Musikbrevkassen.dk

Når
det handler om fællessang i Danmark, har Højskolesangbogen en helt særlig
betydning og har haft det i mange år. Men som så meget andet er
Højskolesangbogen en foranderlig størrelse, og lige nu gør foreningen bag
sangbogen klar til fornyelser. Denne sommer har de udsendt ”Det blå sanghæfte”
med udvalgte sange, som skal afprøves for at kunne finde de rette sange til
næste udgave af selve Højskolesangbogen.

Blandt aspiranterne i sanghæftet er
”En nat bliver det sommer”, som Loveshop gjorde til en del af den danske
sangskat for 25 år siden. Egentlig var det en engelsksproget sang fra et
demo-bånd, men sangen fik en særlig stemning på dansk, da Jens Unmack og Johnny
Voss skrev den nye tekst. Ordene til ”En nat bliver det sommer” faldt på plads,
da musikerne gik i skriveskjul på en gammel gård i Hjardemål Klit øst for
Hanstholm.

I den kommende tid kan på højskoler og efterskoler landet over
afprøve fællessangs-potentialet i ”En nat bliver det sommer” og de andre sange
fra hæftet, som blandt andet rummer danske numre som ”Forårsdag” af Anne Linnet
og ”Lyse nætter” af Alberte samt engelsksprogede hits som ”Hallelujah” og ”Enjoy
the Silence”.

Hej
Tor

Vi
kom her til at snakke om, om det egentlig er Liverpool eller Celtics fans der
først begyndte at synge You’ll never walk alone ved deres kampe. Ved du det?

Martin
og co.

Hej
Martin og co.

Det
er bestemt ikke første gang, dette spørgsmål er blevet diskuteret blandt
musikelskere og fodboldfans, men ud fra hvad jeg kan finde af pålidelige
kilder, peger pilen mod Liverpool FC i 1963. Det er Liverpool-bandet Gerry
& the Pacemakers’ version, der forbindes med klubben, og allerede inden
udgivelsen fik klubbens manager præsenteret sangen af forsanger Gerry Marsden,
og de lokale aviser skrev om, hvor rørt han var blevet. Klubbens fans var
blandt de første, der tog tidens populære sange til sig som slagsange, og ”You’ll
Never Walk Alone” blev altså hængende. Sangen er egentlig fra 1945 som en del
af Rodgers & Hammerstein-musicalen ”Carousel”, og Frank Sinatra var den
første, der fik sangen på hitlisterne. Senere er den blevet fremført af blandt
andre Elvis Presly, Gene Vincent, Judy Garland og naturligvis fodboldfans fra
Liverpool FC, Celtic FC og flere andre klubber.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

En
hel generation har fulgt Thomas Helmig som unge i 80’erne og 90’erne og ind i
voksenlivet i det nye årtusinde, og historien om sangeren og hans publikum
bliver nu fortalt i en ny bog. Biografien ”Thomas – dagen efter dagen derpå”
har hentet sin titel fra et af numrene på Helmigs store og meget populære album
fra 1988, ”Vejen væk”. Pladen er af mange regnet som en slags skilsmisseplade,
fordi Thomas Helmig og Søs Fenger gik fra hinanden i samme periode. Helmig ser
ikke på ”Vejen væk” på samme måde, men folks behov for at læse hans tekster som
en slags åben dagbog har dog ikke generet, forklarede han i Berlingske for et
par år siden:

”Folk må for min skyld læse
fuldstændig, hvad de vil ind i mine tekster. Hvis man står og kigger på et
billede, eller hvis man sidder og hører noget musik, så er det eneste
interessante jo, hvad der sker i beskueren eller lytteren, når det rammer dem.
Det handler jo ikke om, hvad jeg har følt, da jeg skrev sangen. Men
selvfølgelig bruger jeg da mig selv og mit liv, når jeg skriver. Det er jo en
del af hele ideen”, fortalte Helmig i 2013.

Fra mandag d. 24. august kan nysgerrige læsere
komme tættere på historierne fra Helmigs karriere og privatliv i Søren Anker
Madsens nye biografi.

