Musikbrevkassen.dk

Hej Tor
Fra lokalradioernes barndom kan jeg huske en virkelig underlig sang, ”Vil du ikke se mit drivhus”, men det er evigheder siden jeg har hørt den. Jeg kan huske, at det lød lidt som Lars Lilholt (altså stemmen), men det tror jeg nu ikke det var. Jeg håber, det siger dig noget.
Mvh Benni

Hej Benni
Tænk at noget, der har været pakket væk i min hukommelse i årtier, står helt klart for mig, når du bringer det på bane i et spørgsmål. For jeg kan godt huske den underlige sang om drivhuset, Lille Karen og Steen med stikkelsbærben. Kunstneren kaldte sig Velo Vagn, og selvom omkvædet (eller hvad man nu skal kalde det) i hans sang fra 1989 lægger op til, at nummeret burde hedde ”Vil du ikke se mit drivhus”, så var titlen faktisk ”Har do lyst te’ å bli’ kyst”. Velo Vagn udgav to singler med i alt fire sange, og på Youtube kan du se en slags kortfilm om Velo Vagn og hans musikalske univers, inkl. ”Har do lyst te’ å bli’ kyst”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I næste uge kommer en af det seneste årtis absolut største popstjerner til Danmark, når The Weeknd giver koncert i Horsens onsdag. Den canadiske sanger Abel Tesfaye kommer med store hits som “Blinding Lights”, “Can’t Feel My Face”, “I Feel It Coming”, “Starboy” og “Save Your Tears” i bagagen til Nordstern Arena i Horsens, og måske bliver det sidste chance for at opleve den populære sanger i Danmark under navnet The Weeknd. Abel Tesfaye tog kunstnernavnet The Weeknd, da han begyndte at lave musik, og han har ad flere omgange forklaret, hvordan navnet opstod. Som 17-årig droppede han ud af gymnasiet, og sammen med en kammerat smed han et par madrasser og de mest nødvendige ting i en varevogn og stak af. Den weekend flyttede han hjemmefra uden varsel og kom aldrig tilbage, og begivenheden ophøjede han til at være et kunstnernavn. Der fandtes dog allerede et canadisk rockband ved navn The Weekend, så for at undgå rettighedskonflikter ændrede Abel Tesfaye sin stavemåde til The Weeknd.

Nu er der dog noget, der tyder på, at Tesfaye er ved at være nået til vejs ende som The Weeknd. For nylig ændrede sangeren på sociale medier sit navn tilbage til det mere borgerlige Abel Tesfaye, og i begyndelsen af maj fortalte han til W Magazine, at han er i gang med en renselsesproces. ”Det er på vej mod et sted og et tidspunkt, hvor jeg gør klar til at lukke The Weeknd-kapitlet. Jeg vil stadig lave musik, måske som Abel, måske som The Weeknd. Men jeg har stadig lyst til at slå The Weeknd ihjel. Og det gør jeg. På et tidspunkt. Jeg forsøger helt klart at smide hammen og blive genfødt”. I interviewet fortæller han også, at han arbejder på et nyt album, der formentlig bliver det sidste under navnet The Weeknd, fordi han er ved at have sagt alt, hvad han kan sige som The Weeknd.

Hej Tor
I januar 1978 var jeg på studietur i England, og sangen Funkytown blev spillet en del gange på et diskotek I Birmingham. Det tænkte jeg ikke mere over, før jeg hørte versionen med Lipps Inc., da den blev et hit. Men husker jeg forkert? Angiveligt skulle den være skrevet af Steven Greenberg fra Lipps Inc. og udgivet i 1979/80. De to versioner husker jeg som temmelig ens, dog havde førstnævnte en noget mere fyldig instrumentallyd.
Med venlig hilsen
Steen

