Musikbrevkassen.dk

Det er fast kutyme, at herrelandsholdet i fodbold får lavet en ny sang, når Danmark har kvalificeret sig til EM eller VM, og i fredags blev både kunstner og sang præsenteret. Det er Malte Ebert, der har fået æren af at sætte tekst og musik til både fodboldminder og -forventninger med sangen hedder ”Kongen af Danmark”, som – udover sjove henvisninger til gamle stjerner – handler om, at det er tid til at returnere den EM-pokal, som Danmark vandt i 1992. Første linje i omkvædet lyder: ”Vi skal ha’ guldet tilbage, de har lånt vores pokal siden ’92”. Ret beset burde det nok have været ”siden ’96”, eftersom det såkaldte Henri Delaunay-trofæ var i dansk besiddelse fra sejren i 1992 frem til EM i 1996 – men det havde nok skabt tekstforvirring på nogen måde at henvise til 1996, som blev en stor skuffelse for det danske landshold.

Det er dog ikke første gang, Malte Ebert leverer en fodboldsang, for ved EM i 2021 og VM i 2022 udgav han henholdsvis ”Helt sikker” og ”Den (u)officielle VM-sang” forklædt som popstjernen Gulddreng. Succesen med disse to uofficielle landsholdssange fik DBU til at spørge Malte Ebert, om han kunne tænke sig at levere en officiel slutrundesang i 2024. ”Hvis der var nogen grund til, at jeg skulle lave en sang igen, skulle det være, fordi det ville blive den officielle sang, som kunne blive en del af landsholdets officielle opbakning. Så da DBU ringede og tilbød mig den mulighed, tænkte jeg: Okay, det her vil jeg fandme gerne”, sagde Malte Ebert til bold.dk forleden.  

Det er dog ikke første gang, at folkene bag en uofficiel landsholdssang inviteres til at lave den officielle sang. Ved EM i 1984 havde Danmark ikke en officiel slagsang, men tv-manden Jarl Friis Mikkelsen og musikeren Michael Bruun kreerede den specielle ”Nu Rap”, hvor DR’s pensionerede sportschef Gunnar ”Nu” Hansen hakkede sig gennem en form for rap med omkvædet ”We are red, we are white, we are Danish dynamite”. Op til den efterfølgende VM-slutrunde i 1986 lavede Jarl Friis Mikkelsen og Michael Bruun en aftale med DBU om at levere en officiel sang, og i samspil med Ekstra Bladet blev konkurrencen ”Syng dig til Mexico” udskrevet, hvor alle kunne indsende forslag til teksten. Jarl Friis Mikkelsen kombinerede de indsendte linjer af svingende kvalitet med sine egne idéer, og resultatet blev det kludetæppe af metaforer og eventyrreferencer, som siden da har været fodboldsangen over dem alle, ”Re-sepp-ten”.

”Kongen af Danmark” er en del af opvarmningen til EM i Tyskland, som begynder d. 14. juni, men det spændende bliver nu, om Malte Eberts alter ego Gulddreng kupper sin herre og udsender en konkurrerende, uofficiel landsholdsang…

Hej Tor
For en 20-30 år siden så jeg i tv en video, som jeg mener 5 x Kaj stod bag. I videoen synges en sang om mad og livretter etc., måske med omkvædet “Jeg kan bedst li’…” og der panoreres hen over et bugnende buffetbord med bl.a. en stegt pattegris med et æble eller lignende i munden. Mindes du videoen?
Mvh. Per Jensen

Hej Per
Jeg må indrømme, at jeg ikke husker hverken sangteksten eller den omtalte video, men heldigvis havde du selv en del af svaret på hånden. Jeg har derfor været en tur omkring Bertel Abildgaard, som i 5 x Kaj var kendt som Guitar-Kaj, for at få detaljerne på plads. Han kunne heldigvis genkende din beskrivelse, og det drejer sig om sangen “Min Sidste Vilje”, som udkom på deres album “Ægte Kærlighed/Kylling i Karry”. Desværre har jeg ikke kunnet finde hverken sangen eller videoen på nettet.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Filmtrailerne og reklamerne har været synlige i et stykke tid efterhånden, og i morgen er der biografpremiere på en ny film i Mad Max-serien, som tidligere har haft Tina Turner på både rollelisten og soundtracket. Den første post-apokalyptiske Mad Max-actionfilm med den dengang ret ukendte skuespiller Mel Gibson havde premiere i 1979. To år senere fulgte ”Mad Max 2”, og først i den tredje film “Mad Max Beyond Thunderdome” fra 1985 spillede Mel Gibson og Tina Turner over for hinanden. Tina Turner havde året forinden fået sit store comeback på hitlisterne med albummet ”Private Dancer”, og det var et par af samarbejdspartnerne fra denne plade, der blev sat til at skrive en passende sang til ”Mad Max”-universet. Det helt store hit fra ”Private Dancer” var sangen ”What’s Love Got To Do With It”, som var skrevet af det engelsk-skotske sangskriverpar Terry Britten og Graham Lyle, og de to fik at vide, at hvis de kunne levere en sang, der passede til både en voksen popstjerne og en post-apokalyptisk filmstemning, så var opgaven deres. Resultatet var ”We Don’t Need Another Hero”, som blev endnu et stort hit i Tina Turners imponerende genkomst i midten af 1980’erne.

I morgen er der premiere på filmen ”Furiosa: A Mad Max Saga”, som er den femte film i Mad Max-serien. Dagen efter er det årsdagen for Tina Turners død i 2023, og i næste uge er det 40 år siden, Tina Turner udgav netop albummet ”Private Dancer”, der indledte anden del af hendes store karriere efter skilsmissen fra Ike Turner, som hun også optrådte sammen med i 1960’erne og 1970’erne.

Hej Tor
Jeg så Eurovision finalen og undrede mig over, at der blev optrådt med ”Hooked on a feeling” i starten af programmet. Jeg vidt jeg husker (og ud fra hvad jeg kan læse mig frem til) er det ikke en Grand Prix-sang. Er der noget, jeg har overset?
Mvh.Lars

Hej Lars
Nej, du har helt ret: ”Hooked On a Feeling” med Björn Skifs og gruppen Blue Swede stammer ikke fra Eurovision eller det svenske Grand Prix, men den blev fremført som ét blandt aftenens mange eksempler på international succes for svensk popmusik. Og det pudsige er, at ”Hooked On a Feeling” indtog førstepladsen i USA som den første svenske single nogensinde på præcis samme dag, som Abba vandt Eurovision Song Contest med ”Waterloo”. Den 6. april 1974 var således en særdeles skelsættende dag for den svenske musikindustri.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I sidste uge udgav udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen uden varsel det, han kalder en podbog. Det vil sige, at det ikke er en podcast i normal forstand, og heller ikke en traditionel lydbog, men en slags hybrid. I 2019 landede hans bog ”Befrielsens øjeblik” som lidt af en bombe i valgkampen, og nu har han lanceret ”Befrielsens pris”, som er en enetale på lyd og ikke på skrift. ”Befrielsens pris” omhandler blandt andet arbejdet med etableringen af partiet Moderaterne og dannelsen af SVM-regeringen, og selvom langt det meste er anekdoter og forklaringer fra Løkkes side, er der en lille sang, der er gået igen i flere omtaler af den såkaldte podbog. Lars Løkke Rasmussen nynner nemlig et stykke af Billy Joels gamle sang ”Just the Way You Are” som en slags kærlighedssang mellem de tre regeringsparter:

“I love you just the way you are, doo-doo-doo-doo-doo. Jamen, den sang sang … mest Mette Frederiksen, og jeg tror, Troels Lund brummede lidt med på Hotel Hans Egede i Nuuk, hvor vi havde rigsmøde”, forklarer Løkke.

”Og det er et meget godt eksempel på, at selvom vi er topprofessionelle mennesker, så har vi det også sjovt. I virkeligheden synes jeg måske, at den her regering har det sjovere med sig selv end så mange andre regeringer, jeg har siddet i”.

Sangen fra 1977 var i virkeligheden en fødselsdagsgave fra Billy Joel til hans hustru Elizabeth Weber Small, og ordene om den ubetingede kærlighed kan være fristende at låne i andre sammenhænge – også for toppolitikere åbenbart. Med til historien hører dog, at Billy og Elizabeth blev skilt nogle år senere, og at der åbenbart er dårlig karma omkring visse af Billy Joels kærlighedssange. Han er flere steder citeret for at sige, at ”hver gang jeg skrev en sang til en person, jeg var i et forhold med, holdt det ikke. Det var lidt som en forbandelse: Her er en sang til dig – vi kan lige så godt sige farvel til hinanden nu”.

Beatles-filmen ”Let It Be” er en velkendt del af historien om bandets sidste tid, men i årevis har filmen været ude af cirkulation og svær at opdrive. Det bliver der lavet op på fra i dag, hvor ”Let It Be” fra 1970 har premiere på Disney+ i en nyklippet og gennemrestaureret version. Genudgivelsen kommer i forlængelse af den tredelte dokumentarserie ”Get Back”, som udkom for halvandet år siden, og som var baseret på de mange timers optagelser, der blev lavet under arbejdet med ”Let It Be”-filmen. Filminstruktøren Peter Jackson og hans folk fik med de nyeste teknologiske værktøjer foretaget en omfattende digitalisering og restaurering af både lyden og billedkvaliteten som en del af ”Get Back”-projektet.

”Gennem årene er der formentlig ikke blevet passet ordentligt på de originale film, og de havde det ikke særligt godt længere”, har filmens oprindelige instruktør Michael Lindsay-Hogg for nylig fortalt til musikmediet NME.

