Musikbrevkassen.dk

25
år er gået, siden verden med ”Pulp Fiction” fik en filmoplevelse, der påvirkede
både biografgængerne og hele filmbranchen. Quentin Tarantinos film havde
amerikansk premiere 14. oktober 1994, og filmens soundtrack blev også lidt af
et fænomen med sit mix af blandt andet surf-rock og gammel soul og funk. Ikke
mindst gav filmscenen, hvor John Travolta og Uma Thurman stiller op i en
twistkonkurrence på 1950’er-restauranten Jack Rabbit Slim’s, lidt af en
renæssance til den gamle ”You Never Can Tell”.

Chuck Berry skrev nummeret, der
også er kendt som ”Teenage Wedding”, mens han i begyndelsen 1960’erne afsonede
en fængselsdom. Han havde taget en blot 14-årig pige med fra Mexico til USA for
at lade hende arbejde på en natklub, og ifølge en gammel amerikansk lov er det
ikke tilladt at transportere kvinder eller piger over statsgrænser ”med henblik
på prostitution, skørlevned eller andre amoralske formål”. Det gav rock’n’roll-legenden
tyve måneder i fængsel, hvor han skrev en stribe sange, som han indspillede
efter afsoningen. Hvis man kan tale om, at ”You Never Can Tell” var ved at gå i
glemmebogen, så fik den i hvert fald en heftig revival, da ”Pulp Fiction” havde
premiere for 25 år siden.

Hej.

Jeg går og tumler med en sang som jeg ikke kan huske
titlen på. Den handler om en gammel kone der dækker bord og glæder sig til sin
fødselsdag, men hendes 3 børn melder alle afbud på selve dagen. Jeg husker
omkvædet: ”Ja så siger vi det. Du ku ikke komme frem, du tog fejl af hvilken
dag det var. Nej det gør ingenting, er der noget så bare ring. Jeg er altid her
til svar.” Håber du kan hjælpe mig med tekst, titel.

Hilsen Annette Steiness Hansen

Hej
Annette

Sangen
er oprindeligt norsk, men findes også på både svensk og dansk med samme tema og
næsten samme titel. Det var den norske trubadur Benny Borg, der i 1977 udgav
”Den store dagen”, og allerede året efter udkom den også i Sverige, hvor blandt
andre Vikingarna har indspillet den. Jeg kan tage fejl, men jeg tror, at den
første danske version er Bjørn & Okays ”Den store dag”, der udkom i 1983
med dansk tekst af Fini Jaworski.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Torsdag er der premiere på den nye spillefilm ”Valhalla”, der baserer sig på
både den nordiske mytologi og på tegnefilmen fra 1986 om vikingeguderne og de
to menneskebørn Tjalfe og Røskva. De færreste er nok klar over, at den nu så
berømte thriller-forfatter Jussi Adler-Olsen spillede en særlig rolle omkring
”Valhalla”-filmen dengang i 80’erne. Jussi Adler-Olsen drev i 1970’erne et
tegneserieantikvariat i København, hvor han lærte blandt andre tegneren Peter
Madsen og forlagsredaktøren Henning Kure fra ”Valhalla”-tegneserieprojektet at
kende.

Da idéen om at videreføre tegneserien som biograffilm begyndte at tage
form i starten af 1980’erne, blev Jussi Adler-Olsen, der også havde erfaringer
som musiker og komponist, bedt om at skrive musik til en testfilm, der skulle
vise, hvordan en biograffilm kunne tage sig ud og hjælpe med at skaffe penge
til det ambitiøse filmprojekt. Han arbejdede længe med at skabe filmmusik og
lydunivers, undervejs også sammen med musikeren Bent Hesselman, men i sidste
ende blev det den erfarne engelske filmkomponist Ron Goodwin, der blev
ansvarlig for musikken til ”Valhalla”-tegnefilmen. Flere af Jussi Adler-Olsen
og Bent Hesselmans idéer var dog så vellykkede, at Goodwin inkorporerede dem i
sine egne værker, og derfor endte de to danskere med alligevel også at stå på
plakaten, da ”Valhalla” fik premiere i 1986. Filmen blev en stor succes, men
Jussi Adler-Olsen var ikke tilfreds med filmen:
– Man havde snakket om
Valhalla i fire år, og det skal man ikke. Det svarer til at sige: ‘Nu skal du
høre, hvad du får i julegave, du bliver simpelthen så glad.’ Forventningerne
stiger og stiger, og når man omsider får julegaven, så er den o.k. Men ikke
mere end det, fortæller han i biografien ”Jussi”.

