Musikbrevkassen.dk

Maj
måned er hvert år omdrejningspunkt for verdens største popfest, og i år foregår
det hele i Wien. Når Det Internationale Melodi Grand Prix afvikles i den østrigske
hovedstad om en uges tid giver det mulighed for, at en kunstner eller en gruppe kan
slå sit navn fast over for et på ca. 180 millioner tv-seere, ganske som da
Brødrene Olsen i dag for nøjagtigt 15 år siden vandt med ”Fly On the Wings of
Love”.

Jørgen Olsen fortalte engang til dr.dk, at ”Vi gik ind som to ukendte,
gamle fyre på 50 og 46 år, og så gik vi ud som Europa-berømte. Det er en stor
forandring på 3 minutter! Det er der meget få mennesker, der prøver i deres liv”.

Sverige regnes som vinderfavorit i år, hvilket på papiret vil give Danmark en
fordel til næste år. Både Olsens og Emmelie de Forests Eurovision-sejre er
nemlig hentet på svensk jord.

Hej
Tor

Der
florerer på Facebook et klip med Andre Rieu, som min mand og jeg holder meget
af, sammen med en lille pige, der synger opera. Umuligt at forstå at en lille pige
er så talentfuld. Kan du fortælle hvem hun er og måske om man kan høre mere til
hende?

Mvh
Karin

Hej
Karin

Jeg
har set optagelsen, og blev også meget imponeret over den blot 9-årige piges
overbevisende præstation. Hun hedder Amira Willighagen og blev opdaget gennem
tv-showet ”Holland har talent”, hvor hun i sin første optræden fremførte
Puccinis ”O mio babbino caro” – selvsamme arie som i koncertklippet med Andre
Rieus orkester. Den nu 11-årige Amira har udgivet et enkelt album, ”Amira”, med
de ti værker, hun optrådte med undervejs i ”Holland har talent”, heriblandt
”Pie Jesu”, ”Ave Maria” og ”Nessun Dorma”.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Hej Tor

Jeg skal finde frem til den sang, der bruges ”bag ved”
Regulate med Warren G. Hans nummer er det, jeg kender bedst, men jeg ved at den
er samplet fra en anden sang?

P.I.

Hej P.I.

Det er Michael McDonald-nummeret ”I Keep Forgettin’ (Every Time
You’re Near)” fra 1982, der danner grundlaget for Warren G og Nate Doggs hit ”Regulate”
fra 1994. Og Michael McDonald-sangen indeholder i øvrigt en melodistump fra
Chuck Jackson-nummeret ”I Keep Forgetting” fra 1963, men det er en helt anden
historie.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

I
torsdags gik Benjamin Earl Nelson fra New York-området Harlem bort, og selvom
det navn næppe siger mange noget, så er både hans kunstnernavn og særligt én af
hans sange kendt verden over. Efter han forlod den succesfulde gruppe The
Drifters gik han nemlig solo under navnet Ben E. King, og i 1961 indspillede
han ”Stand By Me”, som i dag er en sand klassiker.

Til BBC fortalte han for
nogle år siden, at det egentlig havde været oppe at vende, at The Drifters
skulle indspille ”Stand By Me”, men at gruppens manager havde slået fast, at ”det
er ikke, fordi det er en dårlig sang, men vi har ikke brug for den”. I stedet
blev sangen et stort hit for Ben E. King, og den er sidenhen dukket op i nye
anledninger med stor succes. I 1986 gav den navn til en Stephen King-filmatisering,
og året efter fandt den et nyt publikum via en Levis-reklame.

Ben E. King blev
76 år gammel.

