Kategori: Musiknyheder

Klaus
Kjellerup blev en af de bærende figurer i Tøsedrengene og Danser med Drenge. Produceren
Michael Bruun kom til at arbejde med tv-2, medvirke i Ray Dee Ohh og indspille fodboldklassikeren
”Re-Sepp-Ten”. Og Aske Bentzon blev en populær musiker og fast figur i ”Bamses
Billedbog” i tv. Men i 1977 var de alle involveret i et projekt, som endte med
at ligge 42 år i en flyttekasse. Bandet Pakhus 1 spillede fusionsmusik, og i
1977 gik medlemmerne Klaus Kjellerup, Aage Hagen, Frank Jensen, Henrik Schaltz
og Fredrik Søegaard i studiet sammen med den unge, lovende producerspire
Michael Bruun og en stribe gæstemusikere som Aske Bentzon for at indspille
Pakhus 1’s debutalbum. Alt gik efter planen, men undervejs i processen blev
pladeselskabets folk mere forelskede i pop- og reggae-gruppen Tøsedrengene, som
Aage Hagen og Klaus Kjellerup havde været med til at starte op ved siden af, og
indspilningerne med Pakhus 1 blev derfor aldrig udgivet.

Men det bliver der
rådet bod på nu, for efter båndene tidligere i år dukkede op hjemme hos guitaristen
Fredrik Søegaard, har de fem musikere besluttet, at materialet skal ud på
diverse streamingtjenester. Så fra på fredag kan man høre ekkoet af de unge
musikeres hårde arbejde på udgivelsen ”Paysano – The Lost Studio Tapes 1977”.

Sidste
år henrykkede filmen ”Bohemian Rhapsody” om bandet Queen både biografgængere og
anmeldere, og nu er det historien om Elton John, der skal fortælles på det
store lærred. I morgen er der dansk premiere på filmen ”Rocket Man”, der har
hentet sin titel fra Elton Johns store hit fra 1972 – men den sang hentede også
sin titel fra andre værker. Elton Johns faste makker Bernie Taupin skrev
teksten ikke blot med inspiration fra datidens begejstring for rumfart og
månelandinger, men også med en gammel science fiction-novelle som oplæg. For
allerede i 1951 udgav forfatteren Ray Bradbury, der senere skulle blive kendt
for sci-fi-mesterværket ”Fahrenheit 451”, en novellesamling med blandt andet
historien ”The Rocket Man” om en astronaut, som er splittet mellem sit arbejde
i rummet og livet med kone og barn derhjemme. Når han er på rumfart, længes han
efter sin familie, og når han er hjemme på Jorden, drages han af at rejse ud
igen. Den novelle inspirerede bandet Pearls Before Swine til at udgive sangen
”Rocket Man”, og den sang gav så Bernie Taupin idéen til hans egen ”Rocket
Man”-tekst om astronauten, der gør klar til at rejse ud på en ensom færd mod
Mars.

Senere
blev ”Rocket Man” sat ind i en helt anden sammenhæng, da USA’s præsident Donald
Trump begyndte at bruge betegnelsen som øgenavn for Nordkoreas leder Kim
Jong-un: ”Raketmanden er på en selvmordmission”, sagde Trump ved FN’s generalforsamling
i 2017 med henvisning til Nordkoreas raketprøveaffyringer i tiden forinden.
Bernie Taupin var ikke vild med, at hans og Elton Johns hæderkronede sang
pludselig skulle bruges politisk på den måde, har han fortalt i et interview:
”Konteksten generede mig. Tanken om, at 3. verdenskrig kunne bryde ud på grund
af brugen af min sang, var foruroligende”, fortalte han til avisen Wall Street
Journal sidste år, hvor han dog også erklærede sig villig til at tage æren for
det, hvis ”Rocket Man”-øgenavnet skulle ende med at sikre freden.

