Lyse nætter i sangbogen

Arbejdet med at gøre den 19. udgave af Højskolesangbogen klar har stået på et par år, og selvom det først til november bliver afsløret hvilke nye og gamle sange, der har fundet ved til den 175 år gamle sangbog, er lidt af spændingen blevet udløst. I dag har der været fællessangsarrangementer mange steder i landet, og hele dagen har man kunnet se med og ikke mindst synge med på DR2. Undervejs er der blevet afsløret ni tilføjelser til sangbogen, som til november udkommer med i alt 601 sange.

En af dem er ”Lyse nætter”, som godt nok blev udgivet som en popsang, men som siden 1991 er blevet en særdeles populær fællessang. Sangerinden Alberte Winding skrev ”Lyse nætter” sammen med sin bror Aske Bentzon, som efter et længere udlandsophold kom hjem og boede hos Alberte og hendes familie. Normalt skrev han sine sange på guitar, men da der stod et klaver i Albertes stue, blev det ved tangenterne, han på meget kort tid skrev den melodi, som Alberte efterfølgende satte ord til. Hvis man lytter til teksten, afspejler den hendes glæde ved at have fået sin bror hjem igen, men der er også et savn: ”Det var ikke bevidst, at den skulle handle om vores mor, som døde fra os tidligt. Men alt, hvad der forbandt mig med Aske og familien, gjorde mig rørt. Tonerne havde en melankoli, som jeg oversatte til længsel”, har Alberte Winding fortalt. ”Lyse nætter” var med i toppen, da P2 og deres lyttere i 2015 kårede de mest populære fællessange, og den har været med i ”Højskolesangbogen for børn”, men til november indtager den altså også en plads i den rigtige højskolesangbog.

Det samme gør en smuk og melankolsk vuggevise, der er blevet sunget i snart hundrede år, ”Solen er så rød, mor”. Oprindeligt stammer teksten fra Harald Bergstedts digsamling ”Sange til Provinsen” fra 1920, men i 1924 satte den store komponist Carl Nielsen musik til Bergstedts aftentanker. ”Solen er så rød, mor” blev i de følgende år udbredt gennem blandt andet Carl Nielsens lille sangbog ”Ti danske Smaasange”, men på et senere tidspunkt løb den også ind i problemer. I årene efter Befrielsen i 1945 måtte Harald Bergstedts sange og tekster ikke spilles i radioen, fordi den tidligere socialdemokrat i 1942 havde meldt sig ind i det danske nazistparti og desuden var fast skribent i den nazistisk orienterede avis Fædrelandet. Han fik to års fængsel for landsskadelig virksomhed og blev også idømt fem års fortabelse af almen tillid. Det var en tillægsstraf, som blev givet til mange i retsopgøret efter besættelsen, og som blandt andet betød, at man mistede sin stemmeret og ikke kunne ansættes i offentlige stillinger. Hertil kom altså, at Harald Bergstedts sange så som ”Solen er så rød, mor”, ”Jeg ved en lærkerede” og ”Hør den lille stær” ikke måtte spilles i radioen, men i 1963 – to år før Bergstedts død – blev hans sange taget til nåde.

Udover ”Lyse nætter” og ”Solen er så rød, mor” blev det søndag også afsløret af blandt andet bandet Ulige Numres fædrelandssang ”Frit land”, landsstævnesangen ”Gi’ os lyset tilbage” og Anne Linnets ”Forårsdag” finder vej til Højskolesangbogen til efteråret.

Leave a Comment