Hej Steen
Jeg er fristet af blot at sige, at du husker forkert – enten hvad angår den musik, du har hørt på studieturen, eller hvornår du var i England. Sagen er den, at jeg ikke kan finde noget som helst, der knytter “Funkytown” til 1978. Steven Greenburg skrev selv sangen til sin gruppe Lipps Inc., som udgav den på deres debutalbum i efteråret 1979 og som single i marts 1980, og der er ingen spor af, at den har været udgivet af andre tidligere af andre. Det er selvfølgelig ikke helt utænkeligt, at der har floreret en demoversion blandt DJ’s allerede i begyndelsen 1978, selvom der er langt fra Steven Greenburgs hjemby Minneapolis og hans funky drømmeby New York til engelske Birmingham. Og hvis ikke jeg skal afveje din hukommelse, er det faktisk mit bedste bud på et svar.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I sidste uge mistede musikken en af sine største stjerner, da en sangerinde med musikalske aktiviteter gennem syv årtier forlod denne verden. Tina Turner blev 83 år gammel, og hun vil blive husket for ikke blot en kraftfuld stemme og udvalgte hits, men også for et af musikhistoriens mest overrumplende comebacks og for at rejse sig som succesfuld solokunstner efter bruddet med sin voldelige ægtemand og musikalske partner, Ike Turner. Hun begyndte i hans band i slutningen af 1950’erne, og i årene derefter optrådte de som Ike & Tina Turner, indtil både ægteskabet og samarbejdet gik i stykker i 1976. Tina Turners tid som rockstjerne så ud til at være slut, men otte år senere sprængte hun alle rammer og blev en superstjerne i egen ret med hits som ”Private Dancer” og ”What’s Love Got To Do With It”.

Hendes store signatursang udkom dog først i 1989, da hun samlede en stærk sang med manglende succes op. Kollegaen Bonnie Tyler havde udgivet sangen ”The Best” uden rigtigt at nå nogen vegne med den, men Tina Turner hørte potentialet i ”The Best”. Hun havde dog også klare holdninger til sangens styrker og svagheder, så hun bad Mike Chapman og Holly Knight, der havde skrevet ”The Best”, sløjfe en guitarsolo til fordel for et C-stykke, hvilket blev til den nu så velkendte passage med ”Each time you leave me, I start losing control”. Tina Turner formåede at gøre ”The Best” til et gigantisk hit, og i de mange år, der fulgte, kom sangen også til at referere til Tina Turner selv: På mange områder var hun simply the best.  

Hej Tor
Jeg synger ofte “Jeg ved en lærkerede” som godnatsang for min datter, men af og til får jeg lyst til at synge den på en jazzet melodi, der passer til teksten. Jeg mindes at have hørt en indspilning af den, men i hvert fald falder det mig helt naturligt (også) at bruge denne hurtigere melodi. Mon det siger dig noget?
Chr.

Hej Chr.
Selve melodien, der er i spil i denne sammenhæng, er Horace Silvers komposition “The Preacher” fra 1955. Herhjemme blev melodien især kendt i 1959 som “Jazzbacillen” med den svenske sangerinde Siw Malmkvist, der indspillede den på både svensk og dansk, og der skal ikke mange justeringer til, før man kan synge teksten til “Jeg ved en lærkerede” hen over melodien. Jeg er ikke klar over, om det var De Nattergale, der fik idéen til at kombinere teksten fra den gamle børnesang med den muntre jazzmelodi, men de havde den i hvert fald med på deres første plade “Hva’ har vi da gjort… siden vi ska’ ha’et så godt”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hver en højtid har sine egne sange, og den nært forestående pinse er ingen undtagelse. Udvalget af pinsesange er mindre end i julemåneden eller for den sags skyld til påske eller høsttid, men både i kirkelig og folkelig sammenhæng er pinsen blevet besunget med salmer om Helligånden og sange om forårsvarme. Blandt de mest kendte er Thomas Kingos salme “Nu nærmer sig vor pinsefest” og Grundtvigs “Kærligheds og sandheds ånd” samt den muntre ”Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn”. Men der findes også en velkendt pinsesalme, som i år har 170- eller 180-års-jubilæum, alt efter hvordan man regner.

I 1839 blev N.F.S. Grundtvig præst i Vartov Kirke i København, hvor han havde sit virke helt frem til sin død i 1872. I sine mange år i embedet leverede han dog ikke kun de forventelige prædikener og kirkelige handlinger – han bidrog også selv med nye salmer til sine egne gudstjenester. Som man kan læse på folkekirken.dk, var det dengang ikke tilladt at afvige fra den autoriserede salmebog, så Grundtvig fik trykt salmer i løsbladsform, som blev delt ud i smug under hans gudstjenester. I 1843 skrev han første udgave af en ny pinsesalme, men det var først i 1853, at teksten blev udgivet helt officielt i ”Fest-Psalmer”, der var et salmebogstillæg til kirkeårets højtider. Ved den lejlighed ændrede han ifølge folkekirken.dk lidt i den oprindelige tekst fra 1843, og en af de justeringer, han foretog, var at tilføje den indledende linje, der nu er kendt som salmens titel: ”I al sin glans nu stråler solen” efterfulgt af linjerne ”livslyset over nådestolen, nu kom vor pinselilje-tid”. Melodien af Henrik Rung, som bruges i dag, kom dog først til i 1859.

I denne tid afholdes den store filmfestival i Cannes, som hvert år præsenterer både nyskabende filmkunst og de kommende måneders store kommercielle film. Et af de længe ventede højdepunkterne foregår i morgen, når der er verdenspremiere på den femte film i serien om Indiana Jones. Selvom hverken instruktør Steven Spielberg eller producer George Lucas er direkte involveret i ”Indiana Jones and the Dial of Destiny”, så er der andre kendte kræfter bag filmen. Den nu 80-årige Harrison Ford spiller – naturligvis – endnu en gang hovedrollen som den eventyrlystne arkæolog, og musikken er som altid skrevet af John Williams. Den nu 91-årige Oscar-vinder betragtes som en af filmhistoriens allerstørste komponister og har skrevet musikken til blandt andet ”Harry Potter”, ”Star Wars”, ”Jurassic Park”, ”Alene hjemme”, ”Saving Private Ryan” og ikke mindst det velkendte tema til Indiana Jones-filmene. Instruktør James Mangold blev meget begejstret, da den aldrende mesterkomponist sagde ja til endnu engang at bidrage en smule til den succesfulde filmserie, og undervejs greb planerne om sig, har Mangold forklaret til Cinemablend: ”I starten var det bare meningen, at han skulle skrive nogle temaer og så hyre nogle folk til at hjælpe med at arrangere dem gennem filmen. Men så så han filmen, og så begyndte han at skrive temaer, og så stoppede han ikke, før han havde skrevet over to timers musik – i hånden”. John Williams havde egentlig annonceret, at han var på vej på pension, og derfor var hans arbejde med ”Indiana Jones and the Dial of Destiny” lidt af en overraskelse, men efterfølgende har han trukket i land og annonceret, at han har tænkt sig at blive hængende lidt endnu, og at der stadig er mindst ti år tilbage i ham. Så selvom den femte Indiana Jones-film efter planen bliver den sidste, kan der meget vel være flere filmperler på vej fra komponisten bag den legendariske temamelodi.

Hej Tor
Vi så Eurovision Grand Prix i går (lørdag, red.) og kom til at snakke om en skør sang, England havde med for nogle år siden. Det var to brødre/tvillinger med højt hår, der hoppede rundt på scenen. Jeg har søgt hurtigt efter den, men kommer rigtigt nogen vegne med det.
Mvh. Kasper og Maibritt

Hej Kasper og Maibritt
Hvis I ikke finder noget i jeres søgninger, skyldes det måske, at det ikke var englænderne, men Irland, der havde duoen Jedward med i 2011. De enæggede tvillingebrødre John og Edward blev populære gennem den britiske udgave af ”X Factor”, men det var hjemlandet Irland, de repræsenterede i Eurovision Song Contest med sangen ”Lipstick”. Sangen var i øvrigt skrevet af blandt andre danskerne Lars Halvor Jensen og Martin Larsson, og den fik en ottendeplads i 2011.
Med venlig hilsen
Tor Bagger