Den nye film ”Rocket Man” handler om Elton Johns unge år og er – naturligvis –
fyldt med gamle sange, der fremføres af hovedrolleindehaveren Taron Egerton.
Med på soundtracket er også en helt ny sang, ”(I’m Gonna) Love Me Again” som
duet mellem Taron Egerton og Elton John selv.

Justeringer af lyd- og billedkvalitet og specialudgivelser af de gamle film på video og DVD er ikke længere nok, når Disney-koncernen skal pudse arvesølvet. Nu bliver udvalgte tegnefilm indspillet med rigtige skuespillere, som man for nylig har set det med både ”Skønheden og Udyret” og ”Dumbo”, og i denne uge er der premiere på den såkaldte live action-udgave af ”Aladdin”.

Der er ændret lidt i det oprindelige manuskript, men historien og figurerne er i stor stil de samme som i 1992, og det gamle soundtrack er også blevet taget under behandling. Blandt andet er det Oscar-vindende kærlighedstema ”A Whole New World”, som på dansk hed ”Et helt nyt liv”, blevet genindspillet. I 1992 blev sangen et stort hit med Peabo Bryson og Regina Belle, og nu er den blevet indspillet i en – naturligvis – mere moderne version med Zayn, kendt fra blandt andet One Direction, og det nye stjerneskud Zhavia Ward. Den nye version af ”Aladdin” er i de danske biografer fra på torsdag.

I denne uge udkommer en dansk roman, som hedder det samme som en sang, som hedder det samme som et gammelt digt. Da polarforskeren Knud Rasmussen døde i 1933, skrev en af datidens store forfattere og lyrikere, Tom Kristensen, et digt, der blev bragt i Politiken. ”Det er Knud, som er død” kom for eftertiden til at stå som et vigtigt mindeord over Knud Rasmussen og som et af Tom Kristensens mest kendte digte. Knapt 80 år senere modtog den unge musiker Niels Brandt et postkort, hvorpå en ven havde skrevet digtet, og postkortet satte gang i tankerne:
– Så stod det bare der og gloede på mig nede i øvelokalet, og så kom musikken helt af sig selv. Der kom bare musik ud af de ord, fortalte Niels Brandt i forbindelse med Spot Festival for nogle år siden.

Rockversionen af det gamle digt blev gennembrudshittet for hans band The Minds of 99 i 2012, og nu får ”Det er Knud, som er død” endnu en plads i dansk kulturliv. Forfatteren Robert Zola Christensen udgiver nemlig på fredag sin nye roman med præcis samme titel. Bogen er ifølge forlaget ”en kommentar til tidens kønsdebat og en historie om rigtige mænd af en vis alder og deres problemer med at holde sammen på det hele”.

Det er en af
de genforeninger, man kun har kunnet drømme om, også fordi muligheden tidligere
er blevet afvist, særligt af Anne Linnet. Men nu er den god nok: Anne
Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen er atter sammen på scenen, ganske som
dengang de var frontfigurer i Anne Linnet Band først i 1980’erne. Efter et par
år med massiv succes og hits som ”Måne, sol og stjerner” og ”Det er ikke det,
du siger” begyndte der at opstå flere og flere uenigheder i bandet, og de tre
sangerinder havde sideløbende andre aktiviteter. Sanne Salomonsen var en del af
Sneakers, Lis Sørensen havde sit samarbejde med Sebastian, og Anne Linnet havde
brug for plads til sine mange egne idéer uden for Anne Linnet Bands mange
diskussioner. Det lignede en opløsning af bandet, og ifølge bogen ”Anne, Sanne
og Lis” sagde Anne Linnet til P3 sidst i 1982:
– Vi
må se, hvad der sker. Vi har aftalt at mødes til næste år til foråret for at
tales ved.

Det møde blev først holdt ca. 35 år senere, men nu er Anne, Sanne
og Lis atter sammen, og deres fælles turné bliver indledt torsdag aften i
Gigantium i Aalborg.

Tirsdag bliver årets internationale Melodi Grand Prix indledt med den første
semifinale i Tel Aviv, og torsdag skal Danmark forsøge at kvalificere sig til
lørdagens finale med Leonora, der synger det danske bidrag ”Love Is Forever”.
Leonora bliver faktisk den første, der synger på dansk i
Eurovision-konkurrencen siden 1997. Godt nok var der dansksprogede vindere af
Melodi Grand Prix frem til 2005, men de blev alle oversat til engelsk, da de
skulle med i den internationale finale, så ikke siden Kølig Kajs rap ”Stemmen i
mit liv” i 1997 har der været dansk på scenen. I Leonoras tilfælde er det dog
også begrænset til fire linjer sidst i sangen, hvor hun mellem passager på
engelsk, tysk og fransk blandt andet synger ”Kærlighed er håb, alle kan forstå,
kærlighed er samme sprog”.

I næste uge er det atter tid til Det Internationale Melodi Grand Prix – eller Eurovision Song Contest, og danske Leonora skal i første omgang gennem semifinalen torsdag aften med ”Love Is Forever”. Kigger man i historiebøgerne, er der noget at leve op til, for her i maj er det præcis 30 år siden, Birthe Kjær hentede en tredjeplads, selvom forventningerne til ”Vi maler byen rød” på forhånd var meget begrænsede. Bookmakerne havde placeret Birthe Kjær på en 18. plads ud af 23 deltagere, men sammen med sine ”korpiger” Keld Heick, Søren Bundgaard og Henrik Krogsgaard høstede hun stemmer fra hele kontinentet. Birthe Kjær fortalte for fem år siden Ugebladet Søndag om den meget spændende pointafgivning.
– På et tidspunkt bliver jeg faktisk også helt forskrækket og tænker: Bare vi ikke vinder! En andenplads vil være fint her. For jeg syntes ikke, jeg havde noget klar. Jeg havde ikke en manager eller nogen andre omkring mig, der kunne hjælpe mig med at håndtere en international sejr.

Resultatet blev en tredjeplads på en aften i 1989, som Birthe Kjær i interviewet beskrev som et af de lykkeligste øjeblikke i sit liv. Hvis man ser på bookmakernes profetier i år, sniger Danmark sig akkurat videre til finalen, hvor der til gengæld er udsigt til en bundplacering – ligesom det skulle have været for 30 år siden…

Maj begyndte måske noget mere køligt, end forårshungrende danskere havde håbet på, men derfor kan man godt have de klassiske ønsker til måneden: ”Gør skoven atter grøn og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn”. Sådan lyder det i den nok mest kendte maj-vise, der har selveste Mozart som komponist. Han skrev sin del af sangen i begyndelsen af sit sidste leveår, 1791, men med en melodi, der er en anelse anderledes end den, vi normalt synger mere end 200 år senere.

Som Jens Stig Olsen fra University College Nordjylland for nogle år siden fremlagde i tidsskriftet ”Dansk sang”, hentede Mozart flere af linjerne fra et af hovedtemaerne i sin sidste klaverkoncert. Han havde ikke folkelige forsamlinger eller fællessang i tankerne, for kompositionen var en såkaldt kunstsang, så efter sangen vandt udbredelse, er der betoninger og harmonier, der har ændret sig en smule – blandt andet fordi fællessang langt fra er det samme som at følge tonerne i en klaverkoncert.

På dansk dukkede den op som ”Vaarsang” i 1839, mens den nu så velkendte tekst til ”Kom maj, du søde milde” først blev udbredt senere. I øvrigt bliver Christian Adolph Overbeck i mange danske sangbøger krediteret for teksten, men det er kun den halve sandhed. For Overbeck, der var både digter og borgmester i Lübeck, stod bag den tyske tekst “Komm, lieber Mai, und mache”, mens der er mere uklarhed omkring den danske versionering. Visse steder er en D. Jæger noteret som forfatter til den danske tekst, og det gælder i øvrigt også den norske ”Kom mai, du skjønne milde”.