Musikbrevkassen.dk

Den 10. februar 1997 udkom en af det års mest opsigtsvækkende danske plader, debutalbummet med trioen ibens. Med sange som “Ølstykke i November”, “Jeg Savner Min Blå Cykel” og “Solveig” markerede ibens sig med naiv hverdagspoesi og en ikke just avanceret lyd. Forsanger Carsten Lykke mente ikke selv, at han var nogen god sanger, og bandet var ikke ligefrem landets dygtigste musikere – og det var de udmærket klar over, forklarede de dengang i Jyllands-Posten:

”Mange bands tror, at hvis de skal være gode, skal de sige deres jobs op og flytte ind i øvelokalet. Vores attitude er mere punket. Det kan godt være, at vi ikke spiller så godt, men vi har lavet et band alligevel”, fortalte trommeslager Kristian Høeg dengang.

Gruppen har været gået fra hinanden flere gange siden dengang, men trods tilbagevendende stridigheder mødes de tre musikere på fredag – 20-års-dagen for udgivelsen af albummet ”ibens” – på spillestedet Posten i Odense for at spille sangene fra dengang, samtidig med at albummet genudgives på vinyl.

Som 4-årig kunne Carole Joan Klein spille klaver, og allerede i teenageårene blev hun med kunstnernavnet Carole King kendt som en af tidens dygtigste sangskrivere. På torsdag fylder musikeren, sangerinde og komponisten Carole King 75, og i den alder har hun unægteligt en del mere med sig i bagagen, end hun havde i sine unge dage. Ikke desto mindre rummede en af hendes allerførste succesfulde sange en tyngde og modenhed, man ikke nødvendigvis forventer af en teenager. King var nemlig blot 18 år gammel, da hun var med til at skrive ”Will You Still Love Me Tomorrow” til The Shirelles.

57 år senere kan hun se tilbage på en karriere med store sange som ”You Got a Friend”, “(You Make Me Feel Like) A Natural Woman”, “Crying In the Rain”, “The Loco-motion” og “Take Good Care Of My Baby”, som blot er et lille udvalg af de 118 sange på den amerikanske Top 100-hitliste, hun havde en finger med i gennem anden halvdel af det 20. århundrede, og yngre årgange kan måske nynne med på hendes temasang “Where You Lead” fra tv-serien ”Gilmore Girls”. Det er ikke så underligt, at den meget snart 75-årige Carole King ved årtusindskiftet kunne udråbes som den mest succesfulde kvindelige sangskriver gennem et halvt århundrede.

Hej
Tor

Der
kører en reklame i TV om noget med Saxo Bank. Musikken er en spinkel kvinde
stemme, ikke mange instrumenter. Hende vil jeg virkelig gerne høre mere med.
Kan du hjælpe?

Med
venlig hilsen Anja

Hej
Anja

Musikken,
der bliver brugt i den nyeste Saxo Bank-reklame er med en amerikansk sangerinde,
der går under kunstnernavnet Jetty Rae. Sangen ”Climbing Clouds” er titelnummeret
fra hendes femte album, som udkom i 2013. Jetty Reas sange er flere gange blevet
brugt i reklamer, hvilket har hjulpet med til at udbrede hendes musik, som hun
udgiver på egen hånd uden om de traditionelle pladeselskabs-kanaler.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Hej Tor!

I starten af filmen ”Dræberne fra Nibe” hører man en
iørefaldende melodi, og den spilles igen ved slutningen af filmen. Hvad hedder
nummeret? Jeg synes helt bestemt, jeg havde hørt det før, men jeg kan bare ikke
komme i tanke om, hvor det har været og hvad nummeret hedder. Håber du kan
hjælpe?

Venlig hilsen Inger

Hej Inger

Jeg har desværre ikke selv fået set “Dræberne fra Nibe”,
men jeg har undersøgt sagen, og der kan vist ikke være tvivl om, hvad det er
for en sang, du tænker på. Filmen gør nemlig brug af Loveshops “Love Goes
On Forever” fra 1997. I øvrigt udsender Loveshop – som i dag udelukkende
består af sanger Jens Unmack – i begyndelsen af marts et helt nyt album,
hvorfra singlen ”De forelskedes smag i din mund” netop er udkommet.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

I
den kommende uge er det 40 år siden, to skilsmisser og et kæresteforhold under
nedsmeltning kulminerede kunstnerisk med udgivelsen af en af rockhistoriens mest
succesfulde plader. I gruppen Fleetwood Mac gik ægteparret Christine og John
McVie fra hinanden, mens bandkollegerne Lindsey Buckingham og Stevie Nicks skændtes
over deres problematiske forhold, og femtemanden Mick Fleetwood havde opdaget,
at hans kone havde en affære med en af hans venner. Alligevel forsøgte de fem
musikere at arbejde videre om det, der nu engang forenede dem, nemlig musikken:

”Vi havde to alternativer – at gå hver til sit og se bandet kollapse eller bide
tænderne sammen og spille videre sammen. Når par går fra hinanden, behøver de normalt
ikke se hinanden igen. Vi var tvunget til at sætte os ud over de forskelle”,
forklarede Christine McVie i Q Magazine i 1997.

Resultatet af bandets blod,
sved og ikke mindst tårer i den periode blev til det, der hos mange blev kendt
som ”skilsmissepladen” med hits som “Go Your Own Way”,
“Dreams” og “Don’t Stop”. LP’en ”Rumours” udkom 4. februar
1977 og endte blandt andet med at sætte rekord på den amerikanske albumhitliste
ved at forblive på førstepladsen intet mindre end 31 uger i træk.

Hej
Tor

Kender
du det med at man kan huske eksistensen af en sang, men ikke sangen selv? Jeg
har en klar erindring om i min barndom igen og igen at have lyttet til et bånd
med en sang om Anders And og mange andre og om, hvad der sker med dem ”uden for
Anders And-bladet”. Men melodien er væk, teksten husker jeg ikke. Så nu prøver
jeg bare hos dig.

Kh
Jeanette

Hej
Jeanette

Der
findes givetvis flere sange om Anders And, men da jeg læste dit spørgsmål, poppede
linjen ”Andeby er væk, hele byen fik et knæk” op i mit baghoved. Sangen
”Rapport fra Andeby” rummer en stribe voldsomme eksempler på, hvordan
Disney-figurerne ender som invalidepensionister, pornomodeller, narkomaner
eller ligefrem kommer af dage. Nummeret stammer fra Hornum Korets plade
”Bølle-Bob og de andre” fra 1978.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

I
fredags blev Donald Trump indsat som USA’s 45. præsident, og blandt de mange
arrangementer, der altid omgiver de amerikanske præsidentindsættelser, var tre
baller. Ved det første bal åbnede den nye præsident og hans hustru Melania
vanen tro dansegulvet til en selvvalgt sang, og det var på forhånd annonceret,
at Trump-parret ville danse til ”My Way”, som Frank Sinatra udødeliggjorde i
1969.

På Twitter havde en bruger spurgt Nancy Sinatra, hvad hun mente om den
anvendelse af faderens klassiker. Nancy Sinatra har på flere måder markeret sig
som modstander af Trump, og hendes svar i et tweet, der efterfølgende blev
slettet, var, at man blot skulle huske, hvordan første linje i ”My Way” lyder:
”And now the end is near” (”Og nu er det snart slut”).

Frank Sinatra selv brød
sig mindre og mindre om ”My Way”, som årene gik, selvom den blev en slags
signatursang for ham. Paul Ankas tekst til den oprindeligt franske sang forekom
ham at være egoistisk og selvoptaget, har datteren Tina senere afsløret. Sjovt
nok passer netop disse to ord ifølge mange kritikere lidt for godt på netop den
nyindsatte præsident, der åbnede festen med ”My Way”.

Tidligere
på måneden blev det flere steder omtalt, at 4. januar var 50-års-dagen for
udgivelsen af The Doors’ debutalbum, der indeholdt blandt andet ”Light My
Fire”, ”Break On Through (To the Other Side)” og ”The End”. Men måske mere
interessant for fans og The Doors-kendere er det, at en hidtil ukendt liveoptagelse
af bandet er blevet sendt på gaden som en del af jubilæet.

I maj 1966 lånte en
ung kvinde ved navn Nettie Peña en spolebåndoptager på den skole, hvor hendes
far arbejdede, for at kunne optage en koncert med Jim Morrison og hans dengang
endnu ukendte band, der optrådte fast på spillestedet London Fog i Hollywood.
Resultatet, der regnes for at være den allerførste koncertoptagelse med The
Doors, er nu udkommet som ”London Fog 1966” og består af en stribe
fortolkninger af gamle bluesnumre og to af bandets første egne sange: ”You Make
Me Real”, som først nåede med på en Doors-plade i 1970, og den mere
kendte ”Strange Days”, som blev titelnummeret til gruppens andet album.