På torsdag går
briterne til stemmeurnerne, men hvor parlamentsvalgene tidligere har været en
ret klart opdelt kamp mellem Det Konservative Parti og socialdemokratiske
Labour, så er billedet mere mudret i år. Det skyldes blandt andet, at der i de
seneste år har været fremgang for det EU-kritiske parti UKIP og dets leder
Nigel Farage, og på mandag udkommer en single, der på sin egen sarkastiske måde
”hylder” Farage. Udgivelsen hedder ”The Wit and Wisdom of Nigel Farage” (Nigel
Farages visdom, red.), hvilket måske kan minde om opbakning til UKIP-formanden
– men singlen indeholder intet andet en stilhed. Den tavst satiriske udgivelse
sender samtidig en underforstået hilsen til en LP, som blev udgivet i 1980 med
titlen ”The Wit and Wisdom of Ronald Reagan”, og som ligeledes var helt blank.

Hej Tor!

På et af “løvernes” albums findes nummeret: ”4 toget til
Nashville”. Jeg mener nummeret er skrevet af Jens Bjørn, men hvem synger? Er
det også Jens Bjørn?
Venlig hilsen Brian Frederiksen

Hej Brian

For at være sikker i min sag har jeg været en tur omkring om Carsten Holst,
som selv var med i De Gyldne Løver. Han bekræfter, at Jens Bjørn både sang og skrev
den muntre danske tekst til den oprindeligt mere alvorlige melodi “Kevin
Barry” om en irsk frihedshelt. Holst fortæller også, at teksten blev
skrevet en sen nattetime i et studie i Hedehusene, hvor også Jodle Birge var i
gang med indspilninger. Om natten sneg de sig ind i Jodle Birges studie og
“stjal” en stump jodlen, som kom med på deres plade. Med til
historien hører, at Jodle Birge efterfølgende fik det at vide, og med Carsten
Holsts ord: “Han ’tilgav’ os”.
Med venlig hilsen

Tor Bagger

Hej Tor
I den svenske film ”En due sad på en gren…” forekommer en pop-melodi, hvor teksten bl.a. siger: “Når jeg kommer op til himmelen, møder jeg min far og mor igen”. Den er i stil med “vildandens sang”, “Violer til mor” og samtidig tæt op ad de mest drivende sentimentale sange fra Frelsen hær. Hvem synger? Er den indsunget på Dansk?
Venlig hilsen Kai Bylling, Terndrup

Hej Kai
Der er nogle få sange med i den svenske film “En due sad på en gren og funderede over tilværelsen”, og en af dem er en indspilning af “Zandahls kanon” med Björn Isfält, som – så vidt jeg kan se – er lavet til filmen (du kan høre en amatørversion af den på Youtube). Både melodien og teksten er af Frans Hodell og helt tilbage fra 1866, men i Sverige er melodien i dag nok mere kendt med den tekst, der hedder “Skånska slott och herresäten”. En dansk tekst til melodien har jeg desværre ikke kunnet finde.

Med venlig hilsen
Tor Bagger

TILFØJELSE pba. læserhenvendelse: “Jag tror att du tänker på “Lilla vackra Anna” av Alf Prøysen som Holger spelar på grammofon i sitt rum på ungkarlshotellet i “En duva satt på en gren”. https://www.youtube.com/watch?v=BfDphAG-9Po“

Mandag d. 4. maj markeres 70-års-dagen for Danmarks befrielse i 1945, og overalt i landet
vil man synge med på ”En lærke letted” – eller ”Danmark frit”, som var den
oprindelige titel på digtet af Kolding-apotekeren Mads Nielsen. ”En lærke
letted” var en af de 18 besættelses-relaterede sange, der kom med i
Højskolesangbogen i 1951, men dengang var det med en anden melodi, end den man
bruger i dag. Sangen blev ifølge Det Kongelige Bibliotek redigeret ud af sangbogen i 1974 til stor
utilfredshed hos mange, og da den vendte tilbage i Højskolesangbogen, var det
med Mathias Christensens helt oprindelige melodi fra 1945, som han skrev på en
enkelt dag forud for en befrielsesfest i Kolding. På mandag synges den igen – i
Kolding og i resten af landet.