Musikbrevkassen.dk

Vi
synger tit ved fødselsdage ”mellem Aalborg og Sundby”. Forleden var jeg til
fødselsdag i Esbjerg. Her synger man ”Mellem Esbjerg og Fanø”. De påstår, at
det er vi nordjyder, der har stjålet sangen. Hvad er korrekt?

Henning,
Brønderslev

Hej
Henning

Selv
med passende mængder nordjysk lokalpatriotisme må jeg stille mig på
esbjergensernes side. Der er godt nok ingen kendt forfatter til teksten, og
derfor kan man måske ikke sige, at den ene version er mere korrekt end den
anden, men generelt er sangen kendt som “Mellem Esbjerg og Fanø”,
alle kendte indspilninger går på “Mellem Esbjerg og Fanø”, og søger
man teksten i nodebøger eller på nettet, er det “Mellem Esbjerg og
Fanø”, der dukker op. Så fødselsdagsgæsterne i Esbjerg har ret – men bliv
da endelig ved med at synge om sejladsen over Limfjorden, hvis det passer dig
bedre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Efteråret
er for alvor over os, og en af dem, der herhjemme tydeligst har sat ord på årstiden,
er N. F. S. Grundtvig, som blandt sine ca. 1500 salmer har ”Nu falmer skoven
trindt om land” på samvittigheden. I 1844 bad en præstekollega på Sydsjælland
Grundtvig om at bidrage med en ny salme til høstgudstjenesten, og Grundtvig
sendte hurtigt sit bud på en efterårssalme til præsten i Mern Kirke, som dog
ikke var helt tilfreds. Ifølge Det Kongelige Biblioteks optegnelser mente han,
at salmen var ”noget trøv”, dvs. for træg og langsommelig, så Grundtvig måtte
tilbage til skrivebordet og forfattede så ”Nu falmer skoven trindt om land”.

Oprindeligt blev salmen sunget på melodien fra ”Jeg ved et evigt himmerig”, men
i 1889 skrev komponisten Johan Henrik Nebelong den melodi, man i dag forbinder
mest med ”Nu falmer skoven trindt om land”. Melodien lænede sig op ad
1800-tallets romance-stil, men eftersom der i slutningen af det århundrede
foregik en slags udrensning af romance-melodierne i kirken, er det faktisk
først i 2002-udgaven af salmebogen, at Nebelongs velkendte melodi er optegnet
som hovedmelodi til den store efterårssalme.

Folk,
der er bekymrede for at begå fejl på jobbet, fortjener at kende til pladeselskabsmanden
Dick Rowe, som trods sin store succes og indflydelse i 1950’erne og 1960’erne
også begik et par brølere. På søndag er det præcis 50 år siden, guitaristen og
sangeren Jimi Hendrix gik i studiet og indspillede ”Hey Joe”, som skulle blive startskuddet
for hans voldsomme karriere.

Hendrix’ manager tog optagelserne af den gamle ”Hey
Joe” og Hendrix’ egen nyskrevne ”Stone Free” med til Dick Rowe på Decca Records,
som dog ikke var imponeret over nogen af delene. Rowe havde fire år tidligere
takket nej til et ungt orkester ved navn The Beatles, fordi han mente, at
guitarbaserede grupper havde overlevet sig selv, og igen i efteråret 1966 slog
hans ellers sikre dømmekraft fejl, da han afslog at give bandet The Jimi
Hendrix Experience en pladekontrakt. Alligevel blev ”Hey Joe” et stort hit for Hendrix
og en slags signatursang, som han også afsluttede sin legendariske optræden på
Woodstock-festivalen i 1969 med.

Hej Tor

Jeg
beklager hvis det her er helt umuligt, men jeg havde i midten af firserne en
single plade med et stort pophit med en meget ung pige på coveret, hun havde
cowboyjakke og stort rødt hår. Kom til at tænke på den, da jeg så billeder af
mit gamle værelse, det var sjove tider med en veninde, vi hørte den altid
sammen. Titlen er dog helt væk, kan du hjælpe?

Kh
Helene

Hej
Helene

Den
slags spørgsmål er enten nærmest umulige at besvare eller indlysende simple for
hukommelsen. Heldigvis gælder det sidste i dette tilfælde, for jeg så singleomslaget
for mit indre øje, da jeg læste dit spørgsmål. Pigen hed Tiffany, og hun
hittede i 1987 med ”I Think We’re Alone Now”. Og hvis du ikke vidste det, kan
jeg tilføje, at ”I Think We’re Alone Now” faktisk oprindeligt var et hit for Tommy
James & The Shondells i 1967.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Det er ikke mange tv- eller radioprogrammer, der
får lov til at overleve årti efter årti, men torsdag fylder det mest sejlivede
underholdningsprogram i radioen intet mindre end 70 år. I 1946 gik den første
udgave af ”Lytternes
ønskeprogram på grammofon” i luften som et af de indsamlingsinitiativer,
organisationen Red Barnet satte i gang i årene efter 2. verdenskrig, men da
Otto Leisner blev vært fem år senere skiftede udsendelsen navn til ”Giro 413”.

Søndag
den 13. oktober 1946 bød Karl Bjarnhof velkommen til det allerførste program,
som blev indledt med ”Prins Jørgens March”. Dette værk fra starten af
1700-tallet var særdeles velkendt blandt danskerne på det tidspunkt, for
marchen til den ære for danske prins, der blev prinsgemal hos den engelske
dronning Anne, blev under krigen brugt som indledning, når BBC sendte nyheder
til danskerne på kortbølgeradio. Blandt de øvrige ønsker i programdebuten i
1946 var Carl Nielsens ”Underlige aftenlufte” og et uddrag af operetten ”Den
glade enke”.

Blandt den kommende uges
biografpremierer herhjemme er en musikdokumentar, som er længe imødeset af mange
Oasis-fans. Oasis var det helt store band i 1990’ernes britpop-genre, og
filmens titel ”Oasis: Supersonic” refererer til gruppens debutsingle i 1994.
Gruppen var egentlig i gang med at indspille ”Bring It On Down”, som var udset
til at skulle være deres første single, da Noel Gallagher forlod studiet for ti
minutter senere at komme tilbage og proklamere, at han havde skrevet en ny sang
– og meget hurtigt stod det klart, at ”Supersonic” i stedet skulle være
gruppens første udspil.

Senere fulgte store hits som ”Whatever”, ”Wonderwall”
og ”Don’t Look Back In Anger”, før succesen langsomt gled dem af hænde, og bandet
i 2009 gik i opløsning efter tilbagevendende kontroverser mellem brødrene Liam
og Noel Gallagher. Den nye dokumentarfilm er stykket sammen af blandt andet
interviews med Gallagher-brødrene, klip fra bandets storhedstid og private
videooptagelser fra deres barndom.

Hej
Tor

Hvad
var det for en sang, de spillede til Kirsten Siggaards dans (”Vild med dans” på
TV 2 fredag aften, red.)? Omkvædet var ”Tjikkerlikker tjawtjaw”, men jeg kender
den ikke. Og jeg er endda gammel spejderleder! Er det mon en af Kirsten
Siggaards/Kirsten og Sørens egne sange?

Kh.
Britta

Hej
Britta

Det
var ikke et nummer fra Kirsten Siggaards egen karriere, der blev spillet af ”Vild
med dans”-bandet, men derimod et Kim Larsen-nummer. Sangen hedder faktisk ”Tjikker
Likker Tjau Tjau” og stammer fra hans 1988-album ”Yummi Yummi” – og versionen i
”Vild med dans” var ikke meget anderledes end originale. Bortset fra fraværet
af Kim Larsen selv, naturligvis.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Det er efterhånden en del år siden, idéen om en international spillefilm
baseret på de nordjyske Gjøl-trolde blev luftet første gang, men først nu er ”Trolls”
klar til at indtage verden. Det er dog et halvt år siden, en af Justin
Timberlakes sange fra soundtracket blev sluppet løs, og ”Can’t Stop the Feeling”
blev et af årets store sommerhits. Og ”Can’t Stop the Feeling” er ikke bare en
sang, som Timberlake hev op af skuffen til lejligheden, men et nummer skabt
specielt til ”Trolls”-filmen. Han havde hørt filmens producere og instruktører
fortælle om den 1970’er-inspiration, de selv havde arbejdet med i forbindelse
med ”Trolls”, og han dykkede derfor ned i 70’ernes store filmplade ”Saturday
Night Fever” og begyndte brygge på et solidt dansehit.

– Hele filmen forekommer
mig at være som en skamløs popsang, så jeg tænkte: Lad os da skrive en skamløs
popsang, fortalte han i april til bladet People.

Filmen har Danmarkspremiere
torsdag i næste uge, men allerede på søndag er der lokal snigpremiere for Gjøl
og omegn i Pandrup Kino.