”Da Peter gik i gang (med Get Back-serien, red.) – og det gjorde han gudskelov – var han nødt til at restaurere de originale optagelser, der blev brugt i Let It Be. Så da idéen om at genudgive Let It Be dukkede op igen, var en del af arbejdet allerede gjort”.

Den nye billedkvalitet endte dog med at blive en tand for god for instruktøren. Peter Jacksons meget skarpe billeder til ”Get Back” endte med at mangle følelsen af gamle filmoptagelser, så til klippearbejdet med den nye version af ”Let It Be” fik Michael Lindsay-Hogg justeret materialet en anelse tilbage mod det oprindelige. Filmen blev især kendt for optagelserne af The Beatles’ uannoncerede koncert på taget af Apple-pladeselskabets bygning i London, og den fortalte direkte og indirekte en historie om et band i opløsning – et billede, der blev nuanceret en del i den meget længere dokumentarserie ”Get Back” i 2022.

Titlen på både filmen og den medfølgende LP stammer naturligvis fra en af sangene, der blev indspillet i denne periode. ”Let It Be” var dog tæt på at være en Paul McCartney-sang i højere grad end en Beatles-sang, John Lennon brød sig slet ikke om nummeret, som McCartney havde skrevet på egen hånd.

”Det er ren Paul. Hvad skal man sige? Den havde ikke noget med The Beatles at gøre. Den kunne have været med Wings. Jeg ved ikke, hvad han tænkte, da han skrev Let It Be”, er Lennon citeret for at sige i bogen ”All We Are Saying”.

Resten af verden tog noget bedre imod sangen ”Let It Be”, og fra i dag er der mulighed for at gå på opdagelse i en nyistandsat version af filmen af navn. Den nye version indeholder også en samtale mellem de to Beatles-filmmagere Michael Lindsay-Hogg og Peter Jackson, som fortæller om filmen, der dannede grundlag for en dokumentarserie, som nu har dannet grundlag for filmens genudgivelse.

Hej Tor
Der er en sang, der bliver spillet meget på radio for tiden, som starter som en ballade (James Blunt-agtigt, hvis du forstår). Men så i omkvædet skifter rytmen helt og bliver en rocksang. Jeg har bare aldrig fanget sanger/titel på den.
Mvh. Jeanne

Hej Jeanne
Det lyder som Benson Boones ”Beautiful Things”, der i de seneste måneder har nået toppen af hitlisterne i flere landet. Hans debutsingle ”Ghost Town” kom i 2021, og for en måneds tid siden udkom hans første album ”Fireworks & Rollerblades”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Der er ikke mange komponister herhjemme, der har efterladt så stort et indtryk og så omfattende en sangskat som ham, der fik sit store gennembrud i disse dage for præcis 100 år siden. Kai Normann Andersen var egentlig bankmand, men som nyudlært sagde han op for at satse på musikken. Han tog blandt andet til England for at studere tidens trends i de engelske ballrooms, og han turnerede som musiker og kapelmester, før han nåede den københavnske revyscene. Den afgørende skillelinje i karrieren var den 30. april 1924 – i dag for 100 år siden. Den dag var der premiere på årets udgave af Scala-revyen i forlystelsesetablissementet Scala, og den var et stykke bestillingsarbejde, der gav 24-årige Kai Normann Andersen gennembruddet. Sangeren Arne Weel stod for forestillingen, hvor hans hustru Liva Weel var den store stjerne, men lidt sent i forberedelserne opdagede Arne Weel, at han manglede materiale til sig selv: ”Derfor henvendte jeg mig til en af forfatterne, Ludvig Brandstrup, der efterlyste en idé. Jeg foreslog noget i retning af Oda Nielsens berømte ’Bon soir, madame la Lune, bon soir” – og det blev til ’Du gamle måne’ med musik af den dengang komplet ukendte komponist Kai Normann Andersen”, skrev Arne Weel i sine erindringer ”Så festligt det var”.

Kai Normann Andersen skabte en melodi til historien om fulderikken, der er blevet forladt af sin elskede og synger til Månen, der har set det hele. Musikken er inspireret af den argentinske tango, som Normann Andersen havde studeret på sine udlandsrejser. Som Normann-biografien ”Den sky romantiker” pointerer, var tangoen i denne periode hypermoderne, og det tilførte revysangen ”kant og spændstighed, noget eksotisk … og måske et vist dekadent snit”.

”Du gamle måne” blev startskuddet til flere opgaver i revyer, teaterforestillinger, film og meget andet i mange år derefter. Efter gennembruddet for præcis 100 år siden skrev Kai Normann Andersen i nærheden af 1000 melodier til blandt andet stedsegrønne sange som ”Glemmer du, så husker jeg”, ”Man binder os på mund og hånd”, ”Den allersidste dans”, ”Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes”, ”Gå med i lunden”, ”Alle går rundt og forelsker sig” og ”Pige træd varsomt”.