevet afsløret ni tilføjelser til sangbogen, som til november udkommer med i alt 601 sange.

En af dem er ”Lyse nætter”, som godt nok blev udgivet som en popsang, men som siden 1991 er blevet en særdeles populær fællessang. Sangerinden Alberte Winding skrev ”Lyse nætter” sammen med sin bror Aske Bentzon, som efter et længere udlandsophold kom hjem og boede hos Alberte og hendes familie. Normalt skrev han sine sange på guitar, men da der stod et klaver i Albertes stue, blev det ved tangenterne, han på meget kort tid skrev den melodi, som Alberte efterfølgende satte ord til. Hvis man lytter til teksten, afspejler den hendes glæde ved at have fået sin bror hjem igen, men der er også et savn: ”Det var ikke bevidst, at den skulle handle om vores mor, som døde fra os tidligt. Men alt, hvad der forbandt mig med Aske og familien, gjorde mig rørt. Tonerne havde en melankoli, som jeg oversatte til længsel”, har Alberte Winding fortalt. ”Lyse nætter” var med i toppen, da P2 og deres lyttere i 2015 kårede de mest populære fællessange, og den har været med i ”Højskolesangbogen for børn”, men til november indtager den altså også en plads i den rigtige højskolesangbog.

Det samme gør en smuk og melankolsk vuggevise, der er blevet sunget i snart hundrede år, ”Solen er så rød, mor”. Oprindeligt stammer teksten fra Harald Bergstedts digsamling ”Sange til Provinsen” fra 1920, men i 1924 satte den store komponist Carl Nielsen musik til Bergstedts aftentanker. ”Solen er så rød, mor” blev i de følgende år udbredt gennem blandt andet Carl Nielsens lille sangbog ”Ti danske Smaasange”, men på et senere tidspunkt løb den også ind i problemer. I årene efter Befrielsen i 1945 måtte Harald Bergstedts sange og tekster ikke spilles i radioen, fordi den tidligere socialdemokrat i 1942 havde meldt sig ind i det danske nazistparti og desuden var fast skribent i den nazistisk orienterede avis Fædrelandet. Han fik to års fængsel for landsskadelig virksomhed og blev også idømt fem års fortabelse af almen tillid. Det var en tillægsstraf, som blev givet til mange i retsopgøret efter besættelsen, og som blandt andet betød, at man mistede sin stemmeret og ikke kunne ansættes i offentlige stillinger. Hertil kom altså, at Harald Bergstedts sange så som ”Solen er så rød, mor”, ”Jeg ved en lærkerede” og ”Hør den lille stær” ikke måtte spilles i radioen, men i 1963 – to år før Bergstedts død – blev hans sange taget til nåde.

Udover ”Lyse nætter” og ”Solen er så rød, mor” blev det søndag også afsløret af blandt andet bandet Ulige Numres fædrelandssang ”Frit land”, landsstævnesangen ”Gi’ os lyset tilbage” og Anne Linnets ”Forårsdag” finder vej til Højskolesangbogen til efteråret.

Statsminister Mette Frederiksen gik i sidste uge i sine forgængeres fodspor, da hun holdt sin nytårstale 1. januar. Hver statsminister har gennem årene haft sin egen stil og sine særlige fokusområder, men på ét punkt lagde Mette Frederiksen sig op ad de tidligere statsministre Anker Jørgensen og Lars Løkke Rasmussen. Den 1. januar 1977 indledte daværende statsminister Anker Jørgensen sin nytårstale med ordene “Det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser”, hvor han citerede Kim Larsens sang fra det forgangne år. 30 år senere opfordrede Lars Løkke Rasmussen sine Facebook-venner til at komme med input til nytårstalen, og en journalist fra Radio24syv mente, det var på sin plads at behandle popstjernekarikaturen Gulddreng, som havde fået sit gennembrud i året, der var gået. I talen 1. januar 2017 sagde Løkke derfor blandt andet ”Man kan blive helt svimmel ved tanken. Få det lidt, som om man prøver at følge med, men at det er så svært at gennemskue” – med reference til hittet ”Se mig nu” med omkvædet ”Se mig lige nu, I prøver at følge med, men jeg er så svær at gennemskue”. Men hvor både Lars Løkke Rasmussen og Anker Jørgensen citerede samtidens popmusik, greb Mette Frederiksen fat i en mere end 40 år gammel sang:

”Et mere retfærdigt samfund starter med børnene. Men det slutter ikke her. Der er også uretfærdighed i den anden ende af livet. Når arbejdslivet slutter, og livets skjorte bliver for kort”, sagde hun, da hun lagde an til at tale om ældrepleje og pension. De let genkendelige sidste fem ord om, at ”livets skjorte bliver for kort” stammer fra Shu-bi-dua-sangen ”Den røde tråd”, som forsanger Michael Bundesen har afsløret blev skrevet på blot et kvarters tid, og at en del af den musikalske inspiration kom fra Eric Claptons ”May You Never”. Jens Tage Nielsen spillede keyboard i Shu-bi-dua i bandets tidlige år, og han bidrog også til en del af de finurlige tekster, som var med til at gøre Shu-bi-dua folkekære.  I biografien ”Alting har en ende” fortæller Bundesen, at lige præcis sætningen ”Når livets skjorte bliver for kort” kom fra Jens Tage Nielsen, som nu altså også er delvist medforfatter til en nytårstale.

”Tak for alt i det gamle år”, ”Vær velkommen, herrens år” og ”What Are You Doing New Year’s Eve”. De fleste nytårssange passer som udgangspunkt bedst til selve nytårsaften, men en af de allermest kendte tager faktisk sit udgangspunkt i de tidlige timer på årets første dag, og man kan derfor med rette nynne med 1. januar: ”It’s the end of the party and the morning seems so grey, so unlike yesterday now’s the time for us to say Happy New Year”. Abba udgav i 1980 “Happy New Year”, som vel i dag står som popmusikkens største nytårssang, og her 40 år senere er der dele af det sidste vers, som passer bedre end de fleste andre år: ”It’s the end of a decade. In another ten years time, who can say what we’ll find, what lies waiting down the line”.

Da Benny Andersson og Björn Ulvaeus skrev sangen, havde den godt nok den lidt specielle arbejdstitel ”Daddy Don’t Get Drunk on Christmas Day”, men de var netop trådt ind i et nyt årti,1980’erne, og derfor endte den ikke som en fordrukken julesang, men som en melankolsk nytårshymne – og i virkeligheden var den tænkt ind i en større sammenhæng. Björn og Benny var nemlig begyndt at lege med idéen om at skrive en musical, og de havde kontaktet komikeren John Cleese, fordi de håbede, at han ville være med til at skrive et manuskriptet til en forestilling, som ”Happy New Year” skulle indgå i. Monty Python-stjernen sagde dog nej, og der gik endnu tre år, før komponisternes drøm om at arbejde med en musical blev realiseret i form af ”Chess”. Til gengæld har ”Happy New Year” overlevet år efter år, årti efter årti.

Ved indgangen til 2020 har Abba-fans verden i øvrigt masser at glæde sig til. Allerede i 2018 blev det til stor overraskelse for alle annonceret, at Agnetha, Anni-Frid, Björn og Benny havde været i studiet sammen for at indspille to nye sange, som skulle lanceres i forbindelse med en slags koncertshow med digitale kopier af Abba-medlemmerne. De er ikke udkommet endnu, men i september lød meldingen på hele fem nye Abba-indspilninger, og om alt går vel, får vi dem at høre i 2020. Godt nytår!

Hvis du troede, at juleaften var børnefamiliernes sidste store begivenhed i år, tager du fejl, for Juledag er mange steder imødeset med næsten lige så stor spænding som julen. Den 25. december er der nemlig dansk biografpremiere på Disney-tegnefilmen ”Frost 2”, som giver et gensyn med de kongelige søstre Elsa og Anna, der blev præsenteret i filmen ”Frost”. I den oprindelige film fra 2013 kan man i rulleteksterne se, at filmen er baseret på H. C. Andersens eventyr ”Snedronningen”, men man behøver ikke kende meget til de to historier for at kunne se, at inspirationen kun er meget overfladisk. I den helt tidlige del af filmens tilblivelse lå ”Frost” dog tættere op ad ”Snedronningen”, hvor Elsa og Anna ikke var søstre, og hvor dronning Elsa i højere grad havde en rolle som filmens skurk – men det ændrede filmens mest kendte sang på.

Komponistægteparret Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez var efter flere store musicalsucceser blevet hyret til at skrive musik til Disneys store satsning, og en af sangene skulle være Elsas sang om hendes magiske evner til at fryse alt omkring sig til is. Lopez-parret forsøgte at sætte sig i Elsas sted, og i stedet for at skrive en sang om skurkens onde kræfter endte de med en sang om at give slip på andre menneskers forestilling om, hvem man skal være, og om at omfavne de specielle sider, man rummer. ”Let It Go” – eller ”Lad det ske”, som den kom til at hedde på dansk – ændrede ganske enkelt alt i filmen. ”I det øjeblik vi hørte sangen for første gang, vidste jeg, at jeg var nødt til at skrive hele filmen om”, har manuskriptforfatter Jennifer Lee sagt til New York Times. ”Skurken” blev Elsas frygt for sine magiske kræfter frem for Elsa selv, og de to kvindelige hovedpersoner blev omskrevet til nu at være de søstre, som sidenhen er blevet foreviget på plakater, bøger, sengetøj, madkasser og andet merchandise som en del af det globale og heftigt indtjenende fænomen, ”Frost” blev på meget kort tid. Juledag er der premiere på ”Frost 2” uden ”Let It Go”, men med nye sange af Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez.

Julemusik er andet end salmer, børnesange og Wham-nostalgi, og mange steder er Händels ”Messias” i december blevet en tilbagevendende koncerttradition på trods af, at værket refererer mere til Jesu liv og død end til hans fødsel og derfor lige så godt kunne passe til påsken eller resten af året. ”Messias” blev komponeret i 1741, men det var ikke komponisten Georg Friedrich Händel selv, der fik idéen til det flere timer lange oratorium. Det var derimod den engelske adelsmand Charles Jennens, der også skrev teksten til ”Messias”, som ikke fortæller en handling fra Biblen, men derimod er baseret på udvalgte skriftsteder i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Ifølge den gennemgang af værkets tilblivelse, som Information bragte sidste år, var hverken Jennens eller Händels selv tilfredse med resultatet i 1741, og Händels arbejdede over årene med forskellige rettelser, ændringer i arrangementet og brug af forskellige orkestertyper, og man kan derfor ikke sige, at der findes en bestemt version af ”Messias”, der er den rigtige.

I Danmark kunne man opleve værket med det nu så velkendte ”Hallelujah”-kor for første gang i 1786, men det var det tysksprogede arrangement, der altid blev fremført herhjemme, indtil man i 1931 forsøgte sig med en dansk tekst. Først i 1954 kunne man på dansk jord opleve en fuld opførelse med den originale engelske tekst til ”Messias”.

Hvert år op til jul er der interessante musikbøger og nye bandbiografier, der kan finde vej til ønskesedlerne, og en af årets decemberudgivelser rummer en komplet gennemgang af Kim Larsens musik. Bogen af Klaus Lynggaard og Søren E. Jensen, der kan føje nye facetter til allerede kendt materiale eller give blod på tanden til at gå ombord i mere ukendte udgivelser, hedder ”Værsgo – Den ultimative guide til Kim Larsens plader”, og titlen er naturligvis inspireret af Larsens første solo-LP fra 1973, ”Værsgo”. Mange kender i forvejen historien om, hvordan Kim Larsen fik lov til at indspille en soloplade med en helt anden type sange end dem, Gasolin’ hittede med, blandt andet som en slags nødventil for at modvirke stridigheder i bandet. Men den nye bog fortæller også, at ”Værsgo” oprindeligt var tænkt som en slags rockopera med titlen ”Sylvester”, og at Kim Larsen havde sange nok til at kunne have fyldt et dobbelt-album, før produceren fik barberet det hele ned. Selvom den samlede fortælling blev skrinlagt, kan man i teksterne til både ”Sylvesters drøm” og sangen om ”De fjorten astronauter” høre resterne af det science fiction-tema, der skulle have været omdrejningspunkt for rockoperaen.

Det er sket flere gange, at bandet Gnags har begivet sig ud i julemusikkens svære disciplin, og i et enkelt tilfælde har de skabt noget, der godt kan betragtes som et langtidsholdbart julehit. I 1982 blev de populære musikere af DR bedt om at levere en sang til en tegnefilm af Peder Bundgaard, som skulle vises i fjernsynet ved juletid, og forsanger Peter A.G. Nielsen har for nogle år siden fortalt til bladet KODA/dk, at han for at komme i gang med sangen begyndte med at spørge, hvad julen handler om. Han er selv decemberbarn med en stor forkærlighed for julen, som han betragter som en magisk tid, der virker for dem, der tror på den, og hans eget svar, hvad julen handler om, var håb. Ud af det opstod historien om de to mus, der falder ned i en spand med mælk og er ved at drukne. Men den ene mus indgyder et håb i den anden, og de svømmer så vedholdende, at mælken til sidst bliver til smør, og musene kan kravle op og ønske hinanden glædelig jul.

Egentlig var sangen om musene planlagt som en hurtig rocksang, men efter Gnags-medlemmerne som et forsøg havde afspillet deres tidlige optagelser i meget lavt tempo, fik de idéen om en langsomt vuggende reggae-version i stedet. Trommeslager Mads Michelsen tilføjede på egen hånd olietønder, hvilket satte en tyk streg under den caribiske stemning i ellers en dansk sang til vintermørket. Nummeret, der nok af mange kendes som ”To mus i en spand med mælk”, hedder blot ”Gnags’ julesang”, og den blev et hit, men ikke fra den ene dag til den anden: ”Julen er meget traditionsbundet, og det tager lang tid at få plads i den tradition. Så vores julesang er kommet snigende. Det er jo en vanskelig melodi. Det er ikke sådan en, man lige sætter sig og spiller på guitar. Men den fungerer som komposition”, fortalte Peter A.G. i KODA/dk i 2010.

Det er ikke ofte, man kan fejre to runde fødselsdage på én gang, men det kan en af julens mest kendte figurer i år, nemlig Rudolf med den røde tud. Først og fremmest er det i år 80 år siden, at historien om rensdyret med den lysende næse så dagens lys. Stormagasinet Montgomery Ward i Chicago havde gennem flere år uddelt børnebøger til de julehandlende, men det var blevet en bekostelig affære, så chefen fik idéen om, at de selv skulle producere en lille bog med en julefortælling – og han gav sin reklametekstforfatter Robert L. May frie hænder til at skrive historien. Mays kone havde fortalt om, hvordan hun i barndomsårene havde været meget genert og af den grund var blevet holdt udenfor, og The Washington Examiner fortæller, at det gav May idéen om en historie om en ”underdog”, der ender som triumfator. Og deres datters begejstring for rensdyrene i byens zoologiske have fødte idéen om, at julefortællingen skulle have et rensdyr i hovedrollen. Men hvordan gør man et rensdyr til først en udstødt sjæl og derefter til helten, der redder julen? Det spekulerede Robert L. May over, mens han stirrede ud i den tåge, der hang over Lake Michigan-søen – og så kom idéen om en lysende næse, der kunne hjælpe Julemanden gennem den tågede julenat. Bogen blev en bragende succes, ikke kun i december 1939, men også i de efterfølgende år.

Populariteten medførte flere bøger og tegnefilm, og den ledte også frem til decembers anden runde fødselar: Sangen, der for alvor gjorde Rudolf kendt og elsket over det meste af verden. Robert L. Mays svoger Johnny Marks gik nemlig i gang med at skrive en sang baseret på historien om Rudolf, og den landede hos countrysangeren Gene Autry, som egentlig ikke var særligt vild med den, men som ifølge The Washington Examiner gav efter for talrige opfordringer fra sin hustru, som godt kunne lide sangen om ”Rudolph the Red-Noed Reindeer”. Hans singleplade udkom i 1949, og sangen kan i år derfor fejre 70 års-fødselsdag i den engelske version. Allerede året efter dukkede Poul M. Jørgensens nu så velkendte danske tekst op på Sid Merrimans Danseorkesters udgivelse af ”Kender De den om Rudolf?”, og siden da har børn i alle aldre sunget med på sangen om ”et gammelt rensdyr, som så højst mærkværdigt ud”.