Når
instruktøren Fenar Ahmads filmatisering af ”Valhalla”-historierne har
biografpremiere torsdag, er det hverken Jussi Adler-Olsen eller Ron Goodwin,
der er ansvarlige for musikken. Til gengæld kan man på et netop udkommet CD høre
ikke blot den oprindelige tegnefilmsmusik, men også for første gang Jussi Adler-Olsens
værker til testfilmen, som aldrig tidligere har været kendt i offentligheden.

Hej
Tor

Jeg
har endelig fået set den nye dokumentar om Bros. Shit mand, hvor var jeg vild
med dem dengang. Sidst i udsendelsen (rulleteksterne) er der en sang, jeg ikke
kender. Den er helt klart ikke fra deres oprindelige LP’erne, men er det måske
noget fra en solokarriere?

Kh
Helene

Hej
Helene

Jeg
har for nogle måneder siden også selv været på dr.dk, hvor man kan se
dokumentarfilmen, som på dansk hedder ”Bros: Popsensationen er tilbage”, og som
både fortæller om brødrenes massive succes fra 1988 og nogle år frem og om
arbejdet frem mod deres to genforeningskoncerter i 2017. Der er masser af Bros-nostalgi,
men lige netop sangen under rulleteksterne kommer fra et andet sted. Det er en
akustisk version af 2017-nummeret ”Brother” med det irske band Kodaline.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

At
begivenhederne sidst i 1960’erne fik stor betydning for især populærkulturen i
mange år fremover, bliver man i øjeblikket mindet om, når det ene 50
års-jubilæum efter det andet skal markeres. På lørdag er turen kommet til et af
de helt store tv-fænomener, ”Monty Python’s Flying Circus”. Den 5. oktober 1969
løb første afsnit af det revolutionerende og nærmest absurde BBC-sketchshow
over skærmen i Storbritannien, og tv-underholdning var for altid forandret.
Dermed er det også 50 år siden, et ellers hæderkronet stykke musik blev kapret
og sat ind i en helt ny sammenhæng, for programmernes temamusik blev så afgjort
ikke skrevet til Monty Python-gruppen. Den muntre march-musik i starten og
slutningen af ”Monty Python’s Flying Circus” stammer fra 1893 og er en
amerikansk militærmarch kaldet ”The Liberty Bell”. Ingen af medlemmerne i
komikergruppen kendte på forhånd komponisten John Philip Sousas march, men da
de af BBC’s folk blev præsenteret for flere mulige intromelodier, var de
hurtigt enige om, at det var ”The Liberty Bell”, de havde brug for til deres
nye show. At værket kunne bruges uden udgifter til rettighedshavere har sikkert
også trukket op i regnestykket.

Terry
Jones forklarede i et interview med The Telegraph for ti år siden, at grunden,
til at de faldt for denne march, nok var, at den på én gang er både munter og
pompøs – og fordi den nærmest bare ventede på, at man skulle lave sjov med den
og ”afmontere” den. Så det gjorde de. ”The Liberty Bell” havde ellers været
brugt jævnligt i højtidelige sammenhænge i Storbritannien, blandt andet ved
kongefamilien i Buckingham Palace, men det ændrede sig, efter folk pludselig
kun kunne forbinde den med gakket og anarkistisk tv-humor. I USA, hvor Monty
Python ellers også har været meget populære, er sagen dog en anden. Her bruges
den 126 år gamle militærmarch fortsat ved vigtige anledninger, blandt andet ved
fem af de seneste syv præsidentindsættelser inklusive George W. Bush, Barack
Obama og Donald Trump.

Hallo
Tor

Kim
Larsen blev for flere år siden af en journalist spurgt, om hvad han kunne tænke
sig, at der skulle stå på hans gravsten, når nu den tid kommer. Kim svarede:
“Tak for i aften”. Fik han nogensinde opfyldt dette smukke og
velovervejede ønske???