Selvom
frimærkesalget ikke er, hvad det var en gang, er der stadig noget særligt
forbundet med at få sit ansigt eller sit kunstværk med på frankeringen. En af
de mere velbesøgte frimærkelanceringer fandt sted i den forgangne uge under den årlige
Elvis Week ved Elvis Presleys gamle hjem Graceland, for kongen af rock’n’roll kan
for anden gang findes på de amerikanske frimærker. Til det nye frimærke ”Elvis
Presley Forever” har det amerikanske postvæsen valgt et 60 år gammelt foto af
den blot 20-årige sanger. Elvis-portrætteringen kan i sig selv give en tanke
om, at selskabet U.S. Postal forsøger at sætte lidt ekstra skub i
frimærkehandelen, for efter der i 1993 for første gang blev lanceret et
frimærke med Elvis Presley, endte det med at blive det mest sælgende i U.S.
Postals historie.

Mange
vil nok betragte Olsenbanden som noget af det mest danske, man kan forestille
sig, men også i det daværende DDR var filmene om Egon, Benny og Kjeld vældigt
populære. ”Die Olsenbande” har fortsat så stor betydning i det østtyske område,
at museet Kunsthalle Rostock om få dage åbner en hel udstilling om de folkekære
kriminelle, der er tæt forbundet med Bent Fabricius-Bjerres let genkendelige
temamelodi.

Egentlig skrev han temaet i ragtime-stil på bestilling fra
instruktør Erik Balling, som havde forelsket sig i ragtime-musikken i Paul
Newman-filmen ”Sidste stik”. Men det blev for stift og firkantet til Egon,
Benny og Kjeld, ”som jo alle tre var lidt flossede i kanten”, forklarer
Fabricius-Bjerre i sin bog ”Tanker ved tangenterne”. Så i stedet tog han Papa
Bues Viking Jazzband med i studiet, hvor de over to dage spillede melodien på
et utal af måder i forskellig stil og tempo, og på den måde fik Olsenbanden den
lyd, der fulgte dem gennem samtlige film.

Udstillingen, der åbner på lørdag,
hedder ”Mächtig gewaltig!”, opkaldt efter den tyske oversættelse af udtrykket ”Skidegodt,
Egon”.

I
de seneste år er Det Kongelige Teater begyndt at lukke andre end skuespillere
og balletdansere ind på den gamle scene i København, hvilket har givet nogle
interessante rock- og popkoncerter med navne som Lou Reed og Alicia Keys. I
de kommende uge er der atter fint besøg, når Patti Smith giver koncert med
udgangspunkt i hendes debutplade, som i år fejrer 40-års-jubilæum. Albummet ”Horses”
blev skelsættende på mange måder og banede vej for andre navne på den
amerikanske punkrock-scene, og i sin anmeldelse dengang kaldte musikmagasinet
Rolling Stone den unge sangerinde for ”en ægte original så original, som
originaler nu kan være”.

Hele debutalbummet fremføres i sin fulde længde på Det
Kongelige Teater både torsdag og fredag i det, Patti Smith selv kalder ”en ærlig
og stolt hyldest til ”Horses”, som jeg mener, er tre-akkorders rock fusioneret
med ordets magt”.

Hej Tor

En gang i slutningen af 90érne (senest 2000 ved jeg) var jeg med en veninde til mini koncert på en café i Aalborg. Jeg ved ikke om den hed Stygge Krumpen dengang, men det var samme lokaler. Det var med en kvindelig sangerinde, hun blev spillet af og til i radioen dengang, og jeg kan stadig tage med selv i at nynne den søde linje ”Jeg vil ha’ en at gå og tygge på”. Men mere husker jeg ikke, heller ikke hendes navn. Kan du hjælpe mig videre?

Louise K.

Hej Louise

Laura Illeborgs tour-planer fra de år kan jeg ikke i hovedet, men jeg er helt sikker på, at det er hende, du har hørt. Linjen ”Måske er det godt at have nogen at gå og tygge på” er fra sangen ”En at tygge på” fra CD’en ”Sværger og lover”. Den udkom i 1998, så det passer også fint med din caféhukommelse.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Hej
Tor

“Sommer”
med Page Four minder mig om et andet track lige der hvor de synger “Det
var sommeeeeeeer” og lissom knækker på stemmen. Men hvad?

Kh
Tobias

Hej
Tobias

Jeg
kan godt se, hvad du mener, og efter at have hørt den frasering til hudløshed
har jeg et par bud: Mine tanker falder på et lignende knæk i Aura Diones stemme
på “Geronimo” fra 2011, og på omkvædet i “Vi er helte”, som
var et hit for Bjørnskov sidste år. Ringer det en klokke for dig?

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger