Musikbrevkassen.dk

Hej
Tor

Du
er jo så sej til musik! Kan du hjælpe mig og min gemal med hvilken kunstner
denne Hr. Skæg-sang er inspireret af? Den hedder ”Hr. Skægs store drøm” fra
albummet ”Hr. Skægs store drømme”. Jeg selv er inde på noget David Bowie? Det
er mest omkvædets lyd, men jeg vil sige, at du ikke er i tvivl når det kommer,
det jeg hentyder til. Der er sådan en helt særlig tromme-rundgang og også andre
elementer der minder mig om noget. Håber du kan hjælpe!

Anne
Kirstine Nielsen

Hej!

Det
har faktisk været et meget sjovt stykke musikarkæologi, du har sendt mig ud på
her, så nu kommer der en længere smøre, for du har ret i, at det lyder som
noget, man har hørt før – men det er ikke planket et enkelt sted fra. Jeg kan
godt forstå, at dine tanker ledes hen på David Bowie, særligt i indledningen, som
minder om nogle af David Bowies tidlige ting. Og uden at det er kopieret fra en
enkelt sang, kan f.eks. “Oh! You Pretty Things” og “All the
Young Dudes” afsløre en smule slægtskab. Men efterhånden som Hr. Skæg og
hans band bevæger sig gennem sangen, synes jeg, at Bowie-referencerne fortoner
sig til fordel for en klar inspiration fra de sene Beatles-år – og indledningen
har også et lille ekko af “Across the Universe”. Guitaren efter 1:43
har George Harrison-lyd a la “Something”, dine omtalte
trommesekvenser er helt i Ringo Starrs spillestil fra f.eks. “Carry That
Weight”, “Octopus’ Garden” og “Hey Jude”. Men sjovt er
nok er den Beatles-sang, jeg synes Hr. Skæg læner sig mest op ad, et nummer,
der først blev lanceret i midten af 1990’erne, nemlig “Real Love”, en
John Lennon-demo, som blev færdiggjort af de tre øvrige medlemmer i forbindelse
med “Anthology”-albumserien. Ligheden skyldes måske, at “Real
Love” ligesom “Hr. Skægs store drøm” kombinerer en tydelig sen-60’er-inspiration
med en mere moderne produktionslyd. Jeg håber, du kan følge mig.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Der
er efterhånden ikke længere tvivl om, at den amerikanske Halloween-tradition
har fået godt fat herhjemme med græskarlygter, kostumer og uhyggelige
udsmykninger. Til enhver festlig højtid hører også passende musik, og
hitlisternes mest kendte Halloween-klassiker er ”Monster Mash” fra 1962.
Entertaineren Bobby Pickett havde i en periode optrådt med en parodi på Boris
Karloff, der spillede Frankensteins monster i de oprindelige film, og sammen
med sin pianist fik han idéen til at lave en egentlig Halloween-sang om et
monster, der starter en danse-dille.

Egentlig skulle den have heddet ”Monster
Twist”, men fordi twist-bølgen var ved at ebbe ud, valgte de at lukrere på en
anden danse-dille kaldet mashed potato. ”Monster Mashed Potato” blev forkortet
til ”Monster Mash”, og et af musikhistoriens største ”spøg og skæmt-hits” var
skabt. Man kan lytte og danse med via musikbrevkassen.dk – eller selv prøve sig
frem, når det på mandag er den rigtige Halloween-dag.

Vi
synger tit ved fødselsdage ”mellem Aalborg og Sundby”. Forleden var jeg til
fødselsdag i Esbjerg. Her synger man ”Mellem Esbjerg og Fanø”. De påstår, at
det er vi nordjyder, der har stjålet sangen. Hvad er korrekt?

Henning,
Brønderslev

Hej
Henning

Selv
med passende mængder nordjysk lokalpatriotisme må jeg stille mig på
esbjergensernes side. Der er godt nok ingen kendt forfatter til teksten, og
derfor kan man måske ikke sige, at den ene version er mere korrekt end den
anden, men generelt er sangen kendt som “Mellem Esbjerg og Fanø”,
alle kendte indspilninger går på “Mellem Esbjerg og Fanø”, og søger
man teksten i nodebøger eller på nettet, er det “Mellem Esbjerg og
Fanø”, der dukker op. Så fødselsdagsgæsterne i Esbjerg har ret – men bliv
da endelig ved med at synge om sejladsen over Limfjorden, hvis det passer dig
bedre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Efteråret
er for alvor over os, og en af dem, der herhjemme tydeligst har sat ord på årstiden,
er N. F. S. Grundtvig, som blandt sine ca. 1500 salmer har ”Nu falmer skoven
trindt om land” på samvittigheden. I 1844 bad en præstekollega på Sydsjælland
Grundtvig om at bidrage med en ny salme til høstgudstjenesten, og Grundtvig
sendte hurtigt sit bud på en efterårssalme til præsten i Mern Kirke, som dog
ikke var helt tilfreds. Ifølge Det Kongelige Biblioteks optegnelser mente han,
at salmen var ”noget trøv”, dvs. for træg og langsommelig, så Grundtvig måtte
tilbage til skrivebordet og forfattede så ”Nu falmer skoven trindt om land”.

Oprindeligt blev salmen sunget på melodien fra ”Jeg ved et evigt himmerig”, men
i 1889 skrev komponisten Johan Henrik Nebelong den melodi, man i dag forbinder
mest med ”Nu falmer skoven trindt om land”. Melodien lænede sig op ad
1800-tallets romance-stil, men eftersom der i slutningen af det århundrede
foregik en slags udrensning af romance-melodierne i kirken, er det faktisk
først i 2002-udgaven af salmebogen, at Nebelongs velkendte melodi er optegnet
som hovedmelodi til den store efterårssalme.

Folk,
der er bekymrede for at begå fejl på jobbet, fortjener at kende til pladeselskabsmanden
Dick Rowe, som trods sin store succes og indflydelse i 1950’erne og 1960’erne
også begik et par brølere. På søndag er det præcis 50 år siden, guitaristen og
sangeren Jimi Hendrix gik i studiet og indspillede ”Hey Joe”, som skulle blive startskuddet
for hans voldsomme karriere.

Hendrix’ manager tog optagelserne af den gamle ”Hey
Joe” og Hendrix’ egen nyskrevne ”Stone Free” med til Dick Rowe på Decca Records,
som dog ikke var imponeret over nogen af delene. Rowe havde fire år tidligere
takket nej til et ungt orkester ved navn The Beatles, fordi han mente, at
guitarbaserede grupper havde overlevet sig selv, og igen i efteråret 1966 slog
hans ellers sikre dømmekraft fejl, da han afslog at give bandet The Jimi
Hendrix Experience en pladekontrakt. Alligevel blev ”Hey Joe” et stort hit for Hendrix
og en slags signatursang, som han også afsluttede sin legendariske optræden på
Woodstock-festivalen i 1969 med.

Hej Tor

Jeg
beklager hvis det her er helt umuligt, men jeg havde i midten af firserne en
single plade med et stort pophit med en meget ung pige på coveret, hun havde
cowboyjakke og stort rødt hår. Kom til at tænke på den, da jeg så billeder af
mit gamle værelse, det var sjove tider med en veninde, vi hørte den altid
sammen. Titlen er dog helt væk, kan du hjælpe?

Kh
Helene

Hej
Helene

Den
slags spørgsmål er enten nærmest umulige at besvare eller indlysende simple for
hukommelsen. Heldigvis gælder det sidste i dette tilfælde, for jeg så singleomslaget
for mit indre øje, da jeg læste dit spørgsmål. Pigen hed Tiffany, og hun
hittede i 1987 med ”I Think We’re Alone Now”. Og hvis du ikke vidste det, kan
jeg tilføje, at ”I Think We’re Alone Now” faktisk oprindeligt var et hit for Tommy
James & The Shondells i 1967.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Det er ikke mange tv- eller radioprogrammer, der
får lov til at overleve årti efter årti, men torsdag fylder det mest sejlivede
underholdningsprogram i radioen intet mindre end 70 år. I 1946 gik den første
udgave af ”Lytternes
ønskeprogram på grammofon” i luften som et af de indsamlingsinitiativer,
organisationen Red Barnet satte i gang i årene efter 2. verdenskrig, men da
Otto Leisner blev vært fem år senere skiftede udsendelsen navn til ”Giro 413”.

Søndag
den 13. oktober 1946 bød Karl Bjarnhof velkommen til det allerførste program,
som blev indledt med ”Prins Jørgens March”. Dette værk fra starten af
1700-tallet var særdeles velkendt blandt danskerne på det tidspunkt, for
marchen til den ære for danske prins, der blev prinsgemal hos den engelske
dronning Anne, blev under krigen brugt som indledning, når BBC sendte nyheder
til danskerne på kortbølgeradio. Blandt de øvrige ønsker i programdebuten i
1946 var Carl Nielsens ”Underlige aftenlufte” og et uddrag af operetten ”Den
glade enke”.

Blandt den kommende uges
biografpremierer herhjemme er en musikdokumentar, som er længe imødeset af mange
Oasis-fans. Oasis var det helt store band i 1990’ernes britpop-genre, og
filmens titel ”Oasis: Supersonic” refererer til gruppens debutsingle i 1994.
Gruppen var egentlig i gang med at indspille ”Bring It On Down”, som var udset
til at skulle være deres første single, da Noel Gallagher forlod studiet for ti
minutter senere at komme tilbage og proklamere, at han havde skrevet en ny sang
– og meget hurtigt stod det klart, at ”Supersonic” i stedet skulle være
gruppens første udspil.

Senere fulgte store hits som ”Whatever”, ”Wonderwall”
og ”Don’t Look Back In Anger”, før succesen langsomt gled dem af hænde, og bandet
i 2009 gik i opløsning efter tilbagevendende kontroverser mellem brødrene Liam
og Noel Gallagher. Den nye dokumentarfilm er stykket sammen af blandt andet
interviews med Gallagher-brødrene, klip fra bandets storhedstid og private
videooptagelser fra deres barndom.