Bent
Bisgaard, Aalborg

Hej
Bent

Det
ville jeg gerne kunne give dig et svar på – men det kan jeg ikke. Det er nemlig
en hemmelighed, hvor Kim Larsen er begravet, og derfor er det heller ikke til
at sige, om der et sted i landet skulle gemme sig en sten med de passende ord
”Tak for i aften”. I begyndelsen af året gennemgik Se & Hør rygter, som
både inkluderede kirkegården i Kerteminde ved siden af Kim Larsens bror Tore,
hans mors gravsted i Odense, og at hans aske skulle være blevet spredt i
Kerteminde Bugt. Men det er og bliver gætværk, for tilsyneladende kender kun
familien til Kim Larsens sidste hvilested.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Søndag
aften fik en god del af de danske tv-seere lov til at høre nogle af Medinas
mest kendte sange i helt uvante udgaver i ugens afsnit af TV 2-programmet
”Toppen af poppen”. Mange sad nok og ventede på, om gennembrudshittet ”Kun for
mig” fra 2008 ville komme under behandling, og hvordan den i så fald ville lyde
– og de fik stillet sulten med en mørk og melankolsk fortolkning fra sangerinden
Kwamie Liv. Medina fortalte undervejs, at mange af hendes sange bliver skrevet
på meget kort tid, og at ”Kun for dig” kun havde taget et kvarter at skrive.
Hvad hun ikke fortalte, var, at nummeret, der blev definerende for hendes store
succes som popstjerne, faktisk blev skabt på et tidspunkt, hvor hele hendes
karriere kunne være sluttet, før den var begyndt.

I
forbindelse med sangens ti års jubilæum fortalte Medina og hendes faste
producere Jeppe Federspiel og Rasmus Stabell nemlig historien om ”Kun for mig”
til Berlingske, og noget af det vigtige i den sammenhæng var, at Medina året
forinden havde udgivet et album, som fik så godt som ingen opmærksomhed fra
omverdenen. De tre var derfor gået i studiet med en plan om at prøve at
genopfinde Medinas lyd og udtryk, og de havde aftalt, at hvis det ikke
lykkedes, ville de indstille deres samarbejde. ”Inden vi gik i studiet, havde
vi en snak om, at nu gjaldt det. Der skulle ske noget. Så vi gik i studiet for
at lave noget nyt. Det var ret magisk – desværre sker det ikke så tit, at man
kan genopfinde en artists lyd, selv om man beslutter sig for det”, fortalte
producer Jeppe Federspiel til Berlingske dengang.

Rasmus
Stabell forklarede i samme periode til gaffa.dk, at han i skuffen havde haft et
udkast til et remix, som aldrig blev udsendt, og at Jeppe Federspiel havde
skrevet et akkordforløb, der bare ventede på en egentlig melodi og en tekst –
og det var her, Medina trådte ind og i lyntempo skrev selve sangen, der blev et
de største danske hits i dette årtusinde.

Hej
Tor

Nu
må det være min tur til at få hjælp fra dig. Kender du et nummer fra firserne,
som er en slags punk (ikke vildt, men derhenad), hvor en kyllinge/høne-lyd er
det gennemgående element? Jeg skal ikke bruge den til noget særligt. Er bare
ved at blive skør af at ”kunne huske den uden rigtigt at kunne den”.

Med
venlig hilsen Christiane

Hej
Christiane

Jeg
kender godt fornemmelsen og vil gerne hjælpe med at få følelsen ud af kroppen.
Nummeret stammer fra 1980 og hedder ”Psycho Chicken”. Det var gruppen The
Fools, der udgav ”Psycho Chicken”, men de baserede den på Talking
Heads-nummeret “Psycho Killer” – som igen var baseret på en anden sang. Den
specielle “fa fa”-sekvens i ”Psycho Killer” er bygget over Otis Redding-nummeret
”Fa-Fa-Fa-Fa-Fa (Sad Song)”, og David Byrne skrev ”Psycho Killer” i et forsøg
på at lave et Alice Cooper-agtigt nummer. Han syntes selv, at resultatet var
lidt fjollet, men det var ingenting i sammenligning med den efterfølgende
parodi ”Psycho Chicken”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger